- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
861

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun ud paa at fastslaa Begrebet neutral
Undersaat, medens de i det hele lader Spørgsmaalet
om N.’s Virkninger uberørt. Neutrale er
Undersaatterne af de Stater, som ikke deltager i
Krigen, dog at de mister deres N., naar de
begaar fjendtlige Handlinger mod nogen af de
krigsførende Magter ell. foretager Handlinger
til Fordel for nogen af dem, f. Eks. ved
frivillig at tage Tjeneste i deres Hær. Derimod
forskertses Retten som neutral Undersaat ikke
ved Leverancer og Laan, som ydes en af de
krigsfarende Magter, medmindre Leverandøren
ell. Laangiveren bor inden for Modstanderens
Territorium ell. et af ham besat Territorium,
ell. Leverancerne stammer fra noget af disse
Territorier, ej heller ved Tjenester, som ydes
de krigsførende Magter ved Polititilsyn eller
civil Administration. Med Hensyn til N.’s
Virkninger indskrænker Konventionen sig til at
udtale, at en neutral Undersaat, som over for en
af de krigsførende Magter fraviger sin neutrale
Holdning, saaledes at han efter det nys
bemærkede ikke længere kan gøre Krav paa at anses
som neutral, ikke af den Grund maa
behandles strengere, end en af Modpartens
Undersaatter i samme Tilfælde kunde behandles.
Neutrale Undersaatter, som tager Del i Krigen, har
m. a. O. Ret til at behandles i Overensstemmelse
med de alm. Krigsregler. Hvad særlig ang.
neutrale Undersaatters Stilling i Henseende til
Militærbyrderne over for den Stat, paa hvis
Territorium de er bosatte, har Konferencens
Slutningsakt anbefalet Afslutningen af særlige
Konventioner herom mellem de enkelte Stater.

Neutrale Undersaatters Stilling under en
Søkrig, særlig i Henseende til deres Handelsfrihed,
har fra gammel Tid hørt til de mest omstridte
Spørgsmaal inden for Folkeretten. Da det
for et heldigt Udfald af Krigen altid vil være
af største Bet. at kunne afskære Modstanderen
fra Tilførsler og lamme ham økonomisk ved
at ødelægge hans Handel, har krigsførende
Magter, hvis Søstridskræfter tillod dem det,
til alle Tider søgt at lægge den neutrale
Skibsfart og Handel med Fjenden saa mange
Hindringer i Vejen som muligt, hvorved tillige
Hensynet til, at de Neutrale ikke burde kunne
benytte Krigen til at befæste deres økonomiske
Stilling paa Bekostning af de Krigsførende, i
mange Tilfælde har været medbestemmende.
Særlig har dette været en traditionel Politik fra
Englands Side. Paa den anden Side har de
neutrale Magter altid søgt at hævde deres
Ret til uanset Krig at pleje deres
Handelsforbindelser med hinanden indbyrdes
og med hver af de Krigsførende. Hvad den
historiske Udvikling af Spørgsmaalet
angaar, gik de krigsførende Magter i
ældre Tid ved enkelte Lejligheder saa vidt
som til helt at forbyde de Neutrale at handle
med Fjenden, men sædvanlig tillodes den
neutrale Handel i et vist Omfang. Gennem lange
Tider var Staternes Praksis paa dette
Omraade dog meget uensartet og vaklende. Ifølge
en Opfattelse, der bl. a. fandt Udtryk i den
sp. Søretssamling consolato del mare (s. d.),
maatte de Neutrale nok drive Handel med
Fjenden, men derved skete ingen
Indskrænkning i de Krigsførendes Ret til at konfiskere
fjendtlig Ejendom, og Reglen blev derfor den,
at fjendtligt Gods kunde konfiskeres paa
neutralt Skib, medens det samme ikke gjaldt om
selve Skibet, der tværtimod havde Ret til Fragt
af Godset, men paa den anden Side skulde
neutralt Gods om Bord paa fjendtligt Skib
udleveres Ejeren. Et andet mod de Neutrale langt
strengere System fremtraadte i forsk. fr. Love
fra 16. Aarh. og igen i den fr. Ordonnance de
la marine
af 1681. Ifølge dette kunde ikke blot
fjendtlige Skibe og fjendtligt Gods, hvor det
saa fandtes, gøres til Genstand for
Konfiskation, men denne kunde ogsaa udstrækkes til
neutralt Gods, som fandtes paa fjendtligt Skib,
og til neutralt Skib, der havde fjendtligt Gods
om Bord, idet Godsets fjendtlige Egenskab
smittede over paa Skibet (robe d’ennemi
confisque celle d’ami
). Endelig gjorde særlig
Holland sig siden Midten af 17. Aarhundrede
til Talsmand for det Princip, at Godsets
Skæbne burde afhænge af Skibets, eller med
andre Ord, at Flaget burde dække Ladningen,
hvilket vilde sige, at fjendtligt Gods var
beskyttet mod. Konfiskation, naar det fandtes paa
neutralt Skib, medens omvendt neutralt Gods
kunde konfiskeres paa fjendtligt Skib (frit Skib,
frit Gods — ufrit Skib, ufrit Gods). Denne sidste
Del af Reglen var ugunstigere for de Neutrale
end den i consolato del mare indeholdte, men
dette betød praktisk talt ikke stort i
Sammenligning med den overordentlige Vinding, det
var for de Neutrale, særlig for en Nation som
Hollænderne med deres udstrakte Fragtfart for
andre Lande, uantastet at kunne befordre
fjendtligt Gods. Sætningen »frit Skib, frit Gods«
fandt i sidste Halvdel af 17. og i 18. Aarh.
før 1780 Udtryk i et betydeligt Antal Traktater,
som var afsluttede af de forskelligste Stater,
men af hvilke ganske vist flere kun fik
kortvarig Gyldighed. Anerkendelse som almindelig
Folkeret opnaaede den dog ikke. Selv Stater,
der som Frankrig optog den i mange af sine
Traktater, fastholdt ofte som legalt Princip en
anden Regel, Frankrig saaledes indtil 1744
Reglen i Ordonnansen af 1681, og — hvad der
navnlig var af Bet. — England, som i Løbet af
18. Aarh. blev den vigtigste Sømagt, tog bestemt
Afstand fra den og fastholdt, bortset fra nogle
enkelte Traktater, Reglen i consolato del mare.
Til de nævnte Kontroverser kom yderligere
Stridigheder om, hvilke Skibe og Varer der
skulde anses for fjendtlige, og hvilke som
neutrale. I denne Henseende hævdede England
bl. a. siden 1756 den Regel, at neutrale
Skibe, som i Krigstid besørgede Farten mellem et
fjendtligt Land og dets Kolonier, naar denne
Fart i Fredstid ikke stod dem aaben, derved
blev inkorporerede i den fjendtlige
Handelsflaade og maatte dele Skæbne med denne.
Endelig led den Handelsfrihed, som efter de forsk.
Systemer var forbeholdt Neutrale, et betydeligt
Skaar ved de absolutte Forbud mod Handel
med Kontrabande, der altid kunde konfiskeres
og efter Omstændighederne ogsaa drage
Skibets Konfiskation efter sig, og mod Besejling af
blokerede Havne, hvilken medførte Konfiskation
af Skibet ell. eventuelt tillige af Godset, og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free