- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
839

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Netzer, Hubert - Netætsning - Neuber, Frederika Carolina, f. Weissenborn - Neubrandenburg - Neuburg - Neuburger, Max - Neu Bydschow - Neuchâtel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans Statue af Dreng med Hane er ogsaa
en Springvandsfigur. Endvidere Udkast til
Wittelbach- og Dronning Olga-Monumentet m. v.
A. Hk.

Netætsning, se Autotypi.

Neuber [↱nå^ybər], <sp>Frederika Carolina<7sp>,
f. Weissenborn, tysk Skuespillerinde og
Teaerdirektrice, f. 9. Marts 1697 i Reichenbach
i Sachsen, d. 30. Novbr 1760 i Laubegast ved
Dresden, hvor hendes Mindesmærke er rejst.
N. begyndte 1718 sin sceniske Virksomhed og
blev 1727 i Forbindelse med sin Ægtefælle,
Skuespiller Johan N., Leder af en Trup i
Leipzig, som fik Bet., fordi hun sluttede sig til
J. C. Gottsched i hans Kamp for at reformere
det tyske Teater i fr. Aand ved at opføre
Værker, f. Eks. af Racine, Corneille og Molière som
Modsætning til tyske Hanswurstiader og
Harlekinsløjer. Heldet fulgte N. omkring i
Tyskland; en Tid kaldtes Truppen
»Slesvig-Holstensk«, fordi Hertug Carl Frederik
protegerede den, men Lykken vendte sig, da N. brød
med Gottsched; hendes Trup blev stadig
ringere, men inden den opløstes, og hun overgik
til et fattigt Privatliv, havde hun indført den
unge Lessing paa den tyske Scene. N. var en
villiefast, energisk Kvinde, og en impulsiv,
kunstforstandig Skuespillerinde, hvis
Rydningsarbejde sikrede hende Udødelighed i tysk
Teaterhistorie. (Litt.: Reden-Esbeck,
»Carolina N. und ihre Zeitgenossen« [Leipzig 1881];
K. Mantzius, »Skuespilkunstens Hist.«, V
[Kbhvn 1907]).
R. N.

Neubrandenburg [nå^y↱brandənbork]. By i
Fristaten Mecklenburg-Strelitz ved Udløbet af
Tollense fra Tollense-Sø, har (1919) 12606 Indb.;
Filial af Rigsbanken, Gymnasium, Jernstøberi,
Maskinfabrikation, Papirfabrikation og
Kvæghandel. I den smukke Omegn Slottet Belvedere
ved Dobra.
(Joh. F.). O. K.

Neuburg [↱nå^ybork], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Schwaben ved højre Bred af
Donau og ved Jernbanelinien
Ingolstadt—Donauwörth, har (1910) 9061 Indb., Landret,
Amtsret, Gymnasium, et tidligere kgl. Slot,
Ølbryggerier, Kaolinværker og Kvægmarkeder. Det
tidligere rigsumiddelbare Fyrstendømme N. blev
1507 efter en fireaarig Kamp afstaaet af Bayern
til Pfalz. 1808 forenedes det atter med Bayern.
(Joh. F.). O. K.

Neuburger [↱nå^yborgər], Max, østerrigsk
Medicinalhistoriker, f. 8. Decbr 1868 i Wien,
blev Dr. med. 1893, var Reservelæge ved
Rudolfspital 1893—95 og 1896—1904 Assistent ved
Afdelingen for Nervesygdomme i Wiens
Poliklinik under Prof. Benedikt. Allerede som
Student beskæftigede N. sig med filos. og hist.
Studier og begyndte 1892 under Puschmann’s
Ledelse sin med. hist. Forfattervirksomhed. Han
blev Privatdocent i Medicinalhistorie 1898,
ekstraordinær Prof. 1904, ordinær Prof. 1917, og
sidstnævnte Aar tog han Doktorgraden i
Historie i Wien. Fra 1898 har han doceret sit Fag
uafbrudt, støttet til et af ham selv oprettet
Institut for Medicinens Historie, der nu er
indrettet i det tidligere militærmedicinske
Akademi, »Josefinum«. N.’s litterære Virksomhed har
været meget betydelig, idet han foruden med.
Historie i Alm. ogsaa har bearbejdet
Medicinen i forsk. Digteres Værker (»Schiller’s
Beziehungen zur Medizin« [1903]; »Der Arzt Ernst
v. Feuchtersleben« [1906]); folkemedicinske
Spørgsmaal og Medicinens Forhold til alm.
Kulturhistorie. Han skrev Indledningen til den
nyere Tid i »Puschmann’s Handbuch d. Gesch.
d. Med.« (1902) og udgav en til flere Sprog
oversat »Gesch. d. Med.«, 2 Bd (1908—11); en
Mængde af hans Afh. bevæger sig paa Neurologiens
Omraade (L. Türck’s »Neurol. Schriften«, [1910];
J. Chr. Reil [1913]), og ved disse førtes han ind
paa Studiet af Swedenborg, Gall o. a. Et
Speciale fandt N. i den østerr. Medicins
Udvikling og Wien-Skolens Historie (»Die
Entwicklung der Med. in Oesterreich« [1918]; »Das alte
med. Wien in zeitgenössischen Schilderungen«
[1921]; »Die Wiener med. Schule im Vormärz.
[1921]«). Af N.’s talrige Monografier kan anføres
»Die Medizin im Josephus Flavius« (1920) og
»Hermann Nothnagel« (1922). Hertil slutter sig
ogsaa N.’s Udgave af Inventum novum med
Optryk af den eng., fr. og tyske Første-Udgave,
udkommet i Anledning af Auenbrugger-Jubilæet
1922. N. er Æresmedlem af de fleste lærde med.
Selskaber og Akademier i Europa, og han staar
som en af Medicinalhistoriens Førere.
J. S. J.

Neu Bydschow [↱nå^y-↱bit∫o.] ell. Bydžow
Nóvy
[↱bidзåv-↱nå.vi], By i Böhmen ved den til
Elben løbende Cidlina og Jernbanelinien
Chlumetz—Parschnitz, har (1921) 7059 Indb.,
Fabrikation af Sukker, Tekstilvarer, Læder samt
Savskæreri.
(Joh. F.). O. K.

Neuchâtel [nø∫a↱tæl eller nö-], Kanton i det
vestlige Schweiz, ligger mellem Frankrig og
N.-Søen, grænser mod Nord til Bern, mod Øst til
Freiburg og mod Syd til Waadt. Dets Areal er
800 km2. Det lavere Land (430—700 m o. H.)
langs Bredden af N.-Søen og Sletten mellem
denne og Bieler-Sø kaldes Vignoble, de to
største Dale, Val-de-Travers og Val-de-Ruz, hvis
Højde er 700—900 m o. H., kaldes Vallées, og
de højere Dele af Jurabjergene kaldes
Montagnes. Kædernes Højde er i Alm. c.
1100—1300 m, men naar i Mont Racine 1442 og i Creux
du Van 1463 m. Hyppigt har de næsten
Plateaukarakter, krones af Græsgange, medens
Skraaningerne er bevoksede med Granskov. De til
Montagnes hørende brede, til Dels sumpede
Dalstrøg, Le Locle, La Chaux de Fonds, La
Brévine o. a., har P. Gr. a. deres Højde
(900—1050 m) et ret barskt Klima, især kolde Vintre
(med Temp. ned til ÷ 26°), og Kornavl er
derfor vanskelig; en større Rolle spiller
Dyrkningen af Foderplanter, der i Forbindelse med de
naturlige Græsgange danner Basis for en
betydelig Kvægavl, men naar nogle af disse Dale
hører til Kantonets tættest befolkede Dele,
skyldes det Urindustrien, der her har et
Hovedsæde. I Vallées er Kvægavlen og spc. Mælke-,
Smør- og Osteproduktionen den vigtigste
Næringsvej, hvortil som en Specialitet kan føjes
Absintdyrkningen. »Vignoble«, hvor ogsaa
Husdyrbruget spiller en stor Rolle, men hvor der
tillige dyrkes Korn, især Havre, og Sukkerroer,
er, som Navnet siger, et Vinland. Vinen dyrkes
op til en Højde af 600 m. For Samfærdselen
mellem N.’s forsk. Dele lægger Terrainet ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free