- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuillytraktaten - Neujd, Axel Herman - Neukirch, Benjamin - Neukomm, Sigismund - Neukölln - Neuma - Neuman, Leopold Martin - Neumann, Angelo - Neumann, Christiane Louise Amalie - Neumann, Franz Ernst - Neumann, Friedrich Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhold, saasom om Handel, Skibsfart, Told,
Bulgariens Forhold til forsk. Traktater og om
private Rettigheder m. m. Afsnit 10 omhandler
Luftfart, Afsnit 11 Samfærdsel, Telegraf- og
Telefonvæsen, Afsnit 12 indeholder Vedtægterne
for den internationale Arbejdsorganisation (se
Nationernes Forbund) og det 13.
forskellige blandede Bestemmelser, f. Eks. om
Anerkendelse af Priseretsafgørelser.
G. R.

Neujd [nöjd], Axel Herman, sv.
Billedhugger, f. 1872, har udfoldet en rig Virksomhed
ved keram. Arbejder og ved en Mængde
Billedværker, udførte snart i Træ, snart i Marmor,
Bronze m. m.; han udsmykkede Dramatiska
Teatern i Sthlm med dekorative Skulpturer.
Paa den baltiske Udstilling i Malmø 1914 var
han repræsenteret ved »Stina«, »Greta«,
»Potetisplockersken«, »Dansersken«, »Skogsrå«,
»Fjorton vårar« m. v. »Før Badet« (Statuette i Træ)
og »Stina« (Buste i Porcelæn) kom til Sthlm’s
Nationalmus.
A. Hk.

Neukirch [↱nå^ykerк], Benjamin, tysk
Digter (1665—1729), studerede Jura i Frankfurt
a. O., Halle og Leipzig, blev 1787 Advokat i
Breslau, senere Prof. ved det ridderlige
Akademi i Berlin og bosatte sig 1718 i Ansbach som
Hofmester hos Arveprins Karl Friedrich. Han
var Modedigter af Hoffmannswaldau’s Skole,
skrev i Tidens galante Stil, udgav 1695 »Galante
Briefe und Gedichte«, forsøgte sig ogsaa som
Satiriker — »Satyren und poetische Briefe«
(1732) — og bearbejdede Fénélon’s Télémaque
i »Begebenheiten des Prinzen von Ithaka«
(1729—30). Udvalg i Kürschner’s »Deutsche
Nationalitt.« (39. Bd). (Litt.: Dorn, »B. N.«
[Weimar 1897]).
C. B-s.

Neukomm [↱nå^ykåm], Sigismund, østerr.
Komponist (1778—1858), studerede i Salzburg og
Wien hos Mich. og Joseph Haydn og begyndte
derpaa et omflakkende Musikerliv. Han var
1806 i Sthlm, derefter i Petrograd som
Kapelmester, saa i Wien og Paris som Talleyrand’s
Pianist, derpaa i Brasilien ved Kejserens Hof,
saa i Lissabon og atter igen i Paris hos
Talleyrand; i sidstnævnte By, hvor han nød megen
Anseelse, døde han. Han har skrevet nogle store
Oratorier, der opførtes ved Samtidens
Musikfester, og for øvrigt en Mængde Musik i omtr.
alle Genrer. (Selvbiografi: Esquisses
biographiques de S. N.
[1859]).
W. B.

Neukölln [↱nå^yköln] (tidligere Rixdorf),
sydøstlig Industriforstad til Berlin med (1919)
262127 Indb., Linoleums-, Guttaperka-,
Fernisfabrikation m. m.
O. K.

Neuma [↱næ^uma], se Neumer.

Neuman [↱nöjmɑn], Leopold Martin,
sv. Botaniker, f. i Halmstad 1852, d. i Ystad
1921, blev Student 1871, Kandidat 1875, 1880
Licentiat. Paa en planteanatomisk Afhandling:
»Undersökningar öfver Bast och Sklerenchym
hos dicotyla Stammar« tog han 1881
Doktorgraden. 1883 blev han Lektor i Sundsvall, 1888
Rektor i Ystad. N. studerede særlig de forsk.
Former, hvorunder den skandinaviske Floras
Fanerogamer, spec. Rubus, optræder, og udgav
herom mange Afhandlinger, der kan betragtes
som Forarbejder for hans sammen med Fr.
Ahlfvengren udgivne »Sveriges Flora« (1901).
For sine bot. Studiers Skyld foretog han forsk.
botaniske Rejser i Sverige og Norge. Han var
ogsaa virksom som Lærebogsforfatter.
C. H. O.

Neumann [↱nå^yman], Angelo, østerrigsk
Sanger og Teaterdirektør (1838—1910), var først
Købmand, men gik tidlig over til Sangerfaget
som lyrisk Tenor (1862—73 ved Hofoperaen i
Wien). Senere blev han Operadirektør og som
saadan navnlig bekendt, da han (1882) startede
et vandrende Wagner-Teater (særlig til
Opførelse af »Nibelungenring«, bl. a. ogsaa i
Italien). Fra 1885 var N. Direktør for det tyske
Teater i Prag, i hvilken Egenskab han gjorde
sig fortjent ved Fremførelse af ny Operaer.
Han udgav 1907 »Erinnerungen an R. Wagner«.
W. B.

Neumann [↱nå^yman], Christiane Louise
Amalie
, tysk Skuespillerinde (1778—97). N.
er en af de mest poetiske Skikkelser i tysk
Teaterhistorie: Hun var et Skuespillerbarn, som
meget tidlig røbede scenisk Begavelse, og hvis
Skønhed og dybe Følelse fængslede Goethe, der
blev hendes Direktør paa Hofteatret i Weimar.
Trods sin store Ungdom spillede hun et
omfattende Repertoire, bl. a. Emilia Galotti, Minna
v. Barnhem, Grevinde Eboli, Ofelia og
Klärchen i »Egmont«. »Mine Pige- og
Kvindeskikkelser dannede jeg efter hende og hendes
Egenskaber«, skrev Goethe ved hendes tidlige Død:
»Der kan gives større Talenter, men for mig
intet yndefuldere«. 15 Aar gl blev hun gift med
Skuespiller Becher. En Sten til hendes Ære er
opstillet i Parken i Weimar, men et endnu mere
uforgængeligt Minde rejste Goethe hende i
Digtet »Euphrosyne«. (Litt.: J. C. Normann,
»Goethe’s Euphrosyne«; »Edda« 1920 [Kria s. A.]]
K. Mantzius, »Skuespilkunstens Hist.« VI,
3. Del [Kbhvn 1916]).
R. N.

Neumann [↱nå^yman], Franz Ernst, tysk
Fysiker, f. 11. Septbr 1798, d. 23. Maj 1895 i
Königsberg, hvor han 1826 blev Docent og 1828
Prof. i Fysik og Mineralogi. Som matematisk
Fysiker dannede han en anset og meget besøgt
Skole. Af hans talrige fysiske Arbejder handler
de fleste (1825—41) om Krystallers optiske
Forhold. 1846 fremsatte han en matematisk Teori
for inducerede elektriske Strømme, der af
Sønnen C. N. 1890 er udgiven under Titelen »Die
mathematischen Gesetze der inducirten Ströme«
i »Ostwald’s Klassiker«. — N.’s Forelæsninger
blev samlede og udgivne af hans Elever
(»Magnetismus« [1881], »Electrische Ströme« [1884],
»Theoretische Optik« [1885], »Theorie der
Elasticität fester Körper und des Lichtäthers«
[1885], »Theorie des Potentials« [1887], »Theorie
der Capillarität« [1894]). I »Ostwald’s Klassiker«
(76. Bd, 1896) (hvori N.’s »Theorie der doppelten
Strahlenbrechung« er optrykt) findes en kort
Biografi af N., en udførlig findes i A. Wangerin:
»Franz Neumann und sein Wirken als Forscher
und Lehrer« (Braunschweig 1907).
(K. S. K.). E. S. J.

Neumann [↱nå^yman], Friedrich Julius,
tysk Nationaløkonom og Socialpolitiker, f. 12.
Oktbr 1835, d. 17. Aug. 1910, var fra 1871 Prof.
i Basel, fra 1873 i Freiburg og fra 1876 i
Tübingen. N., der sluttede sig til den
»katedersocialistiske« Retning, der repræsenteres af »Verein

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free