- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
864

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutralitet - neutralitetsstridige Tjenester - neutral Linie - Neutralrødt - Neutralsalte - neutral Zone - Neutrer - Neutrum - Neu-Ulm - Neuveville - Neuville

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skibsfart og Handel. Selv om den under Krigen
fulgte Praksis, mod hvilken der altid kraftigt
protesteredes saavel af de Neutrale som af det
krigsførende Parti, der ikke in casu var
Ophavsmand til Foranstaltningerne, ingenlunde kan
betragtes som Præcedens for Fremtiden, har
Krigen vist, at mange af de hævdvundne Regler
ikke er praktikable under Nutidens Former for
Krigsførelse, og hvad der skal sættes i St f.
dem, henstaar foreløbig uafgjort. M. H. t. de
enkelte herhenhørende Emner henvises i
øvrigt til Blokade, Kontrabande,
Konvoj, neutralitetsstridige
Tjenester
, Priseret, Visitation. (Litt.: L. Oppemheim, Internat. Law, 3. Edit., II [Lond.
1921], S. 383—633; P. Fauchille, Traité de
droit international public
, II [Paris 1921], S.
635—1027; v. Liszt, »Das Völkerrecht«, 11.
Opl. [Berlin 1918], S. 336—360. Ang. Danmarks
N. under Verdenskrigen, se G. Cohn i »Jur.
Tidsskrift« [1920], S. 33—71).
P. J. J.

neutralitetsstridige Tjenester [↱næ^u-]. Ved
dette Udtryk betegnes sædvanlig i Folkeretten
det Forhold, at et neutralt Skib besørger visse
Transporter af Personer ell. Depecher for en af
de krigsførende Magter. Begrebet frembyder en
vis Lighed med Transport af Kontrabande, men
medens det i dette Tilfælde drejer sig om Gods,
er Genstanden for Transporten ved de n. T. af
anden Art. London-Deklarationen (s. d.)
forsøgte for første Gang en Kodifikation af de
herhenhørende Regler, men udvidede samtidig
Begrebet ud over den ovenfor forudsatte hidtil
sædvanlige Ramme. Den sondrer mellem to
Klasser af Tilfælde. Hvis et neutralt Skib
ligefrem tager Del i Fjendtlighederne eller staar
under Kommando af en ombordværende
Repræsentant for vedk. krigsførende Magt eller
som Helhed er befragtet af denne eller f. T.
udelukkende bestemt til Transport af Tropper
ell. Efterretninger for den, kan det i alle
Henseender behandles som et fjendtligt Skib og
følgelig konfiskeres. Hvis Skibet derimod uden i
sin Helhed at staa til nogen af de krigsførende
Magters Raadighed med Kaptajnens, Ejerens
ell. en Totalbefragters Vidende befordrer en
fjendtlig Troppeafdeling ell. Personer, der
under Rejsen, f. Eks. ved Signaler, yder Fjenden
Bistand, ell. hvis det under samme
Forudsætning afviger fra sin sædvanlige Rute eller gør
Ophold paa usædvanlige Steder e. l. i det
særlige Øjemed at overbringe Meddelelser for
Fjenden ell. befordre Personer, hørende til hans
væbnede Magt, selv om det kun er enkeltrejsende
Passagerer, kan det vel ogsaa gøres til
Genstand for Konfiskation, men bevarer i øvrigt sin
neutrale Karakter, hvad i forsk. Retning har
Bet. Ogsaa de ombordværende Varer, som
tilhører Skibets Ejer, kan i begge Grupper af
Tilfælde konfiskeres. Personer, som hører til
Fjendens væbnede Magt, kan altid gøres til
Krigsfanger, naar de træffes om Bord paa et
neutralt Handelsskib, selv om Skibet ikke har
gjort sig skyldigt i noget Neutralitetsbrud,
altsaa ogsaa, naar Kaptajnen, Ejeren ell. en
Totalbefragter har været uvidende om den nævnte
Egenskab hos dem, ell. Talen er om
enkeltrejsende Passagerer, som benytter en alm.
Postrute, men en Person anses ikke efter
Deklarationen for at høre til den væbnede Magt, saa
længe han ikke er indtraadt i aktiv Tjeneste,
og der er følgelig ingen Adgang til at
tilbageholde Værnepligtige, som paa neutrale Skibe
begiver sig hjem for at melde sig ved deres
Afdelinger, lige saa lidt som Transport af
saadanne Værnepligtige er noget Neutralitetsbrud,
saa længe Skibet ikke udelukkende er stillet til
en af de krigsførende Magters Raadighed til
Besørgelse af Transporten. — Inden
London-Deklarationen var det i flere Henseender
omtvistet, hvilke Regler der gjaldt om n. T. (den
eng. Praksis var paa væsentlige Punkter
strengere), og da Deklarationen ikke er ratificeret,
kan dens Bestemmelser saaledes ikke uden
videre betragtes som Udtryk for gældende
Folkeret. Under Verdenskrigen blev de i øvrigt ikke
en Gang helt overholdte af Ententemagterne
paa en Tid, hvor disse Magter ellers anerkendte
Deklarationen som Norm. Saaledes
respekteredes navnlig ikke Bestemmelsen om, at
Værnepligtige, som paa neutrale Skibe begiver sig
hjem for at melde sig til Tjeneste, ikke maa
gøres til Krigsfanger; derimod prisdømte man
ikke de neutrale Skibe, der befordrede
saadanne Værnepligtige. Som jur. Begrundelse af
Afvigelserne benyttedes særlig
Repressaliesynspunktet.
P. J. J.

neutral Linie [næ^u-], se neutral Akse.

Neutralrødt [næ^u-], se Eurhodiner.

Neutralsalte [næ^u-], se Salte.

neutral Zone [næ^utra´l-↱so.nə], se
Neutralisering.

Neutrer [↱næ^utrər] (af lat. neuter ɔ: ingen af
to) var omkr. 1800 den sv. Betegnelse for de
Digtere, f. Eks. Franzén, Tegnér, Wallin o. fl.,
som hverken bekendte sig til Svenska
akademiens ell. Nya skolans Smagsretning; de
hævdede sig Frihed over for den førstes
akademiske Tvang og over for den sidstes romantiske
Uklarhed; Programmet er udtalt i Tegnér’s
berømte Jubelfesttale 1817. (Litt.: H. Schück,
»Ur gamla papper«, VI, 1904).
O. Th.

Neutrum [↱næ^u-] (Intetkøn; Plur.
Neutra) er i Grammatikken Benævnelse paa et af
Sprogets Køn (s. d.).
O. Jsp.

Neu-Ulm [nå^y↱olm], By i bayersk
Regeringsdistrikt Schwaben ved Donau, lige over
for Ulm, har (1919) 11737 Indb., Garnison,
Guldlistefabrikation, Træhandel. N. er grundlagt 1811,
befæstet tillige med Ulm 1842 og fik Stadsret
1869.
(Joh. F.). O. K.

Neuveville [nö↱vi£] ell. Neuenstadt, By
i det vestlige Schweiz, Kanton Bern, ved det
sydvestlige Hjørne af Bieler-Søen og
Jurabjergenes Fod (Mont Chasseral), 438 m o. H., med
frugtbare og smukke Omgivelser, er
Distriktshovedstad og Station paa
Basel—Lausanne-Banen, driver betydelig Ur- og Maskinindustri
samt Vin- og Frugtavl og har (1920) 2521 Indb.,
hvoraf 90 % bekender sig til den reformerte
Kirke.
(M. Kr.). O. K.

Neuville [nö↱vi£], Navn paa fl. fr. Smaabyer.

I Nordfrankrig 1) N., i Dept Seine-Inférieure,
ikke langt fra Dieppe, med 2560 Indbyggere; 2)
N. en Ferrain, Dept Nord, i Nærheden af
Lille, med 4230 Indb.; 3) N., Dept Vienne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free