- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indtagelse af Brændsel alene har Havne og Rede
for Øje, men der kan næppe være Tvivl om, at
Foranstaltninger som de anførte vil blive
ansete for neutralitetsstridige. Særlig mærkes, at
Konventionen har tilladt de neutrale Magter at
lade de krigsførende Orlogsskibe benytte deres
faste Lodser; men denne Bestemmelse er dog
ikke tiltraadt af Tyskland.

Konventionerne indeholder ingen Regler om
de krigsførende Magters Adgang til at benytte
Luftterritoriet over neutrale Stater, men den
under Verdenskrigen udviklede Praksis gaar
nærmest i Retning af m. H. t. Passage at
behandle Luftrummet over Territoriet paa samme
Maade som dette selv, ligesom man, naar
krigsførende Flyvefartøjer gaar ned paa neutralt
Territorium, tilbageholder dem og deres
Besætning.

Tilbage staar endnu det Spørgsmaal, om en
neutral Stat har nogen Pligt til at afholde sine
Undersaatter fra paa egen Haand at
understøtte de krigsførende Magter ved at træde i
deres Tjeneste ell. sælge ell. transportere
Krigsfornødenheder for dem ell. laane dem Penge
ell. ved andre lgn. Foranstaltninger. Hvis
Handlinger af denne Art begaas helt og holdent uden
for den neutrale Stats Territorium og følgelig
uden for dens Rækkevidde, er de den under alle
Omstændigheder uvedkommende, men selv paa
Territoriet behøver den neutrale Stat som Regel
kun at forbyde dem, naar de fremtræder som
Medvirkning til noget i øvrigt neutralitetsstridigt
Foretagende. Den er saaledes ikke forpligtet til
at forbyde sine Borgere enkeltvis at begive sig
over Grænsen for at tage Tjeneste hos en af de
krigsførende Magter ell. til at forbyde dem at
sælge ell. transportere Krigskontrabande for
disse; men herved er dog at mærke, at det er
et Neutralitetsbrud paa neutralt Territorium at
tilstede Bygning ell. Udrustning af Krigsskibe
til Brug for de krigsførende Magter, idet
saadanne Skibe i denne Henseende behandles efter
en anden og strengere Regel end alm.
Krigskontrabande.

M. H. t. Spørgsmaalet om, hvor langt en neutral
Stat behøver at gaa i sine Bestræbelser for
at forebygge neutralitetsstridige Handlinger paa
dens Territorium, er der ingen Tvivl om, at den
bør modvirke Handlinger af denne Art af dens
Embedsmænd ell. andre, som opholder sig paa
Territoriet, ved hensigtsmæssige Instruktioner
og ved Fastsættelse af Straf, jfr for Danmarks
Vedk. bl. a. Lov 2. Aug. 1914. Tvivlsomt er det
derimod, hvilke Foranstaltninger den behøver
at træffe mod Handlinger, foretagne af selve de
krigsførende Magters Troppeafdelinger eller
Krigsskibe. At en Protest i Ord ikke i Alm. er
nok, er anerkendt af alle og ogsaa forudsat paa
mange Steder i Konventionerne. Lige saa sikkert
er det paa den anden Side, at Pligten til at
forebygge Neutralitetskrænkelser ikke er
ubetinget, i hvert Fald ikke for saa vidt der ved Pligt
tænkes paa en egl. Retspligt, hvis Tilsidesættelse
vil kunne paadrage den neutrale Stat
Erstatningsansvar o. a. Retsbrudsfølger ogsaa efter
Genoprettelsen af Freden. Til det absolut
umulige kan der ingen Retspligt være. Tvivlen drejer
sig altsaa kun om, hvor langt Pligten inden for
de nævnte Ydergrænser rækker; men denne
Tvivl er ikke løst ved nogen af Konventionerne,
som i det højeste viser, at der ved Afgørelsen
maa tages et vist Hensyn til de Midler, hvorover
den neutrale Stat er raadig. Spørgsmaalet har
overhovedet ikke været Genstand for nogen
Drøftelse paa Konferencen i Haag, og det
maa derfor i det hele besvares paa samme
Maade som før denne. I øvrigt maa det
erindres, at Spørgsmaalet om en neutral
Stats Stilling i Tilfælde af Neutralitetsbrud
paa dens Territorium ikke kan anses for
besvaret ved en simpel Angivelse af, hvor langt dens
Pligt til at afværge saadanne Neutralitetsbrud
rækker. Ganske bortset fra den Retspligt, som
i saa Henseende maatte paahvile den, er det
nemlig et nyt Spørgsmaal, om ikke en vis
Adfærd fra dens Side, derunder navnlig en væbnet
Haandhævelse af N., er en Betingelse for de
krigsførende Magters Pligt til at respektere
denne. Opr. var »Neutralitetspligterne« sikkert
udelukkende at opfatte under dette Synspunkt,
ɔ: som blotte Betingelser for at nyde godt af
N., og det er meget muligt, at denne Opfattelse
vedblivende vil blive gjort gældende ved Siden
af den, der betragter Pligterne som virkelige
Retspligter, og vil bevirke, at der stilles større
Krav til de neutrale Magter, end det sidstnævnte
Synspunkt kan føre til.

Foruden Spørgsmaalet om neutrale Staters
Rettigheder og Pligter rummer
Neutralitetslæren endnu et andet Spørgsmaal, nemlig om
neutrale Undersaatters Retsstilling, naar de uden
for deres Hjemland kommer i Berøring med
nogen af de krigsførende Magter. Dette
Spørgsmaal maa besvares særskilt for Landkrigen og
Søkrigen. Hvad den første angaar, har det altid
været den herskende Opfattelse, at en neutral
Undersaat, som under Krigen opholder sig paa
en af de krigsførende Magters Territorium, ell.
som der ejer fast ell. rørlig Ejendom, ikke kan
kræve en anden og bedre Behandling end de
paagældende Staters egne Undersaatter, men
paa den anden Side heller ikke er
udsat for at behandles værre end disse,
hverken af den Stat, paa hvis
Territorium han bor, eller af Modstanderen, naar
denne under Krigen besætter Territoriet. Paa
Haag-Konferencen 1907 søgte Tyskland
imidlertid at gøre en anden Betragtningsmaade
gældende, iflg. hvilken neutrale Undersaatter, som
befinder sig inden for de krigsførende Magters
Omraade, i vidt Omfang skal være fritagne for
Krigens Byrder mod til Gengæld at afholde sig
fra enhver Deltagelse i Krigen. Navnlig bør der
efter tysk Opfattelse ikke afkræves dem
Militærtjeneste, og de bør ogsaa til en vis Grad
forskaanes for Krigsskatter o. a. Ydelser, som
staar i Forbindelse med Krigen. Fra anden,
særlig eng., Side blev der opponeret stærkt imod
disse Sætninger, der ogsaa kan fremkalde
Vanskeligheder, hvor de Fremmede udgør en
større Del af Landets Befolkning, saaledes som
Tilfældet ofte vil være i Kolonier. Det lykkedes
da heller ikke Tyskland at sætte sin Opfattelse
igennem. Kun forholdsvis faa af de foreslaaede
Bestemmelser blev optagne i Konventionen om
N. under Landkrig, og disse Bestemmelser gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free