- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
855

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongo-Akt af 26. Februar 1885, Art. 10. erklærede
Belgien, hvis Statsoverhovede havde
erhvervet Kongo, s. A. dette Land for
permanent neutralt og underrettede de andre
Magter, som anerkendte N. uden dog at overtage
nogen Garantiforpligtelse. Efter at Kongostaten
1908 var indlemmet i Belgien, maa dens
neutrale Særstilling opfattes som N. ikke af en
Stat, men af et Landomraade, jfr ndf. Det har
været omtvistet, hvorvidt Belgiens garanterede
N. ogsaa kom til at omfatte Kongo ved
Indlemmelsen, hvilket imidlertid ikke kan antages.
En Traktat, som Amerikas Forenede Stater,
Belgien, Frankrig, Italien, Japan, Portugal og
Storbritannien undertegnede i St Germain 10. Septbr
1919, er i Forholdet mellem disse Magter traadt
i St f. Kongo-Akten af 1885, hvis
Neutraliseringsbestemmelser ikke er gentagne i den ny
Kongo-Traktat. — Et Tilfælde af anden Art er
Islands neutrale Stilling. I Overensstemmelse
med § 19 i dansk-islandsk Forbundslov af 30.
Novbr 1918, ved hvilken Traktat Danmark
anerkendte Islands Suverænitet, har Danmark, der
paa Islands Vegne varetager dettes
Udenrigsanliggender, meddelt fremmede Magter, at
»Island erklærer sig som stedseværende neutralt
og ikke har noget Orlogsflag«. Skønt ingen
Magt har gjort Indsigelse mod denne Ordning,
kan Islands særlige Stilling ikke kaldes egl. N.,
idet en international Traktat herom mangler,
ligesom andre Magters Garantiforpligtelse
ikke foreligger i dette Tilfælde. — Det
kan endnu nævnes, at Krakov bestod som
uafhængig og permanent neutraliseret Stat
under Preussen, Rusland og Østerrigs
Beskyttelse fra 1815 til 1846, da N. bortfaldt ved
Krakovs Indlemmelse i Østerrig, og at Malta m.
fl. Øer var neutraliseret 1802—03 (ligeledes
»permanent«) under Stormagternes og Spaniens
Garanti.

I Modsætning til en Stats N., der som nævnt
lægger visse Baand paa den neutraliserede Stats
og Garantimagternes Udenrigspolitik, betyder
N. af et begrænset Omraade en Indskrænkning
i de krigsførende Magters Valg af
Krigsskueplads, idet saadan N. eller rettere Fredlysning
af et snævrere Land- ell. Søomraade gaar ud
paa, at Krigshandlinger ikke maa udøves der,
selv om den Stat, hvortil Omraadet hører,
deltager i Krigen. Det kan derhos være de
krigsførende Magters væbnede Styrker forbudt
overhovedet at komme inden for det paagældende
Omraades Grænser (saakaldt negativ N.); er
dette derimod tilladt, hvad navnlig er Tilfældet
m. H. t. visse fredlyste Vandveje, betegnes
Forholdet undertiden som positiv N.
Traktatmæssige Aftaler om saadan lokal N. ell. stedlig
Fredlysning kan træffes for en bestemt,
eventuelt allerede udbrudt Krig eller med varig
Fredlysning for Øje. Aftalen kan i sidstnævnte
Fald være indgaaet mellem alle interesserede
Magter ell. være alm. anerkendt, saaledes at
alle Stater maa bøje sig for den, ell. den kan
være truffet alene mellem enkelte Magter, saa
at kun disse kan paaberaabe sig den (partikulær
Folkeret).

En varig, alm. anerkendt Fredlysning blev
ved Art. 92 i Wien-Kongressens Akt af 9. Juni
1815 fastsat for de fr. Prov. Chablais og
Faucigny, der i Tilfælde af Krig mellem
Schweiz’ Nabolande skulde deltage i Schweiz’
garanterede Neutralitet, skønt de tilhørte
Sardinien, hvis Tropper i Krigstilfælde skulde
trækkes tilbage og Schweiz have Besættelsesretten.
Da Frankrig erhvervede disse Landsdele ved
Traktaten i Turin af 24. Marts 1860, anerkendte
det de nævnte Omraaders neutrale Særstilling,
og Schweiz forbeholdt sig endnu efter
Verdenskrigens Udbrud sin Ret til at besætte dem
(4. Aug. 1914). Efter at der i Maj 1919 var opnaaet
Enighed mellem Frankrig og Schweiz om at
ophæve disse ikke længere tidssvarende
Bestemmelser om den neutraliserede Zone i
Øvre-Savoyen, anerkendtes denne Ophævelse i
Fredstraktaternes ovenn. Artikler om Schweiz’ N.
Derimod tog Schweiz Forbehold m. H. t.
Bortfaldet af den i de saakaldte Frizoner i
Øvre-Savoyen og Gex bestaaende særlige
Toldordning, hvorom der 7. Aug. 1921 afsluttedes en
fransk-schweizisk Traktat, som imidlertid 18.
Febr 1923 blev forkastet ved Folkeafstemning i
Schweiz, hvilket har givet Anledning til en
endnu ikke bilagt Konflikt med Frankrig. —
Ved London-Traktaten af 14. Novbr 1863 blev
de ioniske Øer undergivet permanent N., som
dog ved Traktat af 24. Marts 1864
indskrænkedes til Paxos og Korfu, hvis N. under
den ital. Besættelse 1923 blev hævdet fra
engelsk Side. — Et Eksempel paa »positiv
N.« frembyder Sueskanalen, hvor
Krigshandlinger ifølge Traktat af 29. Oktober 1888
ganske vist ikke maatte finde Sted, men
hvortil krigsførende Magters Krigsskibe har
Adgang paa visse Betingelser (se Kanal, S. 476).
— Af lgn. Karakter er Forholdet paa
Spitsbergen ifølge Traktaten i Paris af
9. Febr 1920 mellem Danmark, Norge, Sverige,
Nederlandene, Amerikas Forenede Stater, Frankrig,
Italien, Japan og Storbritannien (ratificeret bl.
a. af Danmark 1924, men endnu ikke traadt i
Kraft). Art. 9 forpligter Norge, der ved
Traktaten opnaar Suveræniteten over Spitsbergen,
til ikke at skabe ell. tillade oprettet nogen
Flaadebasis inden for Øernes Omraader og til
ikke at anlægge noget Fæstningsværk paa
Øgruppen, som aldrig maa benyttes i
Krigsøjemed. Det er derimod ikke forbudt
krigsførende Magters Flaader at komme inden for
det saaledes neutraliserede Omraade. Rusland,
der deltog i en Række før Verdenskrigen
afholdte internationale Konferencer om
Spitsbergens Retsstilling, men som ikke er
Medkontrahent ved Traktaten af 1920, om end der er
aabnet det Adgang til at tiltræde, har
gentagende protesteret mod Traktatens Gyldighed,
indtil den russ. Regering 1924 anerkendte den
trufne Ordning, der saaledes, naar alle
Signatarmagternes Ratifikationer foreligger, maa
siges at være alm. anerkendt af alle
interesserede Magter. — M. H. t. Ålandsøerne
bemærkes, at Rusland ved en Traktat af 30.
Marts 1856 over for Frankrig og Storbritannien
forpligtede sig til ikke at befæste Øgruppen og
til ikke at opretholde ell. oprette noget land-
ell. sømilitært Etablissement der. Da det
imidlertid ikke var forbudt at anvende Øerne til
Krigsskueplads, var dette Befæstningsforbud
ikke, som det undertiden er blevet hævdet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free