- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
849

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuralgi - Neurasteni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for en Del er en Muskelsmerte (Myalgi), kun i
mere underordnet Grad en Nervesmerte.

En Del Tilfælde af N. optræder i Forbindelse
med et Hududslet, herpes zoster eller
Helvedesild. Mange mener, at Grundlaget for denne
Lidelse er en Betændelse i det Nerveganglion inde
ved Rygmarven, hvorfra vedk. Nerve udgaar.
Hvad Aarsagen er til denne Betændelse, ved
man ikke. I det hele er Aarsagen til mange
N. ukendt. I nogle Tilfælde ved man dog, at
Sygdomme som Malaria eller Sukkersyge kan
fremkalde N.

Behandlingen af N. bestaar ved de reumatiske
Former i Ro, Svedekure og Salicylpræparater.
Ved de mere haardnakkede Ansigtssmerter
i den ældre Alder har man ofte set god
Virkning af Alkoholindsprøjtning i Nerven.
(Litt.: Faber, Holst og Petrén,
»Lærebog i intern Medicin«, Bd IV, 2. Udg. [Kbhvn
og Kria 1921]; Lewandowsky, »Handbuch
der Neurologie«, Bd II [Berlin 1911]).
K. H. K.

Neurasteni [næu-] (gr.) betyder egl.
Nervetræthed. Undertiden anvendes om N.
Betegnelserne Nervesvækkelse, Nerveslappelse
eller Nervøsitet. Det sidste anvendes
dog mindre som egl. Sygdomsbetegnelse
end om en (ogsaa hos Normale forekommende)
Sindstilstand, der præges af spændt Forventning,
lettere Uro, Ængstelse, Rastløshed og
Overfølsomhed (Eksamensnervøsitet,
Lampefeber). Betegnelsen Overnervøsitet er en
Forstærkelse af Ordet, som kun betegner en høj
Grad af N., men som af Publikum ofte
skaansomt, men noget misvisende, anvendes om
Sindssygdom.

Man kender ikke Grundlaget for N., og tør
derfor ikke opfatte den som en enkelt
velafgrænset Sygdom, men som en Samling
Symptomer. Saadanne Symptomer kan til Dels findes
ved visse velkendte Sygdomme som Blodmangel
eller Aareforkalkning. Men man bruger kun
Betegnelsen N. om de Tilfælde, hvor der ikke
ligger nogen saadan anden kendt Sygdom bagved.

Det mest fremherskende Symptom ved N. er
Trætheden. Træthed er en Fornemmelse, som
normalt indtræder efter en vis Grad af legemligt
Arbejde, og som derved regulerer Arbejdet,
saaledes at dette ikke kommer til at virke
skadeligt paa Organismen. Ved N. optræder
Træthedsfølelsen efter Arbejde langt hurtigere
og stærkere, end den gør normalt. Denne
Træthedsfølelse kan dels være af rent legemlig, dels
af mere sjælelig Karakter. Medens den første er
udbredt over Krop og Lemmer, og ofte særlig
sidder i Ryggen, er den sidste en Fornemmelse
af Vanskelighed ved at faa Tankerne til at
arbejde og Ubehagsfølelse ved at skulle
koncentrere Tankerne om noget bestemt. Hertil
slutter sig ofte den saakaldte neurasteniske
Hovedpine eller rettere Hovedtryk (forsk. fra den
saakaldte »nervøse« Hovedpine, hermicrani).
Det neurasteniske Hovedtryk er sjældent videre
voldsomt eller smertefuldt, det er snarere en
vedholdende ubehagelig Fornemmelse af Tryk
oven i Hovedet ell. Spænden i Panden og
Tindingerne; i nogle Tilfælde Følelsen af, at en
tung Kalot var lagt over Hovedet.

I Sammenhæng med den aandelige Træthed
staar ofte Patientens Fornemmelse af at huske
daarligere; i Virkeligheden skyldes dette
imidlertid ikke nogen Hukommelsessvækkelse eller
Defekttilstand paa det intellektuelle Omraade,
saaledes som Patienten ofte selv tror det; det
er udelukkende Vanskeligheden ved at
koncentrere Opfattelsen og faa Tankerne til at
bevæge sig tilstrækkelig hurtigt, der gør sig
gældende. Med et billedligt Udtryk kunde man
sige, at »Maskineriet mangler Smørelse«.
Yderligere findes der hos Neurastenikeren en vis
Mangel paa Initiativ, en vis Utilbøjelighed til
at indlade sig paa nyt Arbejde, træffe ny
Mennesker og ny Forhold; over for smaa
Vanskeligheder vil han lettere give op, altsammen
Fænomener, der maa ses i Sammenhæng med
Trætheden paa det aandelige Omraade.

Ved Siden af Trætheden er Overfølsomheden
et fremtrædende Symptom. Neurastenikeren vil
i højere Grad end den Normale paavirkes
ubehageligt af Børn, der skriger, Voksne, der taler
højt, Døre, der smækker, Mennesker, som
bevæger sig hurtigt forbi, daarlig Lugt, stærke
Farver, Tøj, der sidder ubekvemt. Smerter, som
et i øvrigt rask Menneske ikke vilde føle sig
synderlig generet af, volder Neurastenikeren
ulidelig Pine. Paa Ligevægtssansens Omraade
giver Overfølsomheden sig Udtryk i Svimmelhed
og Usikkerhedsfølelse. Et yderligere hyppigt
Symptom er Søvnløsheden. Denne kan ytre
sig paa forsk. Maade. Nogle Neurastenikere
ligger timevis, inden de falder i Søvn, andre
vaagner tidligt om Morgenen og er ude af
Stand til at sove længere, skønt de føler stærk
Trang dertil; atter andre sover nok største
Delen af Natten, men de sover uroligt, drømmer
stærkt og forjaget og vaagner tit, navnlig hver
Gang et Ur slaar. Dette sidste er rimeligvis en
af Grundene til, at Neurastenikerne tror, de har
sovet langt kortere Tid, end de i Virkeligheden
har. Fælles for alle disse Tilfælde af neurastenisk
Søvnløshed er det, at Patienterne om
Morgenen ikke har den normale Følelse at at have
sovet ud, men de har Trang til mere Søvn og
Følelse af Tunghed i hele Legemet. Endvidere
har Neurastenikerne ofte forsk. Organfornemmelser.
Særlig hyppig er Hjertebanken, Følelse af,
at Hjertet staar stille, Snurren, Prikken ell.
Kulde i Fingre og Tæer, Kriblen under Huden,
Sammensnøren i Halsen, Kvalme, Oppustethed
af Underlivet, hyppig Trang til Vandladning
eller Afføring, Fornemmelse af Vanskelighed ved
at trække Vejret, Følelse af Slappelse af
Musklerne, Flimren for Øjnene, Susen for Ørene.
Ikke sjældent findes ogsaa mere synlige
Symptomer i Sammenhæng hermed, som Svedanfald,
Rysten af Hænderne, stærk Rødmen og Blegnen.
Egentlige Smerter hører ikke med til N.’s
Sygdomsbillede. Derimod finder man forholdsvis
ofte ved N. Optræden af de saakaldte
Myalgier eller reumatiske Muskelsmerter, som
ogsaa findes hos andre end Neurastenikere;
Grunden til deres hyppige Optræden ved N. er
antagelig den, at Patienterne har mere
Tilbøjelighed til overdrevent Brug og forkert Brug af
deres Muskler, hvorved Myalgierne opstaar
eller forstærkes.

Sindsstemningen er undertiden let nedtrykt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free