Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neurasteni - Neureuther, Eugen Napoleon - Neuridin - Neurilemma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foregaaende Grupper. For saa vidt de nervøse
Symptomer er blevet særlig fremtrædende ell.
sjælelige Paavirkninger, Sygdomme eller andre
ydre Forhold, er der i hvert Fald Udsigt til
meget væsentlig Bedring i Tidens Løb. Hos de
Patienter, hvor de nervøse Fænomener fra
Barndommen har præget hele deres
Konstitution, kan der snarest være Tale om en
Tilpasning af deres Livsførelse til denne nervøse
Konstitution.
Det maa bemærkes, at Grænserne mellem de
tre nævnte Grupper ofte kan være vanskelige
at drage, nogle Forf. hævder endog, at der ved
alle Tilfælde af N. findes et konstitutionelt
Grundlag.
Ved Siden af de her nævnte Tilfælde af egl.
N. findes en Række Sygdomme paa det
sjælelige Omraade, hvortil der hyppigt er knyttet
neurasteniske Symptomer i udstrakt Grad.
Dette gælder i første Linie Melankolien, navnlig i
Form af lettere periodiske eller forbigaaende
Depressioner. Ved saadanne Depressioner
optræder ofte foruden den nedtrykte
Sindsstemning tillige Træthed, Søvnløshed, Hovedtryk og
forsk. Organfornemmelser. Disse lettere
Depressioner vil ofte gaa under Navnet N., men maa
antages at have et andet Grundlag end de
ovenn. Former. De helbredes i øvrigt saa godt
som altid. Ved Hysteri (s. d.) optræder foruden
de Symptomer, der er mere specielle for denne
Sygdom, ofte tillige Symptomer, den har fælles
med N., navnlig Hjertebanken, Svedanfald,
hyppig Vandladning o. l. Det kan derfor
undertiden være vanskeligt at drage skarpe
Grænser mellem mere kroniske Tilfælde af Hysteri
og konstitutionel Nervosismus. Den saakaldte
Tvangstankesygdom, som præges af
Tvangsbevægelser ell. Angsttilstande af meget forsk. Art,
træffes ofte kompliceret med N. Endelig findes
konstitutionel Nervosismus ofte i Forbindelse
med den Gruppe sjælelige Defekttilstande, der
med et noget uheldigt Navn betegnes som
psykopatisk Degeneration.
Behandlingen af N. retter sig meget efter
Sygdommens Karakter. Ved Overanstrengelses-N.
og de første Stadier af de postinfektiose N.
bestaar Behandlingen i, at Patienten kommer
bort fra sit sædvanlige Opholdssted og ophører
med alt Arbejde, baade aandeligt og legemligt.
Ved alle lidt sværere Tilfælde anvender man
Sengeleje i Forbindelse med Massage og kraftig
Ernæring (Weir-Mitchell’s Kur). Efter nogen
Tids absolut Hvile vil ganske let Motion og
Ophold i frisk Luft være gavnlig, derimod er
alle legemlige Anstrengelser skadelige, lige saa
vel som de aandelige. Ved den konstitutionelle
Nervosismus er det i første Linie Lægens
Opgave ad psykisk Vej at gøre Patienten klar
over, at hans Lidelse er af rent nervøs Natur,
og at han ikke behøver at frygte for at lide
af nogen alvorlig eller farlig Sygdom. Dernæst
gælder det om, saa vidt muligt at faa Patienten
anbragt ved lettere Arbejde, som paa den ene
Side ikke trætter ham for stærkt, paa den
anden Side er i Stand til at bortlede hans
Tanker fra Sygdommen og give ham Indtryk af,
at han er i Stand til at udrette et vist Arbejde.
For alle Tilfælde af N. gælder det, at Alkohol,
Tobak, Kaffe, stærke Krydderier virker
skadeligt, ligeledes Uregelmæssighed i Livsførelsen
som uregelmæssige Maaltider, stærkt vekslende
Arbejde, forjaget Beskæftigelse og forsk.
Tidspunkter for Nattesøvnen. Seksuel Abstinens er
undertiden gavnlig, undertiden skadelig; det
varierer efter Tilfældets Karakter. Klimatiske
Forhold har ofte en vis Indflydelse. Medicinsk
Behandling spiller en mere underordnet Rolle,
om end Lægerne ofte er nødte til at bøje sig
for Patienternes Krav om »noget
nervestyrkende«. Naar Trætheden er det overvejende
Symptom, kan Stryknin og Arsenik, maaske ogsaa
Fosfor- og Jernpræparater have god Virkning.
I de Tilfælde, hvor Uro, Forjagethed og
Organfornemmelser er dominerende, kan ofte opnaas
gode Resultater ved nerveberoligende Midler,
navnlig Brompræparater. Bade-, Lys- og
elektrisk Behandling kan ligeledes i nogle Tilfælde
være gavnlig. I øvrigt er der næppe nogen
Sygdom, hvor som ved N. Patentmedicin,
humbugsmæssige Behandlingsmetoder og
pseudovidenskabelige Systemer har en Tumleplads, til
Dels i Kraft af en vis Suggestibilitet, som
findes hos mange Neurastenikere.
N. er overordentlig udbredt, lige saa meget
hos Landbefolkning som Bybefolkning.
Overanstrengelses-N. er formentlig blevet hyppigere i
Tidernes Løb, hvor Kampen for Tilværelsen
stiller større og større Krav. Influenza-N. har
været hyppige i de senere Aar efter den store
Influenzaepidemi. Den konstitutionelle
Nervosismus, som udgør Hovedmængden af Tilfældene,
er næppe taget til i Tidernes Løb. Naar der
tales om »vor Tids Nervøsitet«, er det
formentlig i væsentlig Grad, fordi Sygdommen er mere
omtalt og bedre erkendt, ikke, fordi den er
blevet hyppigere. (Litt.: Lewandowsky,
»Handb. der Neurologie«, 5. Bd [Berlin 1914]).
K. H. K.
Neureuther [↱nå^yrå^ytər], Eugen Napoleon,
tysk Maler, Illustrator og Raderer, f. 1806 i
München, d. 1882 smst., var Elev af Faderen
Ludvig N., W. von Kobell m. fl. Efter
Studierejser til Paris og Rom blev N. fra 1848 til 1856
udnævnt til kunstnerisk Leder af
Porcelænsfabrikken i Nymphenburg og efter dennes Ophør
1866—78 Prof. ved Kunstindustriskolen i
München. Han udførte dekorative Arbejder under
Cornelius i den trojanske Sal i Glyptoteket,
endvidere en Række Illustrationer og
Randtegninger, vidnende om deres Mesters rige og
fantasifulde Opfindelsesevne, til tyske Klassikere,
saaledes til Digte af Goethe, der skattede N.’s
Kunst særlig, Herder’s Cid, Nibelungenlied o.
fl.; fremdeles Raderinger, bl. a. »Dornröschen«,
»Künstlermaskenfest von 1840«, »Das
Waldfräulein«; endelig en Række Malerier, hvoraf de
betydeligste findes i Schack’s Galeri i München,
bl. disse anføres: Cornelius bl. sine Elever,
Nonnen efter Uhland’s Digt, Scene af Herman og
Dorothea. (Litt.: E. W. Bredt, »N.-Album«
[1920]).
(A. R.). A. Hk.
Neuridin [næ^u-], C5H14N2, en med
Pentametylendiamin isomer Base, som findes i
Forraadnelsesprodukter af Kød, Fisk o. l. Det
danner en gelatinøs Masse.
(O. C.). R. K.
Neurilemma [næ^u-], se Nervesystem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
