- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neurasteni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved N., navnlig er dette knyttet til Tanken om
Sygdomssymptomerne. Der træffes ikke
sjældent en vis Urofølelse, som giver sig Udslag i
en rastløs Vandren frem og tilbage. Ligeledes
kan man træffe Ængstelse, ofte af ganske
ubestemt Karakter, men navnlig Ængstelse for ikke
at blive rask. I Sammenhæng hermed maa ses
den Sygdomsfrygt, Hypokondri, som mange
Neurastenikere plages af, og som naturligt
forklares ved, at de stadig tvinges til at tænke
paa deres Symptomer og søger at forklare
disse. Neurastenikerne forveksler efterhaanden
selve deres Fornemmelser og deres i Virkeligheden
meget ufuldkomne Fortolkning af disse.
Den hypokondre Neurasteniker kan f. Eks.
mene, at han føler sine Nerver trække sig
sammen (noget, som Nerver er ganske ude af
Stand til), at Maven er ligesom lodden
indvendig, at Hjernen skvulper frem og tilbage, at
Hjertet bevæger sig op i Halsen; i andre
Tilfælde føles Symptomerne saa stærkt, at
Patienten umuligt kan tænke sig anden
Forklaring, end at de maa skyldes Hjertesygdom,
Aareforkalkning, Kræft eller Syfilis. Hyppigt,
men næsten altid med Urette, henfører
Patienterne deres neurasteniske Symptomer til
Onani (s. d.).

De Tilfælde af N., hvor Overfølsomhed,
Irritabilitet og Uro er særlig fremherskende,
betegnes undertiden som Neureretisme. Hvad
angaar Grundlaget for de neurasteniske
Sygdomsbilleder, kan som nævnt Træthed, Søvnløshed
og andre af de nævnte Symptomer ses ved
organiske Sygdomme, som Blodmangel,
Nyrebetændelse o. a. Lægens første Opgave over for
Neurastenikere er derfor altid at undersøge,
om der ligger en saadan Sygdom til Grund.
Naar det har vist sig, at dette kan udelukkes,
tør man gaa ud fra, at det drejer sig om en
N. i videste Forstand. Fælles for de forsk.
Formeriaf N. er det, at man selv ved den mest
detaillerede mikroskopiske Undersøgelse af
Hjerne, Rygmarv og Nerver fra Neurastenikere,
der er døde af en tilfældig tilstødende
Sygdom eller ved Ulykkestilfælde, ikke har kunnet
paavise nogen Forandring i de nævnte
Organer. Man henfører derfor N. til det, man
kalder Neuroser eller funktionelle
Nervelidelser. Man antager nok, at der er Forandringer
i Hjernen eller det sympatiske Nervesystem ell.
maaske i Stofskiftet, men disse Forandringer
er saa fine, at de unddrager sig Paavisning
ved alle nu kendte Forskningsmetoder. Man
ved kun, at de Symptomer, der findes ved
N., for en Del er Symptomer fra det
sympatiske Nervesystems Side, og at de for en Del
synes at udløses fra Hjernen.

Inden for N. i videste Forstand kan man
sondre mellem mindst 3 Grupper, der dog ofte
flyder over i hinanden, nemlig
Overanstrengelses-N., den postinfektiøse N. og den
konstitutionelle Nervosismus.

1) Overanstrengelses-N. (den »ægte« N.) er
en Sygdom, der opstaar hos i øvrigt sunde
Mennesker, som har været udsat for stærk
aandelig Overanstrengelse, som forceret
Eksamenslæsning, omfattende og forjaget
Forretningsvirksomhed e. l. Den viser sig særlig ved Træthed,
Hovedtryk, Svigten af Koncentrationsevnen og
Søvnløshed, medens de andre ovennævnte
Symptomer plejer at være mindre fremtrædende.
Overanstrengelses-N. helbredes næsten altid i
Løbet af kort Tid (højst et Par Maaneder),
naar blot Vedk. en Tid kommer bort fra sit
Arbejde og faar hvilet godt ud.

2) Den postinfektiøse N. er en N., der
opstaar efter Infektionssygdomme, som Angina
eller Tyfus, men navnlig i en meget stor
Mængde Tilfælde efter Influenza. Af Symptomer er
særlig Træthed og Søvnløshed fremtrædende.
Disse Tilfælde af N. er sædvanlig mere
langtrukne end Overanstrengelses-N., men helbredes
dog sædvanligt i Løbet af et Par Maaneder ell.
højst et Par Aar.

3) Den saakaldte konstitutionelle Nervosismus
er en Lidelse, som synes at udvikle sig mere
uafhængigt af ydre Aarsager end de to
foregaaende, antagelig paa arveligt Grundlag. Det
drejer sig ofte om Mennesker, som lige fra
Barndommen har været svagelige, ængstelige,
hurtigt er blevet trætte. I andre Tilfælde
udvikler Symptomerne sig først i den voksne
Alder, og man ser dem ofte blive mere
fremtrædende i Tilslutning til rent legemlige
Sygdomme, Modgang ell. vanskelige ydre Kaar. Ved
den konstitutionelle Nervosismus er ved Siden
af Trætheden Organfornemmelserne og
Hypokondrien særlig dominerende. I en Del Tilfælde
knytter de nervøse Tilfælde sig ganske
overvejende til et enkelt Organ, f. Eks. Hjertet ell.
Maven, man taler da undertiden om en
Hjerteneurose (»nervøst Hjerte«), Maveneurose eller
Tarmneurose. Hos Kvinder er de nervøse
Symptomer ofte knyttet til Underlivsorganerne, og
især i tidligere Tid har mange saadanne
nervøse Kvinder gennemgaaet Rækker af
Underlivsoperationer p. Gr. a. deres Fornemmelser,
som de energisk henfører snart til et, snart
til et andet Organ. I mange Tilfælde findes
hos disse Patienter en lettere organisk Sygdom
af en eller anden Art, som ikke vilde genere
et i øvrigt rask Menneske, men som hos
Neurastenikeren indtager en central Plads i hans
Tilværelse.

De fleste af disse Patienter gælder det
yderligere, at deres Træthed og Fornemmelser
forværres stærkt, saa snart de arbejder. I
Virkeligheden er en stor Mængde Invalider snarere
uarbejdsdygtige p. Gr. a. N. end p. Gr. a. den
legemlige Sygdom, der for dem selv og
Omgivelserne staar som invalidiserende. N.
miskendes ofte af Patienternes Omgivelser, der
opfatter Sygdommen som overdreven ell. indbildt.
Selve Sensationerne, Trætheden ell. Smerter kan
ikke være indbildte (kun Fortolkningen deraf
kan være fejlagtig), men et andet er, at
Patienter med konstitutionel Nervosismus dels vil
mærke deres Sensationer stærkere end i øvrigt
raske Mennesker, vil tale mere om dem og med
stærkere Udtryk, og dels, at den stærke
sjælelige Paavirkelighed, som ofte findes hos de
konstitutionelle Neurastenikere, vil bevirke, at de
til Tider i paafaldende høj Grad kan trænge
deres sygelige Symptomer tilbage.

Forløbet af den konstitutionelle Nervosismus
er langt mere langstrakt end ved de to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0894.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free