- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel-Søen - Neudorf - Neue freie Presse - Neuenahr - Neuenburg - Neuenburg - Neufahrwasser - Neufchâteau - Neufchâteau - Neufchâtel, Nicolaes, kaldet Lucidel - Neufchâtel-en-Bray - Neuhaldensleben - Neuhaus - Neuhaus, Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øst modtager den Mentue og Broye,
hvilken sidste først gennemstrømmer
Murten-Søen, hvorfra den gennem et kanaliseret Løb,
der regelmæssig besejles af Dampere, udgyder
sig i den nordlige Del af N. Fra Genfersøen
fører en Kanal til Orbe, der falder ud i den
sydlige Ende af N. Fra Nordenden flyder
Thièle gennem Bieler-Søen til Aare. N.
er saaledes en Del af en vigtig Handelsvej, der
forbinder Genève med Rhinen, og siden 1827
besejles den regelmæssig af Dampere. Den
fryser sjælden, som 1789, 1830 og 1880, helt til;
men den hjemsøges ofte af heftige Nordenvinde.
Fiskeriet er forholdsvis betydeligt (Ørred, Aal etc.).
Paa Østsiden, navnlig ved Estavayer og
Cortaillod, har man gjort betydelige
Pælebygningsfund. I tidligere Tid var N. langt større,
strakte sig navnlig langt længere mod Nord,
hvor den omfattede Bieler-Søen og naaede til
Solothurn. Men den er efterhaanden svunden
ind, og Yverdon (ved Sydspidsen), hvis Mure
den engang beskyllede, ligger nu over 1000 m
fra Bredden. (Litt.: Thoulet, L’étude des
lacs en Suisse
[Paris 1891]; indeholder en
omfattende Litteraturanvisning).
(M. Kr.). O. K.

Neudorf [↱nå^ydårf], sydlig Forstad til
Strasbourg i Alsace-Lorraine ved Jernbanelinien
Strasbourg—Kehl, har (1921) 24000 Indbyggere;
Jernstøberi, Tobaks-, Sukker- og
Eddikefabrikation. N. danner Strasbourgs Rhin-Havn.
(Joh. F.). E. St.

Neue freie Presse [↱nå^yə-↱fra^iə-↱præsə], et i
Wien 1864 stiftet, 2 Gange daglig udkommende,
Blad, Organ for den liberale Tyskhed.

Neuenahr [nå^yən↱a.r], Badested i den preuss.
Prov. Rheinland tæt ved Ahrweiler i
Ahrdalen, 95 m o. H. Der findes varme, alkaliske
Kilder (20—40°), der i deres Sammensætning
meget ligner de hede Kilder i Ems og Vichy.
Vandet benyttes til Bade, men især til
Drikkekure, saaledes ved kroniske Katarrer i
Aandedræts-, Fordøjelses- og Urinorganerne, navnlig
hos svagelige eller sarte Individer, ved lettere
Nyrebetændelse og ved Sukkersyge. Aarligt
Antal Badegæster 10—11000. Klimaet er mildt,
stundom meget hedt i Sæsonen (Maj—30.
September).
(Lp. M.). E. F.

Neuenburg [↱nå^yənbork], se Neuchâtel.

Neuenburg [↱nå^yənbork], se Nowe,

Neufahrwasser [nå^y↱fa.rvasər], Udhavn og
Forstad for Danzig, ligger i en Afstand af 6 km
ved den vestligste Weichsel-Arms Udløb i
Østersøen ved Jernbanelinien Danzig—N., staar ved
en Havnekanal i Forbindelse med Østersøen og
har (1910) 9536 Indb. Indløbet forsvares ved
Fæstningen Weichselmünde.
N. H. J.

Neufchâteau [nø∫a↱to eller nö-], 1) By i det
østlige Belgien, Prov. Luxembourg, ved
Jernbanen Bryssel—Arlon, var tidligere en befæstet
By. Den har Savmøller, Bryggerier, Garverier
og Skotøjsfabrikker og (1920) 2481 Indb. Byen
led meget under Krigen i Slutn. af Aug. 1914.
2) fr. By ved Meuse, 50 km SV. f. Nancy,
Hovedstad i Arrondissementet Vosges, c. 4000
Indb., har Fabrikation af Søm, Traad og
Maccaroni.
G. G.
(kommentar fra korrekturlæser : tydeligvis samme by som i følgende artikel)

Neufchâteau [nø∫a↱to eller nö-], By i det
østlige Frankrig, Dept Vosges, ved Meuse paa det
Sted, hvor den optager Mouzon, 60 km NØ. f.
Épinal, er Knudepunkt paa Østbanen, har to
gl. Kirker og Ruiner af et Slot, der har tilhørt
Lorraines Hertuger. Byen har en Statue af
Jeanne d’Arc, et Collège, et Bibliotek og et
Agerbrugskammer, driver Fabrikation af
Lædersager, Møbler og Trævarer, og har (1921) 4010
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Neufchâtel [nø∫a↱tæl eller nö-], Nicolaes,
kaldet Lucidel, (tegner sig Nicolaus de
Novocastello
), nederlandsk Portrætmaler,
født sandsynligvis 1527 i Bergen (Hennegau), d.
efter 1590 i Nürnberg, var Elev af Peeter
Coecke van Aelst i Antwerpen og virkede fra
1561 i Nürnberg. En Række udmærkede
Portrætbilleder af N. findes i München, deriblandt
hans Hovedværk: Portrættet af Matematikeren
Neudorfer og hans Søn, endvidere i Karlsruhe
(Portræt af et Ægtepar) og i Darmstadt
(Portræt af en Læge); andre Portrætter (enkelte
tvivlsomme) i Berlin, Prag, Schleissheim o. a.
Steder.
(A. R.). A. Hk.

Neufchâtel-en-Bray [nø∫a↱tæl-ã-↱bræ], By
i det nordlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure,
50 km NØ. f. Rouen, ved Béthune og Vestbanen,
har en Kirke fra 12.—16. Aarh., en
Handelsdomstol, Bibliotek og Antikvitetsmuseum, driver
Tilberedning og Handel med Cider og Ost
(»Neufchâteller«). (1921) 4200 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.

Neuhaldensleben [nå^y↱haldənsle.bən], By i
Preuss. Prov. Sachsen ved Ohre og
Jernbanelinierne Magdeburg—Öbisfelde, N.—Eisleben,
har (1910) 10774 Indb., Fabrikation af Lervarer,
Stentøj, Handsker og Øl, Tobaksdyrkning og
Handel med Korn og Kvæg.
(Joh. F.). O. K.

Neuhaus [↱nå^yhà^us], 1) (tschekk. Hradec
Jindrichuv
), By i det sydl. Böhmen ved
Jernbanelinien Iglau—Wesely, har (1921) 9590,
hovedsagelig tschekkiske Indb., gl. Slot, tilhørende
Greverne af Czernin, med rigt Arkiv og
Oldtidssager, Gymnasium, Klæde- og Uldfabrikation.
2) Besøgt Badested i Syd-Steiermark med
kulsyre- og jernholdige Kilder.
(Joh. F.). O. K.

Neuhaus [↱nåjha^u´s], Johannes, dansk
Germanist, f. 1869 i Faaborg, d. 1922 i Berlin;
mag. art. i Tysk 1895, Lektor i nord. Sprog og
i Finsk ved Berlins Univ. fra 1905, edsvoren
Sagkyndig i nord. Sprog for Myndighederne og
Retterne fra 1908. N. var levende interesseret
i folkehistoriske Spørgsmaal, men ejede ikke
den Modenhed og Kritik, som Studiet krævede.
Et Skrift som »Modernes Dänisch« (Halle 1914)
knæsætter de altyske Anneksionslærdomme om
Oldjysk og strutter af dilettantiske og rent
fantastisk-groteske Paastande, og »Det
nordslesvigske Spørgsmaal i Belysning af de nyeste
forhistoriske Undersøgelser« (Jena 1919, ogsaa
tysk og fransk) røber en fra altysk Paavirkning
stammende Overtro paa Urnationaliteten som
praktisk Faktor i Nutidens Nationalstrid. N.’s
Hælden til den altyske Skoles Side gav
Anneksionister som Prof. Fr. Kauffmann i Kiel
et velkomment Paaskud til at spille »den
danske Forskning« ud mod den sønderjyske
Danskheds velhjemlede Krav. (Litt.: G. Schütte,
»Urjyske Vestgermaner« [»Nord. Tidsskrift for
Filologi«, 1918]).
G. S-e.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free