- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
863

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Blokade, Kontrabande, Ødelæggelse af
neutrale Priser m. m., førte Forhandlingerne ikke
i første Omgang til noget Resultat. Den
samtidig vedtagne, men aldrig ratificerede
Konvention om Oprettelse af en international
Prisedomstol, hvortil der skulde kunne appelleres
fra de krigsførende Magters nationale
Priseretter (se Priseret), gav imidlertid
Anledning til, at de førende Sømagter 1909 i London
samledes til en ny Konference, paa hvilken
man enedes om den saakaldte
London-Deklaration af 26. Febr s. A., der indeholder en
Kodifikation af Reglerne om de fleste af de
herhen hørende Emner (se London-Deklarationen).
Denne Deklaration modtoges fra først af
i mange Kredse med store Forventninger,
men desværre blev dens Betydning langt
fra saa stor som paaregnet. Den imødekom i
ret vid Udstrækning Tysklands særlige
Interesser, men vakte som Følge deraf
Betænkelighed i England, der derfor ikke vilde ratificere
den, hvad igen bevirkede, at ogsaa de øvrige
Stater indtil videre stillede Ratifikationen i
Bero. I Aarene før Verdenskrigen blev den dog
baade bragt til Anvendelse i en enkelt Krig og
lagt til Grund for Lovgivningen om de herhen
hørende Forhold i flere Stater, og selve
Verdenskrigen begyndte ogsaa med, at de
vigtigste af de krigsførende Magter erklærede
at ville følge den, Ententemagterne dog kun med flere
vigtige Forbehold, særlig vedrørende
Kontrabandereglerne, hvilke Forbehold efterhaanden
udvidedes. Senere skete der imidlertid et
Omslag. 7. Juli 1916 traadte England og
Frankrig under Henvisning til de forandrede
Forhold tilbage fra Deklarationen og udtalte, at
de vilde indskrænke sig til at anvende de hist.
og anerkendte folkeretlige Regler, og dermed
var dens Rolle under Verdenskrigen udspillet.
Om den overhovedet i Fremtiden vil faa Bet.,
maa anses for ret tvivlsomt, men det er dog
sandsynligt, at neutrale Stater ogsaa under
kommende Krige vil paakalde dens Regler som
Udtryk for, hvad der er gældende Folkeret,
hvorved de vil kunne støtte sig til, at den selv
erklærer sit Indhold for stemmende med alm.
anerkendte folkeretlige Principper.

Hvad i øvrigt angaar Verdenskrigens Bet.
for Reglerne om neutral Skibsfart og Handel,
blev den i mange Henseender en Gentagelse af
Napoleonskrigene. Ligesom disse medførte den
nemlig, efterhaanden som den skred frem, en
næsten fuldstændig Fornægtelse af alle
fastslaaede Grundsætninger. Efter at Tyskland 4.
Febr 1915 havde etableret en saakaldt
Krigszone omkr. England, hvor den erklærede at
ville ødelægge alle fjendtlige Handelsskibe,
svarede England 11. Marts og Frankrig 13. Marts
s. A. med en Bestemmelse om, at alle Varer,
tilhørende Tyskere og kommende fra ell.
bestemte til Tyskland, uanset at de fandtes om
Bord paa neutrale Skibe og ikke var
Kontrabande, skulde, om ikke konfiskeres, saa dog
beslaglægges eller sælges for Ejerens Regning,
saaledes at henh. Varerne eller Købesummen
holdtes tilbage indtil Fredsslutningen. Varer,
der kom fra eller var bestemte til Tyskland,
men tilhørte Neutrale, skulde enten føres
tilbage til Afsendelseshavnen eller en anden særlig
opgivet Havn eller sælges for Ejerens Regning.
De neutrale Skibe, som havde Varer af de
nævnte Kategorier om Bord, skulde føres ind
til en eng. ell. fr. Havn for at oplosse dem, men
skulde ikke konfiskeres. Denne Bestemmelse
var, som det vil ses, i aabenlys Modstrid med
Paris-Deklarationens Regel om, at det neutrale
Flag dækker Ladningen, hvor denne ikke
bestaar af Kontrabande, men foreløbig gik man
dog ikke saa vidt som til at konfiskere de
beslaglagte Varer, hverken de fjendtlige eller
de neutrale, endsige selve det neutrale Skib,
der havde dem om Bord, og man assimilerede
altsaa ikke Varerne med Kontrabande og
behandlede ikke Skibet som Blokadebryder.
Senere, efter at Tyskland 31. Jan. 1917 havde
erklæret, at det med Vaabenmagt vilde hindre al
Skibsfart inden for den samtidig meget stærkt
udvidede Krigszone, ell., som den nu betegnedes,
blokerede Zone, altsaa uden Hensyn til om
Skibene var fjendtlige ell. neutrale og til, om de
i sidste Tilfælde sejlede til ell. fra fjendtlig Havn
ell. havde fjendtligt Gods om Bord (den
saakaldte uindskrænkede
Undervandskrig
), gik man imidlertid fra
Ententens Side videre, idet en engelsk Order
in Council
af 16. Februar 1917 bestemte,
at alle Varer, der stammede fra eller var
bestemte til et fjendtligt Land, uden
Hensyn til, hvem de tilhørte ell. paa hvilket Skib
de fandtes, skulde konfiskeres, og at samme
Skæbne skulde ramme alle Skibe, der
transporterede Varer som de nævnte, medmindre
de frivillig anløb en engelsk eller allieret
Undersøgelseshavn. Baade de tyske og
engelske Foranstaltninger søgtes juridisk begrundede
som Repressalier i Anledning af begaaede
Overgreb fra Modpartens Side. For saa vidt disse
Repressalier ogsaa gik ud over de Neutrale,
hævdedes det, at det hørte med til
Neutralitetspligterne at hindre, at en krigsførende Magt til
Skade for sin Modpart gjorde Indgreb i de
Neutrales folkeretlige Handelsfrihed, og at de
Neutrale, hvis de ikke vilde ell. kunde dette,
ikke kunde beklage sig over, at den anden
krigsførende Magt gjorde Gengæld. Til Dels søgte
man ogsaa at retfærdiggøre Foranstaltningerne
som en Slags Blokade af Modstandernes Kyster,
en Blokade, som man indrømmede ikke svarede
til det hidtil anerkendte Blokadebegreb, men
som man dog fandt stemmende med Princippet
i dette, naar Hensyn toges til de forandrede
Vilkaar for Søkrigsførelsen og de særlige
Forhold under Verdenskrigen. — Efter
Nordamerikas Indtrædelse i Krigen 1917 blev de neutrale
Staters hele Skibsfart og Udenrigshandel
efterhaanden Genstand for en minutiøs Kontrol og
Regulering fra de krigsførende Magters, særlig
Ententemagternes, Side, men disse Ordninger
gennemførtes i det hele uden noget formelt
Brud paa Folkeretten, idet de Neutrale, der
ikke kunde undvære Tilførsler fra de
Krigsførende, for at opnaa dem var nødsaget til at
acceptere disses Betingelser.

Som det vil ses, er det efter Verdenskrigen
meget vanskeligt at sige, hvilke folkeretlige
Regler der er gældende m. H. t. Neutrales

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free