- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorefter en Stat enten maa deltage i Krigen ell.
holde sig ganske uden for den. Af særlig Bet.
for denne Udvikling var den Holdning, som de
forenede nordamerikanske Stater ved forsk.
Lejligheder indtog, saaledes ikke mindst i
Anledning af Englands Optræden under den amer.
Borgerkrig, hvilken ikke havde svaret til, hvad
der efter Nordamerikas Opfattelse laa i
Neutralitetspligten, og hvor denne Opfattelse tilsidst
sejrede (se Alabama-Sagen). P. Gr. a. den
Maade, hvorpaa Udviklingen var foregaaet,
herskede der imidlertid ved Aarhundredets
Udgang paa mange Punkter Tvivl om Indholdet af
Neutralitetsreglerne, hvad ogsaa viste sig
under hver ny Krig, og det var derfor kun
naturligt, at Tilvejebringelse af en Kodifikation af
Reglerne om neutrale Staters Rettigheder og
Pligter blev et af de Emner, hvormed
Haag-Konferencerne kom til at beskæftige sig. Det var
dog først paa Konferencen 1907, at man naaede
til en Forhandling om Sagen, hvilken
resulterede i Vedtagelsen af to Konventioner af 18.
Oktbr 1907 henh. om »neutrale Magters og
Personers Rettigheder og Pligter i Tilfælde af Krig
til Lands« og om »neutrale Magters Rettigheder
og Pligter i Tilfælde af Søkrig«. Ang. disse
Konventioners Gyldighedsomraade og de nærmere
Omstændigheder ved deres Tilblivelse henvises
til Haag-Konferencer. Konventionerne,
der ndf. betegnes henh. som Nr 1 og 2, er paa
ingen Maade udtømmende, hvad ogsaa
udtrykkelig udtales i Indledningen til den ene af dem,
og paa ikke faa Omraader af Neutralitetslæren
er det derfor trods Vedtagelserne i Haag
vedblivende umuligt med Sikkerhed at angive, hvad
der er gældende Ret.

Hvad Konventionerne i Alm. angaar, har de
for det første vedkendt sig det saakaldte
Gensidighedsprincip, hvorefter der til de neutrale
Magters Pligter svarer modstaaende Rettigheder
ell., hvad der kommer ud paa det samme,
modstaaende Pligter for de krigsførende Magter. I
Konvention Nr 1 har man draget de sidstnævnte
Pligter i Forgrunden og derefter tilføjet, at den
neutrale Magt ikke maa finde sig i nogen af de
Handlinger, som er de krigsførende Magter
forbudte; i Konvention Nr 2 er man gaaet den
omvendte Vej, idet det her hedder, at de
krigsførende Magter skal afholde sig fra enhver
Handling, som den neutrale Magt ikke vilde
kunne taale uden at svigte sin Forpligtelse som
saadan. Resultatet bliver i begge Tilfælde det
samme. Konvention Nr 2 har dernæst udtrykkelig
anerkendt Paritetsgrundsætningen, hvorefter
Neutralitetsreglerne uden Partiskhed skal
bringes til Anvendelse over for begge de
krigsførende Magter, og i Forbindelse dermed
fremhævet, at de neutrale Magter bør udstede en
Erklæring om, hvorledes de opfatter deres
Rettigheder og Pligter, og kun rent undtagelsesvis
bør forandre denne Erklæring, medens Krigen
staar paa, jfr for Danmarks Vedk. kgl. Anrd.
20. Decbr 1912. Tilsvarende Principper maa,
skønt de kun i enkelte Henseender er positivt
anerkendte i Konvention Nr 1, følges ogsaa
under en Krig til Lands. At Iagttagelse af
fuldstændig Upartiskhed paa den anden Side ikke
er nok til Opfyldelse af Neutralitetspligterne,
men at der hertil kræves ubetinget Undladelse
af visse Handlinger og ubetinget Afværgelse af
visse Foretagender fra de krigsførende Magters
Side, er i Nutiden hævet over enhver Tvivl og
fremgaar ogsaa tydelig af begge Konventioner.
En neutral Stat, som direkte ell. indirekte
understøtter den ene af de krigsførende Magter,
kan ikke skyde sig ind under, at den er rede til,
om det ønskes, at yde den anden Magt en
tilsvarende Hjælp.

Hvad dernæst de neutrale Staters Pligter i det
enkelte angaar, gaar de for det første ud paa
at afholde sig fra enhver positiv Understøttelse
af nogen af de krigsførende Magter ved Ydelse
af Tropper, Krigsmateriel, Levnedsmidler,
Penge ell. andre Ting, som er anvendelige under
Krigen. Med Hensyn til den Understøttelse, som
kan ligge i, at den neutrale Stat uden nogen
positiv Medvirkning fra dens Side tillader ell.
dog ikke hindrer de krigsførende Magter i at
udnytte dens Territorium og Hjælpekilder i
Krigsøjemed, gælder der derimod til Dels forsk.
Regler om Landkrigen og Søkrigen. Fælles for
begge er det vel, at det neutrale Territorium,
være sig Land- ell. Søterritorium, i intet
Tilfælde maa benyttes som Krigsskueplads eller
som Operationsbasis; men ved Gennemførelsen i
det enkelte af denne Grundsætning gør der sig
fl. Forskelligheder gældende. Hvad
Landterritoriet angaar, er saaledes ikke blot enhver
Udøvelse af Fjendtligheder der forbudt, men den
neutrale Stat maa overhovedet ikke give de
krigsførende Magters Tropper Adgang til det.
Hvis nogen i Krigen deltagende Troppeafdeling
overskrider en neutral Stats Grænse, maa den
neutrale Stat afvæbne den og internere den saa langt
fra Krigsskuepladsen som muligt (se
internere). M. H. t. Landterritoriets Benyttelse paa
anden Maade end som Krigsskueplads ell.
midlertidigt Opholdssted ell. Gennemgangsvej for
Troppeafdelinger indeholder Konventionerne kun
nogle spredte Bestemmelser. Der maa saaledes ikke
af de krigsførende Magter ell. til Fordel for dem
dannes Afdelinger af Kombattanter ell. aabnes
Indrulleringskontorer paa neutralt Territorium,
de maa ikke nedsætte Priseretter der, og de
maa ikke oprette Stationer for traadløs
Telegrafering ell. i øvrigt anbringe Apparater, bestemte
til at tjene som Middel for Meddelelser til de
krigsførende Magters Stridskræfter til Lands ell.
til Vands. Hvis et Anlæg af denne Art er
oprettet af dem før Krigen og udelukkende i
militært Øjemed, saa at Publikum ikke har haft
Adgang til det, maa de ikke gøre Brug af det
efter Krigens Udbrud. Derimod behøver den
neutrale Stat ikke at forbyde ell. indskrænke
de krigsførende Magters Benyttelse af Telegraf-
ell. Telefonlinier ell. af Indretninger til
traadløs Telegrafering, som tilhører enten den selv
ell. private Personer ell. Selskaber; men den
skal sørge for, at begge de krigsførende Magter
i Henseende til Benyttelsen behandles ens, og
den bør selvfølgelig ikke træffe særlige
Foranstaltninger til Lettelse for nogen af dem. Om
den neutrale Stats Ret til at lade de
krigsførende Magter benytte dens Jernbaner ell. dens
Postvæsen indeholder Konventionerne ingen
alm. Forskrift. Som ovf. nævnt, er det dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free