- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neusz - Neu Titschein - Neutra - neutral - neutral Akse - Neutralblaat - neutral Flade - Neutralisation - Neutralisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gymnasium, en isfri Vinterhavn samt betydelig
Industri, særlig Jernstøberi, Væveri, Mølledrift,
Olie-, Maskin- og Papirfabrikation, betydelige
Korn- og Kvægmarkeder. N. er en gammel
keltisk Koloni, der allerede vandt Betydning
under Romerne. Her lod Drusus slaa en Bro over
Rhinen; af Romernes Standlejr (Novaesium =
N.) er en stor Del bragt for Dagen. Endnu i 14.
Aarh. laa N. ved Rhinen. 1474—75 blev Byen
forgæves belejret af Karl den Dristige;
derimod blev den 1586 lagt i Aske af Alexander
Farnese af Parma, ligesom den led meget i
Trediveaarskrigen og under Ludvig XIV.
(Joh. F.). O. K.

Neu Titschein [nå^y-↱tet∫a^in] (tschk. Novy
Jičin
[↱nåvi.-↱jit∫en]), By i Landskabet Mähren
i Tschekkoslovakiet, 110 km ØNØ. f. Brno, ligger
smukt ved Titsch og ved Foden af Javornik i
den af tyske Kolonister befolkede frugtbare Dal
Kuhländchen, har (1921) 13175 Indb., gammelt
Slot, Vogn- og Hattefabrikation, Spinderi.
(Joh. F.). O. K.

Neutra [↱nå^ytra], ung. Nyitra, 1) tidligere
ung. Komitat, se Nitra. 2) Biflod til Waag i
Tschekkoslovakiet, har en Længde af 175 km
og udmunder over for Komorn. 3) By i ungarsk
Komitat N. ved Floden N. og det vinrige Bjerg
Zobor, har c. 16000 Indb., biskoppeligt Slot,
Overgymnasium, Kornhandel. N. er en af de
ældste Byer i Landet og er siden 1133 Sæde
for en Biskop.
N. H. J.

neutral [næ^u-], se Neutralisering og
Neutralitet.

neutral Akse [næ^u-] ell. Nullinie kaldes
den linie i en bøjet Bjelkes Tværsnit, hvor
Normalspændingen er Nul. Ved Bjelkens
neutrale Linie forstaas derimod Bjelkeaksen,
som efter Formforandringens Indtræden ogsaa
kaldes Nedbøjningslinien eller den
elastiske Linie, og endelig betegner den
neutrale Flade det hele Fiberlag i
Bjelken, hvor der ingen Normalspændinger
optræder, d. v. s. den Cylinderflade, der har
Neutralaksen til Frembringer og den neutrale Linie
til Ledelinie.
A. O-d.

Neutralblaat [næ^u-], C24H20N3Cl, er et
Tjærefarvestof, Fenyldimetyl-p-amidofenonaftazoniumklorid,
som faas ved Indvirkning af saltsur
Nitrosodimetylanilin paa Fenyl-β-naftylamin.
N. danner et brunt Pulver, som er
letopløseligt i Vand med violet og i Alkohol med
rødviolet Farve.
(O. C.). R. K.

neutral Flade [næ^u-], se neutral Akse.

Neutralisation [↱næ^u-] (kem.), se Syrer.

Neutralisering [↱næ^u-]. Stater, der ifølge
mellemfolkelig Aftale er varigt neutraliserede,
er i Modsætning til andre suveræne Stater
folkeretligt ikke beføjede til at begynde Angrebskrig,
ligesom de er afskaarne, fra at forpligte sig
dertil, saaledes at de ikke vil kunne føre nogen
Alliancepolitik. Begynder en neutraliseret Stat
ikke desto mindre Krig med offensive Formaal,
er denne Krig vel undergivet Folkerettens alm.
Regler, men N. bortfalder, hvilket derimod ikke
behøver at være Tilfældet, fordi en
neutraliseret Stat forsvarer sig mod Angreb. N. er ikke
til Hinder for, at vedk. Stat ligesom andre
neutrale Magter tillader f. Eks. Saarede og Syge
fra en krigsførende Magts Hær at passere
Territoriet, hvilket Luxembourg saaledes tillod
Tyskland under Krigen 1870, medens Belgien afslog
det. En Stats N. forpligter de Magter, der har
garanteret N., til at respektere denne og
eventuelt med Vaabenmagt beskytte den
neutraliserede Stats Integritet og binder endvidere de
øvrige Magter, der udtrykkeligt ell. stiltiende
har anerkendt N., til ikke at krænke denne.

Varigt neutraliserede Stater er Schweiz,
hvis stedsevarende Neutralitet blev anerkendt
paa Wien-Kongressen 1815 og ved
Paris-Akten 20. Novbr s. A. af Frankrig, Preussen,
Rusland, Storbritannien og Østerrig samtidig
med, at disse Stormagter garanterede Schweiz’
Integritet og Ukrænkelighed inden for dets da
fastsatte Grænser. Efter Verdenskrigen blev
Schweiz’ N. anerkendt i Fredstraktaterne
(Versailles-Traktaten, Art. 435, St. Germain-Traktaten,
Art. 375, Trianon-Traktaten, Art. 358, og
Neuilly-Traktaten, Art. 291). Belgien blev opr.
neutraliseret ved Traktat af 15. Novbr 1831, der
afløstes af den anden London-Traktat af 19.
Apr. 1839, ifølge hvilken Belgien skulde være
en uafhængig og varig neutral Stat, der over
for alle andre Magter var forpligtet til at
iagttage denne Neutralitet, som derhos
garanteredes af de ovenn. 5 Stormagter. Den
herefter Tyskland paahvilende Forpligtelse til i
hvert Fald at respektere Belgiens N. krænkedes
ved de tyske Troppers Indmarch i Beg. af Aug.
1914, hvilket nu i Reglen ogsaa indrømmes fra
tysk Side, om end man har søgt at forsvare
Retskrænkelsen ved at hævde, at Tyskland dels
handlede i Nødværge, nemlig i Forhold til
Storbritannien og Frankrig, hvis Tropper mentes at
true med at besætte Dele af Belgien, og dels ud
fra Nødretsgrundsætningen, nemlig i Forhold
til Belgien selv, som Tyskland ikke mente i
Stand til at afværge den formentlig truende
fransk-britiske Indmarch. Bortset fra, at
saadanne Betragtninger utvivlsomt ikke kan
retfærdiggøre det tyske Angrebs Retsstridighed,
medførte Udviklingen imidlertid, at Belgiens N.
ophørte, og ved Fredstraktaterne anerkendte
Centralmagterne Ophævelsen af N.-Traktaten af
1839 (Tyskland ved Versailles-Traktaten af 28.
Juni 1919 Art. 31, Østerrig ved St
Germain-Traktaten af 10. Septbr 1919, Art. 83 og Ungarn
ved Trianon-Traktaten af 4. Juni 1920. Art.
67). — Ved London-Traktaten af 11. Maj 1867
garanteredes Luxembourgs N. af de belg.
Garantimagter Frankrig, Preussen, Rusland,
Storbritannien og Østerrig samt af den ny
tilkomne Stormagt Italien og af Nederlandene,
idet det tillige blev fastsat, at Fæstningen
Luxembourg skulde nedlægges og at der ikke
maatte findes nogen Hær ud over den til
Ordenens Opretholdelse nødvendige Styrke.
Saadanne Afvæbningsbestemmelser er i øvrigt ikke
nogen nødvendig Konsekvens af en Stats N.,
hvilket ogsaa fremgaar af Forholdet i Schweiz
og Belgien. Ved Versailles-Traiktatens Art. 40,
St Germain-Traktatens Art. 84 og Trianon-Traktatens
Art. 68 har Tyskland, Østerrig og
Ungarn givet Afkald paa at paaberaabe sig
Luxembourgs N., som i øvrigt ikke kan anses
for bortfaldet, og i 1920 blev Luxembourg
optaget i Folkeforbundet paa almindelig Maade.
— Med Hjemmel i den internationale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free