- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
856

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ensbetydende med nogen N. En saadan er derimod
nu fastsat i Konventionen om Ålandsøernes
Ikke-Befæstning og N., der vedtoges i Genève
20. Oktbr 1921 af Danmark, Estland, Finland,
Frankrig, Italien, Letland, Polen,
Storbritannien, Sverige og Tyskland, og som traadte i
Kraft 6. Apr. 1922. Denne Konvention
bestemmer, at der ikke paa Ålandsøerne maa
opretholdes ell. anlægges noget land-, sø- ell.
luftmilitært Etablissement ell. nogen anden
Indretning, der tjener Krigsformaal, og at Øerne
overhovedet ikke maa danne Basis for militære
Operationer. Ingen Magts land-, sø- ell.
luftmilitære Styrker maa komme ind paa Øernes
Omraade ell. opholde sig der, og Fremstilling,
Indførsel, Transit og Genudførsel af Vaaben og
Krigsmateriel er forbudt. Fra disse Regler
gælder i Fredstid visse Undtagelser af
Hensyn til Finland, som Folkeforbundets Raad 24.
Juni 1921 havde tilkendt Suveræniteten over
Øerne. Saaledes kan Finland ud over det
regulære Politi under ekstraordinære
Omstændigheder midlertidig overføre saadanne andre
væbnede Styrker, som er strengt nødvendige for at
opretholde Ordenen paa Øerne, endvidere under
særlige Forhold sende enkelte mindre
Krigsskibe, men ikke Undervandsbaade, til
Øgruppen, lade militære Luftfartøjer flyve over den,
men ikke lande der, og tillade højst eet
Krigsskib fra enhver anden Magt midlertidig at
kaste Anker i Øhavet. Forbudet mod
Krigsskibes Adgang er ifølge Konventionen ikke til
Hinder for Søterritoriets uskadelige
Gennemsejling (passage inoffensif) i Overenstemmelse med
internationale Regler og Sædvaner. Den egl.
Neutraliseringsbestemmelse gaar ud paa, at
Øgruppen i Krigstid skal betragtes som en
neutral Zone, der hverken direkte ell.
indirekte maa gøres til Genstand for nogen som
helst Anvendelse i Forbindelse med militære
Operationer; dog skal det i Tilfælde af, at en
Krig maatte berøre Østersøen, være Finland
tilladt, for at sikre Overholdelsen af Zonens
Neutralitet, midlertidig at anbringe Miner i
dens Farvande og tage de i saa Henseende
strengt nødvendige maritime Forholdsregler,
hvorom Folkeforbundets Raad uopholdelig skal
underrettes. For at gøre N. effektiv har de
kontraherende Magter forpligtet sig til at bidrage
til de Forholdsregler, som Folkeforbundets Raad
i paakommende Tilfælde beslutter at iværksætte
for at sikre Konventionens Overholdelse eller
tilbagevise Krænkelse af dens Bestemmelser.
Raadets Beslutning træffes med Enstemmighed
i et Møde, hvori Garantimagterne er særligt
repræsenterede. Opnaas der ikke
Enstemmighed, er enhver af Garantimagterne berettiget,
men ikke forpligtet til at tage de Forholdsregler,
som det udvidede Raad anbefaler med 2/3
af Stemmerne, idet der i begge Tilfælde ses
bort fra den Magts Stemme, som beskyldes for
at have krænket Konventionen. Endvidere er
det fastsat, at Konventionen med Signatarmagternes
Samtykke kan tiltrædes af andre Magter,
hvorved der navnlig er tænkt paa Rusland, som
har taget Forbehold over for Konventionen.

Eksempler paa ufuldkomment fredlyste
Omraader, hvis N. kun kan paaberaabes af de
(faa) kontraherende Stater, er
Magellan-Strædet, hvis Fredlysning kun er aftalt
mellem Argentina og Chile ved Traktat af 23. Juli
1881, Panama-Kanalen, der kun i
uegentlig Forstand kan siges at være neutraliseret ved
Traktat mellem Amerikas Forenede Stater og
Storbritannien af 18. Novbr 1901 (se Kanal,
S. 477), og den neutrale Zone paa begge Sider
af den svensk-norske Grænse, der ifølge
Stockholm-Traktaten af 26. Oktbr 1905 ganske
vist skal være »fuldkommen fredlyst«, som ikke
maa benyttes til Krigsoperationer og hvor der
ikke maa bibeholdes ell. anlægges Befæstninger
og Krigshavne, men som dog ikke kan kaldes
egentlig neutraliseret, idet de nævnte
Bestemmelser ikke kommer til Anvendelse i det
Tilfælde, at Rigerne bistaar hinanden under en
Krig mod en fælles Fjende, og de heller ikke,
hvis et af Rigerne indvikles i Krig med en
tredie Magt, er forbindende for dette Rige m.
H. t. den Del af Zonen, som falder inden for
dets Omraade, ell. for det andet Rige m. H. t.
dettes Zoneomraade, for saa vidt det gælder
Hævdelsen af Rigets Neutralitet. — Til denne
Gruppe hører foreløbig ogsaa Tangerzonen
i Marokko, der ifølge Traktat af 18. Decbr 1923
mellem Frankrig, Spanien og Storbritannien er
underkastet »permanent Neutralitet«; i denne
Zone er det med visse i Forsvarsøjemed
fastsatte Undtagelser forbudt at udøve nogen
Krigshandling til Lands, til Søs ell. i Luften, at
anlægge ell. opretholde noget milit. Etablissement,
nogen Operationsbasis ell. andet Anlæg, der er
egnet til at bruges til Krigsformaal.

Endvidere kan nævnes, at Antivaris Havn og
de montenegrinske Farvande ifølge
Berlin-Traktaten af 13. Juli 1878, Art. 29, var lukket
for alle Nationers Krigsskibe indtil 1909, da
Bestemmelsen bortfaldt, og at Sortehavet,
skønt Del af det aabne Hav, ifølge Art. 11 ff.
i Paris-Freden af 30. Marts 1856 med visse
Undtagelser til Fordel for Rusland og Tyrkiet
var spærret for Bredstaternes og alle andre
Nationers Krigsskibe, indtil denne Bestemmelse
blev ophævet ved London-Traktaten af 13. Marts
1871, som derimod opretholdt Tyrkiets Ret til
at forbyde Krigsskibes Passage gennem
Bosporus og Dardanellerne. Om disse nu i
Lausanne-Traktaten af 24. Juli 1923 omhandlede
Spørgsmaal henvises til Art.
Strædekonventionen.

Visse internationale Floder, ɔ: Floder, der
gennemløber ell. adskiller fl. Staters Omraader,
og som staar i sejlbar Forbindelse med Havet,
er neutraliserede. Saaledes blev Donau (fra
Jernporten til Mundingen) med visse
Undtagelser lukket for Krigsskibe ved Berlin-Traktaten
af 13. Juli 1878, Art. 52, og ved Kongo-Akten af
26. Febr 1885, Art. 25 og 33, blev der fastsat
Bestemmelser, tilsigtende at holde Kongo- og
Niger-Floden aaben ogsaa i Krigstid for
neutrale og krigsførende Magters Handel,
bortset fra Krigskontrabande, Bestemmelser, som
efter Verdenskrigen er (jfr den ovenn.
Kongo-Traktat af 10. Septbr 1919) ell. vil blive
reviderede. (Litt. er anført hos Oppenheim,
International Law, 3. Udg. [London 1920—21],
I, 171.ff., 370, II, 96 ff. og Liszt, »Das
Völkerrecht«, 11. Opl. [Berlin 1918], S. 55 ff. og S.
289 ff.).
G. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free