Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nevada, Sierra - Nevada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsynet med dybe Dale (Barrancos) og
Cirkusdale, i hvis Bund hyppigt findes en lille Alpesø,
der næsten stadig er tilfrossen. Den østlige Del
af Hovedkæden naar kun 3087 m i Pico de Jeres.
Medens den nordlige Kalkkæde danner et vildt,
forrevent Klippelandskab, der i Cerro Trevengue
naar 2277 m, er den sydlige temmelig lav
(Kulminationspunkt 1790 m) og danner S. paa
talrige Dale, de saakaldte Alpujarras (s. d.).
Hovedkæden har en ringe evig Sneregion og
nogle faa mindre Gletschere. Paa Nordsiden
ligger Snegrænsen gennemsnitlig ved 2990 m og
paa Sydsiden ved 3100 m. Skovgrænsen ligger
omtr. ved 1700 m; men N.’s Skove er stærkt
medtagne af Bønderne og Kulsvierne. Paa
Nordsiden gaar Kornavlen til 1830 m, paa Sydsiden
til 2427 m o. H. N. hed i Oldtiden Ilipula,
hvilket iberiske Ord betyder den »flerspidsede«;
hos Araberne hed den Dschebel-ut-Teldsch, der
ligesom det sp. Navn N. betyder Snebjerge.
2) Bjergkæde i U. S. A., Stat California,
strækker sig i en Længde af ca. 900 km fra
SSØ. til NNV. parallelt med Pacific-Kysten, fra
hvilken den skilles ved Sacramento-San
Joaquin-Dalen og Coast Range. N. danner et afsluttet
Parti af the great Bassin’s Vestrand. Mod Nord
regnes N. at slutte med Mount Shasta’s
Bjergmassiv (4386 m), og mod S. naar den til
Tehachapi-Passet (1168 m), hvorigennem Southern
Pacific-Banen fører. Et andet vigtigt Pas er
Truckee Passet (2195 m) Nord for Tahoe Lake; her
overskrider Central-Pacific-Banen N. Medens
Østskraaningen mod Great Bassin er meget stejl,
er Vestskraaningen ganske jævn og
gennemskaaret af fl. dybe og meget smukke cañonagtige
Dale, i Særdeleshed den pragtfulde Yosemite
Dal, hvor San Joaquins Biflod Merceds
Kildefloder danner det storslaaede c. 750 m høje
Yosemite Fald. Granit og metamorfiske Skifere
med guldførende Kvartsgange er de
fremherskende Bjergarter. Mesozoiske Dannelser findes
paa Vestsiden og yngre Eruptiver mod Ø. samt
mod V. i Yosemite-Nationalparken. De højeste
Toppe er Lassen Peak (3181 m), som havde
Udbrud 1914 og 1915. Mt. Dana (3960 m),
Lyell Peak (3984 m) og N.’s
Kulminationspunkt Mt. Whitney (4410 m). Trods Højden har
Mt. Whitney dog ingen Gletschere, og disse
findes i det hele kun i ringe Grad i N. De
største er paa Mount Lyell og paa Mount Dana,
hvor de naar ned til 3300 m o. H. N. har
talrige Alpesøer. Foruden den største, 1897 m
o. H. liggende Tahoe Lake (530 km2) maa
nævnes Owens Lake (1087 m o. H.) SØ. f. Mount
Whitney samt Mono Lake (2050 m o. H.) Ø. f.
Mount Lyell. Medens Østskraaningen har en
forholdsvis øde Vegetation, da den ligger i
Regnskyggen, er den vestlige Skraaning meget rig
paa Naaleskov, som her endog naar en
ualmindelig frodig Udvikling. Her hører Mammutfyrren
(Sequoia gigantea) hjemme; den vokser i
1500—2400 m o. H. (se Mariposa).
(H. P. S.). N. H. J.
Nevada [ni↱va.da], officiel Forkortelse Nev.,
en af de vestlige Stater i U. S. A., mod Nord
danner 42° n. Br. Grænsen til Oregon og Idaho,
mod Ø. 114° v. L. til Utah og Arizona,
Sydøstgrænsen dannes paa en Strækning af 220 km
af Colorado-Flodens Cañon, medens Sydvest-
og Vestgrænsen til California er retlinet og først
gaar fra Colorado-Floden til Tahoe Lake,
hvorefter den mod Nord følger 120° v. L. Arealet er
286675 km2 med (1920) 77407 Indb. eller 0,4 pr.
km2. N. er saaledes Unionens 5. største, men
svagest befolkede Stat. N. tilhører udelukkende
the great Bassin. Plateauets Gennemsnitshøjde
er 1860 m; mod V. begrænses det af Sierra
Nevada, og til denne Kæde knytter sig de
talrige Smaakæder, der gennemløber Staten fra
S. til Nord, og som enten er Rester af
Foldekæder ell. Brudrande. Det højeste Punkt er
Wheeler Peak, (3973 m) i Snake Range ved
Grænsen mod Utah. I disse Kæder træder
arkæiske og palæozoiske Dannelser frem i Dagen,
hvorimod de mellemliggende Dale er opfyldte af
kvartære Ferskvandsdannelser. N. er et tørt
Ørken- og Steppeland, hvis Vandløb taber sig i
Saltsumpe ell. forsvinder under Jorden. Det
største er den 480 km lange Humboldt River,
der taber sig i Humboldt Lake; undertiden
udtørrer den dog, før den naar Søen. Foruden
Humboldt Lake er der mod V. forsk. andre
Saltsøer og -sumpe; f. Eks. den udtørrede
Carson Sink, samt Pyramide Lake og
Winnemucca Lake, som modtager illøb fra Tahoe
Lakes Afløb, Truckee River. Kun de
allernordligste og sydligste Egne har gennem Tilløb til
Columbia River og Colorado Afløb til Havet.
Flere Steder findes varme Kilder. N.’s laveste
Punkt er i Colorado Rivers Cañon (300 m o. H.).
Klimaet er kontinentalt. Gennemsnitstemperatur
for Jan. er i Winnemucca ÷ 1,8° og for Juli
22,1°. Nedbøren er her kun 210 mm, som falder
i Løbet af 70 Dage (73 % af Regnmængden
falder om Vinteren og Foraaret). Egl. Skov findes
kun længst mod Vest paa Sierra Nevada,
hvorimod forkrøblede Naaletræer og Enebær
optræder hyppig paa Smaakæderne. I Floddalene
vokser Cotton Wood (Populus deltoides), men
ellers er hele N. en Steppe, der er bevokset med
Sage brush (Artemisia tridentata), da Klimaet er
for tørt for Græssteppen. Agerbrug er derfor kun
mulig ved kunstig Vanding, naar undtages de
mindst tørre Egne i Busksteppen, hvor man ved
Hjælp af Dry Farming (se Steppe) kan dyrke
Hvede uden Overrisling; den paa denne Maade
dyrkede Hvede er af en udmærket Kvalitet.
Paa de vandede Omraader forsk. Slags Korn og
Grøntsager; særlig er Alfalfa (Lucerne) af Bet.
Vandingsspørgsmaalet er da ogsaa Genstand for
den største offentlige Interesse. 1920 fandtes der
i N. 3163 Farme. Hovedkornsorterne er Hvede
og Byg. Den vigtigste Side af N.’s Landbrug er
dog Hornkvæg- og Faareavlen. 1921 var der
572000 Stkr. Hornkvæg, 1532000 Faar, 74000
Heste og 30000 Svin. N. betegnes gerne som en
Bjergværksstat, men 1919 og 1920 overskred
Landbrugsprodukternes Værdi
Mineralproduktionens. Bjergværksindustrien er gaaet meget
tilbage, særlig efter 1918. Indtil da havde den været
i Stigning; særlig gjaldt dette
Kobberproduktionen, samt Produktionen af Tungsten, som
endog fik saa stor Bet., at det 1918 saa ud til,
at N. skulde blive U. S. A.’s Leverandør af dette
Mineral. De faldende Priser bevirkede, at alle
Tungsten Miner nu er opgivne. Mest Bet. har
nu Sølv, Guld, Kobber og Bly, men desuden
brydes Kvægsølv, Antimon og Platin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
