Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Neutralitet [↱næ^u-]. Ved N. forstaas i
Folkeretten det Forhold, at en Stat ikke deltager i
en Krig mellem andre Stater, men ved at
iagttage en upartisk Holdning bevarer et
venskabeligt Forhold til begge de stridende Parter. Om N.
bliver der saaledes kun Spørgsmaal i Krigstid.
Den saakaldte permanente N., der foreligger,
hvor en Stat ved international Overenskomst er
blevet vedvarende neutraliseret, medfører vel
ikke blot en Pligt for den paagældende Stat til
under eventuelle Krige at iagttage N. og for
Medkontrahenterne til at respektere denne, men
ogsaa visse Retsvirkninger i Fredstid, men
disse Retsvirkninger rækker ud over det
sædvanlige Indhold af Neutralitetsbegrebet, og den
permanente Neutralitet bør derfor rettest
opfattes som et Retsforhold af særlig Art (se
Neutralisering). N. forudsætter dernæst
normalt en Krig mellem Stater, men kan dog
ogsaa forekomme under en Borgerkrig, naar
den Stat, om hvis N. der spørges, har
anerkendt Oprørspartiet som »krigsførende Magt«
(se nærmere Borgerkrig).
Om en Stat under en Krig mellem andre
Stater vil forblive neutral ell. vil deltage i Krigen,
og om de krigsførende Magter omvendt vil
anerkende den som neutral ell. vil drage den ind i
Krigen, er et politisk Spørgsmaal, ved hvis
Besvarelse de paagældende Stater dog ikke retlig
set er frit stillede, idet det i Alm. vil være et
Folkeretsbrud at angribe en Stat, der ikke har
begaaet noget Retsbrud over for Angriberen.
For saa vidt vil der ofte være baade en Ret og
en Pligt til at være neutral, og hvor dette er
Tilfældet, vil det ikke gøre nogen Forskel, at
vedk. Stat ved en Alliancetraktat med en af de
krigsførende Magter paa Forhaand har
forpligtet sig til at deltage i dennes Krige; en
saadan Traktat er kun bestemmende for
Retsforholdet mellem de kontraherende Magter
indbyrdes. Et særligt Forhold af vidtrækkende Bet.
for Spørgsmaalet om Retten og Pligten til at være
neutral er for Deltagerne i Folkeforbundet (se
Nationernes Forbund) opstaaet ved
Afslutningen af Forbundspagten. Iflg. dennes Art.
16 skal nemlig ethvert Forbundsmedlem, der
begynder Krig med Tilsidesættelse af Pagtens
Bestemmelser om, at Krig i visse Tilfælde ikke
maa begyndes ell. dog først maa begyndes en
vis Tid efter, at Stridsspørgsmaalet er blevet
afgjort ved Voldgift eller af Retten eller,
hvor saadan Afgørelse ikke finder Sted, efter
at Forbundsraadet har afgivet en
Beretning med Forslag til Bilæggelse af
Striden, ipso facto anses for at have begaaet en
Krigshandling mod alle andre Forbundsmedlemmer.
M. H. t. hvad der nærmere ligger i denne
Forskrift, er det nu vel ikke saaledes, at alle de
nævnte Medlemmer behøver at deltage i
Anvendelsen af militære Tvangsmidler over for det
retsbryderiske Medlem (om de vil følge en
eventuel Henstilling herom fra Forbundsraadet,
er en frivillig Sag), men de har ikke blot en
Pligt til at afbryde enhver kommerciel og
finansiel Forbindelse med den paagældende
Stat og forbyde ell. forhindre ethvert Samkvem
mellem dennes Borgere og saavel deres egne
Borgere som Borgerne i alle andre Stater, men
de skal ogsaa, hvis Forbundsmedlemmer
skrider til Anvendelse af militære Tvangsmidler,
tage de nødvendige Skridt til at lette de
paagældende Passagen gennem deres Omraade.
Disse Forpligtelser og ganske særlig den sidste
er uforenelige med den moderne Folkerets
Opfattelse af Begrebet N., og om en saadan vil der
følgelig ikke i Fremtiden for Medlemmerne af
Folkeforbundet kunne blive Tale under en Krig,
der af et Forbundsmedlem begyndes i Strid med
Forbundspagten, men da denne ikke i al Alm.
forbyder Krig mellem Forbundsmedlemmer,
endsige mellem disse og Ikke-Medlemmer eller
Ikke-Medlemmer indbyrdes, er Begrebet N. ikke
ved Forbundspagten forsvundet af Folkeretten,
omend dets Bet. faktisk er blevet ringere. Hvor
der er Plads for Begrebet, er det i øvrigt ved
Bedømmelsen af, om Neutralitetsreglerne finder
Anvendelse, ikke afgørende, om der bestaar en
Ret ell. en Pligt til at være neutral. Hvis en
krigsførende Magt retsstridigt angriber en Stat,
der ønsker at bevare sin N., er denne Stat ikke
længere neutral, og det samme gælder, hvis den
selv i Strid med sin Pligt griber ind i Krigen.
Krig og N. udelukker hinanden, og en Stat, der
paa en hvilken som helst Maade er blevet
Deltager i en Krig, er dermed med Nødvendighed
ophørt at være neutral. N. beror altsaa paa det
Faktum, at vedk. Stat ikke er Krigsdeltager, og
at denne Egenskab hos den anerkendes af de
krigsførende Magter. Naar dette Faktum foreligger,
behøves der i øvrigt intet yderligere, for
at Neutralitetsforholdet skal opstaa. Det er vel
sædvanligt, at Stater, der ønsker at forblive
neutrale, ved Krigsudbruddet udtrykkeligt erklærer
deres N., men en saadan Erklæring, der ogsaa
kan afgives paa Forhaand med Henblik paa alle
kommende Krige, har kun deklaratorisk Bet.
og er i og for sig ikke nødvendig, saa lidt som
en udtrykkelig Anerkendelse af N. fra de
krigsførende Magters Side.
Som et rent Faktum har N. selvfølgelig
forekommet til alle Tider, men den opfattedes længe
ikke som et særligt Retsforhold, der for den
neutrale Stat affødte bestemte Rettigheder og
Pligter, og som derigennem stod i skarp
Modsætning til Deltagelse i Krigen. Som et
ejendommeligt Retsbegreb udviklede den sig først
siden den nyere Tids Begyndelse, og de
Rettigheder og Pligter, som knyttedes til den, var fra
først af kun lidet vidtgaaende, saa at der kunde
tænkes mange Grader af N., der alle henførtes
under Begrebet. Først i 18. Aarh. anerkendtes
det, at en Stat, der vilde være neutral, ikke
skulde og ikke maatte tage Parti, selv om det
var klart, hvilken af de kæmpende der havde
Ret, og Ydelse af en begrænset Hjælp, f. Eks.
Subsidier ell. et bestemt Troppekontingent, ell.
Tilstedeise af Passage gennem den neutrale Stats
Territorium ansaas endnu ikke for uforenelig med
Bevarelse af N., i hvert Fald ikke naar den skete
til Opfyldelse af en inden Krigen afsluttet
Traktat. Heller ikke gennemførte man endnu
strengt det Princip, at de krigsførende Magter
ikke maatte krænke det neutrale Territorium.
En strengere Opfattelse af de af N. flydende
Rettigheder og Pligter gjorde sig først gældende
i Løbet af 19. Aarh., og det var egl. først i
Aarh.’s sidste Halvdel, at den moderne
Folkerets Grundsynspunkt trængte igennem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
