Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Hindringer i Vejen. Forbindelsen mellem
Dalene foregaar gennem snævre Tværspalter,
Cluses, der ofte ligger i betydelig Højde,
Pasvejen les Loges mellem la Chaux de Fonds og
Byen N. stiger endog til 1286 m. Fra le Locle
fører Passet Col de Roches og i den nyere Tid
Jernbanen ned til Doubs ved Lac de Brenets
(740 m). Jernbaneanlæggene har været meget
bekostelige og fører gennem lange Tunneler. Se
for øvrigt Jurabjergene.
Indbyggerantallet er (1920) 131349 ell. 164 Indb.
pr km2; N. staar i Henseende til Folketæthed
langt tilbage for Genève og for Zürich.
Befolkningen var opr. af fr. Afstamning; men i den nyere
Tid er den mange Steder stærkt blandet p. Gr.
a. Indvandring af tyske Urmagere og
Arbejdere. Dog er Antallet af tysktalende 1880—1910
dalet fra 24500—17300. Befolkningen bekender
sig overvejende til den reformerte Kirke, her i
sin Tid indstiftet af Farel; dog vinder
Katolicismen Terrain, og c. 14 % af Befolkningen slutter
sig nu til Romerkirken. I Folkekarakteren
viser der sig en vis Modsætning mellem Bjerg-
og Sletteboerne. Hine udmærker sig ved større
Livlighed, et raskere og djærvere Væsen,
medens disse er mere reserverede og kølige; men
det gælder gennemgaaende om dem alle, at de
er velbegavede og driftige, velhavende og
fædrelandssindede, skønt Foreningen med de
øvrige Kantoner først fandt Sted 1815. — Af
Arealet udnyttes største Delen som Eng- og
Græsland; Bjergskraaningerne dækkes af
mørke Granskove. Bjerglandet blev først sent
befolket, delvis endog saa sent som i 13. og 14.
Aarh. Det er af Naturen et Land for Kvægavl
og Skovbrug. I de senere Aar er der forsøgt
med kunstig Fiskeavl (Foreller).
Bjergværksdriften indskrænker sig til Tørveskæring (i
Højdalene) og Brydning af forsk. Kalksten og
Mergelkalksten til Brug som Bygningssten ell. til
Cementfremstilling. Ved Travers findes et stort
Asfaltfelt med en Mægtighed af 2—4, stedvis
6—8 m og producerende over 30000 t aarlig.
Vigtigere end de øvrige Næringsveje tilsammen
er imidlertid Industrien, der sysselsætter 54 %
af Befolkningen. Jurabjergene er Urmagernes
Land. Urmageriet indførtes omkr. 1700 af Daniel
Jean Richard, kaldet Bressel. Nu ernærer
Urindustrien c. 35000 af Kantonets Indb. foruden
mindst lige saa mange i det tilgrænsende
Berner-Jura. Fra Jurabyerne (la Chaux de Fonds,
le Locle o. a.) har denne Virksomhed bredt sig
ogsaa til Lavlandet, til N., Biel, Murten og
Solothurn. Ogsaa i andre Henseender er Industrien
ret betydelig, idet der findes Chokolade-,
Cigar-, Maskin-, Papir-, Straahatte- og andre
Fabrikker. Kantonet krydses af flere Jernbaner
med en samlet Længde af 416 km, og N.-Søen
besejles af Dampere. — Folkeskolen er
obligatorisk og organisk forbunden med højere
Skoler. Af Skoler for Urmageri, Handel, Landbrug,
Vin avl o. a. Erhvervsgrene findes et stort
Antal. Bl. Bibliotekerne er det i N. det største
(115000 Bd). Til Nationalraadet vælger
Kantonet 7 Repræsentanter; i militær Henseende
hører det til 2. Divisionskreds.
Ifølge Forfatningsloven af 21. Novbr 1858 er
N. en repræsentativ demokratisk Fristat.
Lovgivningsmagten og Forvaltningskontrollen findes
hos det store Raad (Grand Conseil). Dette
fremgaar af direkte Valg og tæller et Medlem for
hver 1200 Vælgere. Dets vigtigere Beslutninger
(f. Eks. om Forandring i Skatterne) kan paa
Forlangende af 3000 Vælgere bringes til
Folkeafstemning (fakultativt Referendum, siden 1879).
Den udøvende Magt er hos Statsraadet (Conseil
d’État), der bestaar af 5 Medlemmer, valgte
direkte af Vælgerne for 3 Aar ad Gangen. N. er
delt i 6 Distrikter, omfattende 63 Kommuner.
Retsplejen udøves af 18 Fredsdomstole og 3
industrielle Domstole med folkevalgte Dommere,
6 Distriktsdomstole, hvis Medlemmer vælges af
det store Raad, en Appel- og
Kassationsdomstol for Straffesager. Religiøse Samfund maa
søge Anerkendelse hos det store Raad. Statens
Indtægter opførtes 1921 med 12,9 Mill. frc.,
Udgifterne med 16,3 Mill. frc. Hovedstaden er N.
Historie. Talrige Pælebygninger, saavel
fra Stenalderen som fra Bronzealderen, vidner
om, at N.-Søens Bredder allerede tidligt har
været beboede. Navnet N. træffes første Gang
1011. Fra Midten af 11. Aarh. stod N. under
Greverne af N., der i Beg. af 13. Aarh. maatte
tage Landet til Len af Greverne af Châlons,
men først omkr. 1500 fik det sit nuv. Omfang.
Det indgik 1307 Forbund med Bern, senere med
Solothurn, Freiburg og Luzern (1501). Kort
efter tilfaldt det ved Giftermaal det franske Hus
Longueville, men blev inddraget i Edsforbundets
Krige med Frankrig og Milano og besat af
fjendtlige Tropper og var regeret af fremmede
Fogder indtil 1529. Bern tiltog sig en vis
Højhedsret over N. og begunstigede Reformationens
Indførelse ved Farel (1530). Ved den westfalske
Fred (1648) blev det anerkendt som
Fyrstendømme, hørende til Edsforbundet. Da Huset
Longueville uddøde 1707, meldte der sig 15
Prætendenter. Vilhelm III af Oranien havde
overdraget sine Rettigheder som Arvtager efter
Huset Châlons til Kong Frederik I af
Preussen, hvem det lykkedes at blive hyldet
mod at anerkende N.’s Rettigheder, ogsaa dets
Deltagelse i Edsforbundet. Ved Oprettelsen af
den helvetiske Republik 1798 bristede N.’s
Forbund med de øvrige Kantoner, og 1806 afstodes
det af Frederik Vilhelm III af Preussen til
Napoleon, der gjorde det til et Vasalfyrstendømme
for Marskal Berthier, som dog aldrig besøgte
N. og ved Paris-Freden 1814 atter afstod det til
Kongen af Preussen mod en aarlig Livrente paa
34000 Thaler. 7. Aug. 1815 blev det optaget i
Edsforbundet som dets 21. Kanton, hvilket fik
Wien-Kongressens Sanktion. Efter
Paris-Revolutionen 1830 ytrede der sig ogsaa i N. kraftige
Ønsker om en fri Forfatning, et Ønske, som
Kongen imødekom. I den Hensigt at slippe for
den tyske Regent forsøgte Republikanerne to
Gange en Opstand, men uden Held, og kort efter
viste der sig endogsaa Stemning for at udtræde
af Edsforbundet, hvilket dog forhindredes, til
Dels ved Kongens Modstand. Straks efter
Februarrevolutionen i Paris (1848) kom det (29.
Febr) til en republikansk Opstand i le Locle.
En Folkeforsamling i la Chaux de Fonds valgte
en foreløbig Regering, og 1400 bevæbnede
Republikanere drog mod N., tog uden synderlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
