- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neumann, Friedrich Julius - Neumann, Jacob - Neumann, Johan Balthasar - Neumann, Johan Carl - Neumann, Karl Friederich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

für Socialpolitik« og med Organ bl. a. i G. v.
Schönberg’s store »Handbuch«, har udfoldet en
omfattende Produktion, navnlig i Bidrag til
Behandlingen af Nationaløkonomiens
Grundbegreber og Beskatningspolitikken. Hans betydeligste
Skr er: »Die Steuer«, Bd I, »Die Steuer und das
öffentliche Interesse« (1887), »Grundlagen der
Volkswirtschaftslehre«, Bd I (1889) samt
Afsnittene »Wirtschaftliche Grundbegriffe« og »Die
Gestaltung des Preises« i ovenn. Haandbog
(1882, 4. Udg. 1896). N. var 1883—1903
redigerende Udgiver af og Medarbejder ved det store
demografiske Samleværk »Beiträge zur Gesch.
der Bevölkerung in Deutschland etc.«.
(K. V. H.). Sv. N.

Neumann [↱nöjmɑn], Jacob, norsk Gejstlig
og Forf., f. i Drammen Juli 1772, d. i Bergen
25. Jan. 1848, blev Student 1787, cand. theol.
1796, vandt det flg. Aar den akademiske Pris
for Besvarelsen af en Prisopgave om Daaben,
var derefter Huslærer og blev 1799 Dr. theol.
Han blev s. A. residerende Kapellan i Asker,
1805 Sognepræst smst. og 1819 tillige Provst i
Drammens Provsti. 1822 blev han mod
Regeringens Indstilling udnævnt til Biskop i Bergens
Stift, hvilket Embede han beklædte til sin Død.
Han repræsenterede Akershus Amt paa det
overordentlige Storting 1814 og var med i
Hyldingsdeputationen til Sthlm. N. var baade som
Præst og Biskop meget interesseret for
Skolevæsenets og Landhusholdningens Fremme; han
udgav 1800—12 »Norske Landvæsens-Samlinger«.
I Bergen bistod han med Liv og Sjæl
Stiftamtmand Christie i Oprettelsen af Bergens Mus.
Navnlig fortjener hans antikvariske Indsamlinger
og Undersøgelser megen Opmærksomhed;
for sine Studier i denne Henseende gjorde han
Rede i Afhandlinger i Tidsskriftet »Urda«, hvis
Redaktion han tilhørte. Hans Protektion af Ivar
Aasen ved dennes første Fremtræden er ogsaa
et Moment i Norges nyere Historie. (Litt.: C.
N. Schwach
, »Jacob N.« [Bergen 1848]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Neumann [↱nå^y-], Johan Balthasar,
tysk Arkitekt, f. i Eger 1687, d. 1753. Uddannet
som Artilleriofficer virkede han for den
Schönborn’ske Slægt, der sad ind med de gejstlige
Fyrstendømmer Speyer, Bamberg og Würzburg.
Allerede under en Studierejse til Frankrig
byggede han det Schönborn’ske Kapel i Würzburg,
og et af hans Hovedværker er Residensslottet
smst. (1720—44). Desuden har han bygget
Sommerslottet i Werneck, de rige Trappehuse i
Slottene Bruchsal og Brühl samt fl. Kirker
(Vierzehnheiligen, Neresheim) i rig og festlig
Barokstil.
C. A. J.

Neumann [↱nåjman´], Johan Carl, dansk
Marinemaler, f. i Kbhvn 14. Aug. 1833, d. smst.
16. Decbr 1891, blev 14 Aar gl. Elev af
Kunstakademiet og begyndte omtr. samtidig at
arbejde hos en Haandværksmester, under hvem
han gjorde Svendestykke; som Udstiller paa
Charlottenborg debuterede han allerede i en
Alder af 17 Aar med to mindre Billeder over
hjemlige Motiver: ogsaa i de nærmest følgende
Aar indskrænkede han sig udelukkende til
Danmarks Kyster og Farvande. 1867 solgte han for
første Gang et Billede til Kunstforeningen;
samme Aar studerede han under Englands Kyst og
vakte 1859 Opmærksomhed ved »Dansk
Linieskib«, end mere 1860 ved det store og
virkningsfulde »Moment af Slaget ved Øland«; omtr.
fra denne Tid daterer sig N.’s Ry som en af de
talentfuldeste og dygtigste danske Sømalere.
1862 rejste han med Stipendium fra Kunstakademiet
for første Gang til Syden og blev borte i to Aar;
saavel fra Frankrig som især fra Italien hjembragte
han mange Arbejder, tal hvilke især Billederne
fra Venedig vandt fortjent Bifald. Efter at
N. 1864 havde gjort en Del af Felttoget
med som Værnepligtig, udstillede han det
følgende Aar bl. a. sit »Søtræfningen ved
Helgoland«; paa de næste Udstillinger kom dels
sydlandske, dels hjemlige Fremstillinger,
deriblandt Billeder fra Skagen og Jyllands
Vestkyst. 1867 rejste han atter Syd paa og studerede
i Frankrig, Spanien og Nordafrika; samme Aar
fik han Udstillingsmedaillen for »Skibe under
Land efter en Byge«, der erhvervedes til
Statens Samling, hvilket ogsaa var Tilfældet med
det 1870 udstillede store og pragtfulde »Paa
Skagens Nordstrand; Fiskerne trækker Vaad«.
1873 rejste N. med det Ancker’ske Legat til
Tyrkiet, Vestasien og Ægypten og malede paa
Grundlag af sine derfra hjembragte Studier
forsk. større Billeder som »Aften i
Konstantinopels Havn«, »Morgen ved Nilen« og
»Pyramiderne ved Gizeh«; gennemgaaende staar disse
Arbejder, der behandler landskabelige Emner,
tilbage for Kunstnerens Mariner. I de flg. Aar
udstillede N. ikke faa, til Dels meget store
Søstykker, hvortil Studierne var gjorte snart
under Englands og Danmarks Kyster, snart paa
Middelhavet, deriblandt »Storm ved
Europa-Fyret paa Gibraltar«. Da Nationalmuseet paa
Frederiksborg blev oprettet, bestiltes hos N. et
Maleri, forestillende den holl. Undsætningsflaades
Komme til Kbhvn 1658. I samme Mus. findes
ogsaa et Billede af Kommandør Bredal’s Forsøg
paa at se sine Skibe ud af Nyborgs tilfrosne
Havn. Mellem N.’s sidste Hovedværker bør
endnu nævnes hans »Episode af Slaget 2. April
1801«, udstillet 1886 og senere i meget stor
Maalestok gentaget som Diorama. I sine bedste
Arbejder er han sund og djærv i Farve og
Foredrag; der træffes dog ogsaa Billeder af ham,
der gør et noget for »brillant« ell. salonagtigt
Indtryk til, at de kan fremkalde den rette
Stemning.
(S. M.). P. J.

J. C. Neumann.
J. C. Neumann.


Neumann [↱nå^yman], Karl Friederich,
tysk Orientalist, f. i Reichmannsdorf ved
Bamberg 28. Decbr 1793, d. i Berlin 17. Marts 1870.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0889.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free