- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neurose - Neu-Ruppin - Neusalz - Neusatz - Neuse - Neusiedler-Sø - Neusohl - Neustadt - Neustadt an der Aisch - Neustadt an der Haardt - Neustadt - Neustettin - Neustrelitz - Neustrien - Neusz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er det lykkedes at finde organiske Forandringer
i Nervesystemet ved flere og flere
Nervesygdomme; Neurosernes Omraade er derved
indskrænket, saaledes at moderne Forfattere ved
N. sædvanlig kun forstaar Neurasteni og
Hysteri. En særlig Form af den sidste er den
saakaldte traumatiske N. (se Hysteri).
K. H. K.

Neu-Ruppin [nå^yru↱pi.n], By i preuss. Prov.
Brandenburg ved Ruppiner- ell. Rhin-Søen og
Jernbanelinierne Paulinenaue—N.,
Meyenburg—Kremmen og Herzberg—Neustadt, har (1919)
17215 Indb., Garnison, Landret, Amtsret,
Gymnasium, Seminarium; Fabrikation af
Drivremme, Cigarer og Stivelse. Litografisk Anstalt
(Fabrikation af smagløse Godtkøbsbilleder). N. fik
Stadsret 1256 og afbrændte næsten fuldstændig
1787. I en Afstand af 5 km ved Nordenden af
Søen ligger Alt-Ruppin.
(Joh. F.). O. K.

Neusalz [nå^y↱zalts], By i preussisk Prov.
Schlesien ved Oder og Jernbanelinierne
Breslau—Stettin, N.—Wollstein og N.—Sagan, har (1919)
12986 Indb., Hørgarnsspinderi, Jernudsmeltning,
Fabrikation af Email, Maskiner, Mølledrift. N.
fik Stadsret 1743.
(Joh. F.). O. K.

Neusatz [nå^yzats], se Novi Sad.

Neuse [nju.s], Flod i U. S. A., Stat North
Carolina, udspringer V. f. Roxborough og
udmunder neden for Newbern efter et Løb paa
500 km.
N. H. J.

Neusiedler-Sø [↱nå^yzi.dlər-] (ung.
Fertö-Tava ɔ: Sump) ligger i Burgenland; dens
sydøstlige Bred hører til Ungarn. N. ligger i en
Højde af 115 m o. H. og har et Areal af 335
km2, der, naar den sydøstlige Fortsættelse, den
nu tørlagte store Sumpegn, Hanság, medregnes,
beløber sig til det dobbelte. Dybden varierer
fra 1—7 m. Gennem en Kanal gennem Hanság
staar den i Forbindelse med Raab og Donau.
1855 begyndte Vandstanden at synke, indtil
Søen 1868 var ganske udtørret. Man begyndte
allerede at opdyrke Bunden, paa hvilken man
fandt Stenredskaber og Pælebygning, da Vandet
1869 begyndte at stige, og Søen 1876 havde
naaet sin forrige Størrelse. Ejendommeligt er
Vandet ved dets bittersaltagtige Smag og ved
dets hurtige Temperaturforandringer: tidligere
anvendtes det til Fabrikation af Salt og Soda.
N. H. J.

Neusohl [↱nå^yzo.l], se Beszterczebánya.

Neustadt [↱nå^y∫tat] (tschk. Nové Mesto
[↱nåvæ.-↱mæstå]), tidligere Neustadtl, By i det
nordlige Böhmen, 11 km Ø. f. Friedland ved
Lomnitz. (1921) 4313 Indb., Uld-, Bomulds-,
Glas- og Porcelænsfabrikation, Træhandel.
(Joh. F.). O. K.

Neustadt [↱nå^y∫tat], 1) N. an der Aisch,
By i bayersk Regeringsdistrikt Mittelfranken
med (1910) 4494 Indb., Ølbryggerier, Børste- og
Cementfabrikker. 2) N. an der Haardt, By
i det bayerske Regeringsdistrikt Pfalz, ligger
smukt ved Speyerbach og ved Foden af Haardt,
har (1919) 19333 Indb., 2/3 Protestanter, 1/3
Katolikker; Filial af Rigsbankenm Gymnasium,
Kemikalier, Metalvarer, Brændevin m. m.,
betydelig Vin- og Træhandel. Stadsret siden 1275.
Siden Novbr 1918 besat af Franskmændene. 3) By
i preuss. Prov. Vestpreussen ved Rheda og
Biala og Banen Stettin—Danzig, har (1910) 9804
Indb., Gymnasium, Træ- og Kornhandel. I
Nærheden paa skovklædte Høje Valfartskapeller samt
Slottet N., omgivet af store Skove. 4) By i preuss.
Prov. Schlesien ved Prudnik og Jernbanelinien
Kandrzin—Kamenz, har (1919) 15963 Indb.,
Garnison, Gymnasium, Fabrikation af Damask,
Lærred, Skotøj, Mølledrift. Under Fægtningen 18.
Febr 1779 med Østerrigerne blev Byen skudt i
Brand. 5) By og Søbadested i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein ved en Indskæring af
Neustädter-Bugten, med (1910) 5083 Indb. 6) By i
Fristaten Sachsen, Kreishauptmannschaft
Dresden, 3 km fra den bøhmiske Grænse, ved
Polenz, har (1910) 5331 Indb., Fabrikation af Knive,
Staalvarer, kunstige Blomster og Lærred. 7) By
i Fristaten Bayern, Regeringsdistrikt
Oberfranken, ved Foden af det skovklædte
Mupperberg og ved Jernbanen Koburg—Sonneberg, har
(1910) 7977 Indb.; Legetøjs- og
Porcelænsfabrikation; Luftkursted. 8) By i Fristaten
Thüringen ved Orla, (1910) 7095 Indb. Slot, Læder-
og Klædefabrikation. 9) Mährisch N., se
Unçow. 10) se Wiener N.
(Joh. F.). O. K.

Neustettin [nå^y∫tæ↱ti.n], By nær den østlige
Grænse af preuss. Prov. Pommern mellem
Streitzig-Sø og Wilm-Sø, har (1919) 13264 Indb.
Filial af Rigsbanken, Gymnasium, Fabrikation
af Filtvarer og Landbrugsmaskiner, Mølledrift.
(Joh. F.). O. K.

Neustrelitz [nå^y↱∫tre.lets], Hovedstad i
Mecklenburg-Strelitz i en smuk, bakket Egn ved
Zierkersø og ved Jernbanelinierne
Berlin—Stralsund, N.—Warnemünde og N.—Mirow, har
(1919) 11246 Indb. N. er bygget i Form af en
ottekantet Stjerne, hvis Gader løber sammen
ved Torvet, og staar gennem Zierkersø i
Kanalforbindelse med Havel. N. er Sæde for de
øverste Landsøvrigheder, en Landret, en Amtsret,
en Overlandsret, har Garnison og et
storhertugeligt Residensslot med et Bibliotek (80000
Bd), en vendisk Oldtidssamling og et
Møntkabinet. M. H. t. Industrien findes et Par
Jernstøberier og Maskinfabrikker samt en Del
Mølledrift og Klaverfabrikation. N. blev grundlagt
1726 og fik Stadsret 1733.
(Joh. F.). O. K.

Neustrien [↱næ^u´striən] (Neustr, Neustria,
Neustrasia) var under Merovingerne Navnet paa
Vestfrankrig mellem Floderne Schelde, Meuse
og Loire, adskilt fra Austrasien ved den store
Ardennerskov. I N., der var et selvstændigt
Rige, i Reglen delt mellem flere Konger, var det
romanske Folkeelement det overvejende, og
heraf forklares for en Del de stadige Kampe
med Austrasien, hvis Befolkning var næsten
ublandet germansk. N. mistede sin Selvstændighed,
da den yngre Pipin 687 havde vundet
Sejren ved Testri.
H. H. R.

Neusz [nå^ys], By i preuss. Rhin-Provinsen
V. f. Düsseldorf, 3 km fra Rhinen, med hvilken
den staar i Forbindelse ved den sejlbare
Erft-Kanal, og ved Jernbanelinierne
Aachen—Düsseldorf, Schwerte—München—Gladbach,
N.—Düren, N.—Viersen og Kleve—Köln, har (1919)
39819 Indb., 1 evangelisk og 6 katolske Kirker,
blandt hvilke den smukke, 1209 paabegyndte
Quirinuskirke; Krypten er fra 11. Aarh. N. er
Sæde for et Handelskammer, en Filial af
Rigsbanken og har et Lærerseminarium, et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free