- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuhausenske Præmier - Neuhof, Theodor, Baron af - Neuhuys, Albert - Neuhäusel - Neuilly sur Marne - Neuilly sur Seine - Neuillytraktaten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Neuhausenske Præmier [↱nåjha^u´sənskə-],
Renterne af en af Malermester Neuhausen
(1775—1816) til Akademiet for de skønne Kunster
i Kbhvn 1812 testamenteret Kapital. Præmierne
uddeles hvert andet Aar for de bedste
Løsninger af Opgaver inden for de forsk. Kunstgrene.
P. J.

Neuhof [↱nå^yhåf], Theodor, Baron af,
»Konge af Corsica«, f. i Metz 1686, d. i London
11. Decbr 1756, var af westfalsk Adelsslægt og
blev som Barn anbragt ved det orléanske
Hertughof, der skaffede ham ind i den fr. Hær,
hvor han hurtig avancerede til Kaptajn.
Trykket af en stor Gæld fandt han det imidlertid
raadeligst at forlade Frankrig og begyndte nu
paa et eventyrligt, omflakkende Liv, der
efterhaanden førte ham gennem de fleste af
Europas Stater; ved sit indtagende Ydre og sit
vindende Væsen forstod han at skaffe sig Indpas
hos indflydelsesrige Personer og syntes flere
Gange paa Vej til at vinde sikkert Fodfæste,
men ustadig og letsindig, som han var, kunde
han dog ingensteds skabe sig en fast Position.
Først gik han til Sverige, hvor Karl XII’s
Minister Görtz tog sig af ham og anvendte ham
i diplomatiske Sendelser, bl. a. til Spanien, hvor
han efter Görtz’ Fald (1719) blev boende,
indgik Ægteskab med en Dame af god eng. Familie
og ved Hjælp af Ripperda blev Officer i Hæren.
Han vendte dog snart Spanien Ryggen for i
Paris at deltage i den vilde Aktiesvindel, som
John Law, hvis Bekendtskab han gjorde, havde
sat i Scene. Det store Krach tilintetgjorde hele
hans Formue, og atter (1720) begyndte han sit
omstrejfende Liv, der først 1732 syntes at skulle
finde Afslutning, idet han af Kejser Karl VI
blev ansat som tysk-østerrigsk Resident i
Firenze. Her traf han nogle Korsikanere, der
hørte til det mod Genova fjendtlige Parti paa
Corsica, og da disse var naive nok til i N. at se
den rette Mand til at befri deres Ø for
Genuesernes Herredømme, var han, blendet af
forfængelig Ærgerrighed, straks rede til som Corsicas
Konge at stille sig i Spidsen for Oprørerne.
Forsynet af Beien af Tunis med Penge, Vaaben og
et Skib landede han Marts 1736 paa Corsica,
hvor han blev modtagen med Jubel af sine
Tilhængere og i April, efter af en Folkeforsamling
at være valgt til Corsicas Konge, kronet med
en Laurbærkrans som Theodor I. Men da han
ikke, som forudsat, fandt nogen som helst Støtte
i Udlandet, maatte han allerede i Novbr s. A.
forlade Øen. To andre Forsøg (1738 og 1743) var
lige saa resultatløse, og 1744—49 flakker han
igen rundt i Italien og Tyskland; det sidstnævnte
Aar kom han til England, hvor hans Kreditorer
lod ham sætte i Gældsfængsel; ved en offentlig
Subskription blev han efter 7 Aars Forløb
udløst af Fængselet, men døde kort efter i yderste
Fattigdom. (Litt.: Varnhagen v. Ense,
»König Theodor von Korsika« [»Biographische
Denkmale« I, 3. Udg., Leipzig 1872]; P.
Fitzgerald
, King Theodore of Corsica [London
1890]).
(C. F.). C. A. T.

Neuhuys [↱nø.hø^ys], Albert, holl. Maler,
f. 10. Juni 1844 i Utrecht, d. 6. Febr 1914. N.,
som en Tid uddannedes paa Antwerpens
Akademi, hører til Hollands mest bekendte Malere.
Mange af N.’s Arbejder (mest Genrebilleder) ses
i hollandske offentlige Samlinger, i Amsterdams
Rijksmus. (»De Forelskede« [1880]), i Rotterdam,
Haag m. v. Broderen Joseph (1841—90), Elev
af Broderen og Akademiet i Antwerpen, malede
især Landskaber. Et Landskab i Amsterdams
Rijksmus.
A. Hk.

Neuhäusel [↱nå^yhå^yzəl], se Nové Zamky

Neuilly sur Marne [nö↱ji-syr-↱marn], Flække
i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, ved
højre Bred af Marne, har en Kirke fra 12. og
13. Aarh., en Sindssygeanstalt og (1921) 4430
Indb. I Krigen 1870—71 fandt her gentagne
Gange Forpostfægtninger Sted.
(M. Kr.). E. St.

Neuilly sur Seine [nö↱ji-syr-sæ.n], By
umiddelbart V. f. Paris mellem Boulogne Skoven
(mod Nord), Paris’ Ringmur og Seine, hvorover
der fra N. s. S. fører en 250 m lang Bro til
Courbevoie. Byen har et pynteligt og
velhavende Præg og bestaar for en stor Del af
Villabygninger. Den har en nyopført Kirke i gotisk
Stilart, et Kapel rejst til Minde om Hertug
Ferdinand af Orléans, som forulykkede her
13. Juli 1842, desuden et smukt Raadhus og et
Mindesmærke for Agronomen Parmentier, driver
Blomsterkultur og fabrikerer Automobiler,
Paraplyer og Kemikalier og har (1921) 51600 Indb.
Slottet i N. s. S., der var Ludvig Filip’s
Sommerresidens, ødelagdes under
Februarrevolutionen 1848.
(M. Kr.). E. St.

Neuillytraktaten [nö↱ji-] Fredstraktaten
mellem Bulgarien og de allierede og associerede
Hovedmagter, d. v. s. Amerikas Forenede Stater,
Frankrig, Italien, Japan og Storbritannien, samt
en Del af de andre allierede Magter, nemlig
Belgien, Tschekkoslovakiet, Grækenland, Hedjaz,
Jugoslavien, Kina, Cuba, Polen, Portugal,
Rumænien og Siam, undertegnet i Neuilly-sur-Seine
27. Novbr 1919, traadt i Kraft 9. Aug. 1920.
N. svarer i det store og hele til de
Fredstraktater, der efter Verdenskrigen er afsluttet
mellem de allierede Magter og Tyskland, Østerrig
og Ungarn (se Versailles-, St Germain-
og Trianon-Traktaten). N., der omfatter
296 Artikler, er delt i 13 Afsnit, hvoraf det
første indeholder Pagten for Folkenes Forbund,
det andet fastsætter Bulgariens ny Grænser og
det tredie angaar Forholdet til Jugoslavien og
Grækenland, bl. a. om Option for Befolkningen
i de til disse Lande afstaaede Omraader,
Bulgariens Afkald paa de Dele af Thrakien, hvis
Skæbne ikke var fastsat ved N., og
Mindretalsbeskyttelse. 4. Afsnit omhandler Bulgariens
Afvæbning, Flaadens Udlevering og Ødelæggelse af
Nybygninger; Hæren begrænses til 20000 Mand
og Flaaden til 10 smaa Torpedo- og
Kanonbaade med civilt Mandskab og uden Torpedoer;
militære Luftstyrker forbydes. 5. Afsnit
omhandler Hjemsendelse af bulg. Krigsfanger i
Udlandet og Vedligeholdelse af Krigergrave, 6.
Afsnit angaar Udlevering og Afstraffelse af
saakaldte Krigsforbrydere, og det 7. fastsætter
Krigsskadeserstatningen til 2500 Mill. Guldfranc
og foreskriver Levering af Kul til Jugoslavien
og af Kvæg ogsaa til Grækenland og Rumænien.
De finansielle Bestemmelser bl. a. om
Statsgælden findes i 8. Afsnit, og det 9. indeholder
Bestemmelser om økonomiske og en Række andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0887.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free