- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nevada - Nevada, Emma - Nevada City - Nevadit - never mind - Nevers - Neveu - Nevill - Neville

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Transporten fremmes ved et Jernvejsnet, der er i stadig
Vækst. 1918 var den samlede Længde af
Jernbanerne 3680 km, foruden 180 km elektrisk
Bane. N. gennemskæres af Central
Pacific-Linien, der følger Humboldt River og fører forbi
N.’s største By, Reno, over Truckee Passet til
San Francisco. N. styres af en Guvernør og et
Senat bestaaende af 17 Medlemmer valgt paa
4 Aar, samt et Repræsentanternes Hus, hvis 37
Medlemmer vælges paa 2 Aar. N. repræsenteres
i Kongressen i Washington ved 2 Senatorer og 1
Repræsentant. Staten er delt i 17 Counties.
Hovedstad er Carson City. Af den samlede
Befolkning 1920 var 70699 Hvide, medens Resten, med
Undtagelse af 346 Negre var Asiater og
Indianere. Af Indvandrerne var 1069 Tyskere, 618
Grækere, 2641 Italienere, 1271 Englændere, 970
Irer og 1178 Kanadier. Hovedmassen af Indb.
er rom. kat. 1920 var der 378 Elementærskoler,
som besøgtes af 13899 Elever. Desuden er der
41 højere Skoler med (1920) 875 Elever og et
Univ. i Reno (1921: 460 Studenter). N. udgjorde
en Del af det Distrikt, Mexico 1848 afstod til
U. S. A. Allerede s. A. nedsatte Mormonerne sig
i Genoa ved Foden af Sierra Nevada; men først
da man 1849 havde fundet Guld og 1859 Sølv,
kom Indvandrerne, og ingensteds har
Usikkerheden og Lovløsheden i Bebyggelsens Dage
været større end her. 1861 blev N. organiseret
som Territorium og 31. Oktbr 1864 optaget i
Unionen som den 36. Stat. (Litt.: H.
Bancroft
, History of N. [San Francisco 1890];
S. Davis, History of N. I—II [Los Angelos
1912]).
N. H. J.

Nevada [ni↱va.da], Emma, amer.
Sangerinde (Sopran), f. 1862 i sp. Kalifornien, Elev af
Fru Marchesi i Paris, debuterede 1880 i
London, i Bellini’s »Søvngængersken«, optraadte
rundt omkr. i Italien, var 1883—85 ansat ved
Opéra comique i Paris, gik paa Turné til
Amerika og besøgte derefter de forsk. europ.
Hovedstæder, 1894 Kbhvn og Kria.
S. L.

Nevada City [ni↱va.da-↱siti], Fabriksby i
U. S. A., Stat Missouri. (1910) 7176 Indb.
N. H. J.

Nevadit, en eruptiv Bjergart, er en Slags
Liparit, men udmærker sig fremfor alm.
Liparit ved at være særdeles rig paa Strøkorn,
medens Grundmassen træder saa stærkt tilbage,
at Bjergartens Udseende til en vis Grad
nærmer sig Granittens; den findes bl. a. i Sierra
Nevada.
(N. V. U.). O. B. B.

never mind [↱nevə-↱ma^ind] (eng.), det har
ingen Ting at betyde, lige meget.

Nevers [nö↱væ.r], By i det indre Frankrig,
Hovedstad i Dept Nièvre, er smukt beliggende
paa en Skraaning ved højre Bred af Loire, som
her optager Nièvre, og er Knudepunkt paa
Lyon-Banen. Byen er uregelmæssig anlagt og
har (1921) 27700 Indb., der ernærer sig ved
Handel med Korn og Vin, Træ og Jern,
Kreaturer og Manufaktur samt ved Industri. Der
findes store Fabrikker for Jernvarer; men der
produceres tillige Agerbrugsredskaber, Porcelæn og
Fajance, Kabler, Kemikalier, Sejlvarer og Olie.
Byen har Rester af gl Fæstningsanlæg og flere
fremragende Bygninger, saasom Katedralen St
Cyr (13.—16. Aarh.), det gl hertugelige Slot (15.
Aarh.), der nu er Justitspalads, samt en
Triumfbue, rejst til Minde om Slaget ved Fontenoy
(1745). Af Dannelsesanstalter har Byen et
Lyceum, Seminarier, en Uddannelsesanstalt for
Lærerinder, en Kunst- og Industriskole, et
Bibliotek (20000 Bd), et Museum for Oldsager,
Mønter og keramiske Arbejder foruden en
Malerisamling og et mineralogisk Museum. Byen er
Sædet for Dept.’s Præfekt, en Biskop, fl.
Domstole, et Agerbrugs- og Erhvervskammer
foruden en Filial af Frankrigs Bank. — I Byens
Omegn findes flere industrielle Etablissementer
for Metalarbejder, og 12 km NV. f. Byen ligger
Badestedet Pouges les Eaux med kolde
Mineralkilder (12°), hvis Vand har stor Lighed
med det i Spa og Selters; 1600 Indb. — I
Romernes Skrifter betegnes N. som Noviodunum
og senere som Nevirnum. Allerede under
Chlodovech oprettedes her (506) et Bispesæde. I 9.
Aarh. nævnes Greverne af N. ell. Nivernais;
men 1184 uddøde Mandsstammen, og N. kom
nu ved Arv under en Række forsk. Herskere
(Courtenay, Donzy, Châtillon, Bourbon,
Flandern). Frants I ophøjede 1538 N. til
Hertugdømme. Bl. dets Besiddere var Ph. J.
Mancini-Mazarini (d. 1707), hvis Efterkommere stadig fører
Titlen Hertug af N. ell. Nivernais.
(M. Kr.). E. St.

Neveu [nö↱vø] (fr. af lat. nepos), Broder-
ell. Søstersøn.

Nevill [↱nevi£], se Neison.

Neville [↱nevi£], gl eng. Adelsslægt, hvis
Medlemmer i Tidernes Løb har ført forsk. Titler.
Slægten kan føres tilbage til Beg. af 13. Aarh.
og ejede alt dengang betydelige Godser, der
siden stadig forøgedes, saa at Ralph de N.,
der 1295 blev den første Baron N., kunde spille
en ret fremtrædende Rolle bl. hin Tids
Stormænd. Hans Søn Ralph, 2. Baron N.,
nævnes i Krønikerne som en tapper Kriger, der
med stor Hæder kæmpede under Edvard III’s
Faner. En Sønnesøn af ham, Ralph, 4. Baron
N., blev 1397 udnævnt til Jarl af Westmoreland;
han skal have haft 10 Sønner og 12 Døtre, af
hvilke een, Cecily, ved sit Giftermaal med
Hertug Richard af York blev Moder til Kongerne
Edvard III og Richard III. En af Sønnerne,
Richard, ægtede en Datter af Thomas
Montagute, Jarl af Salisbury, hvorved han
erhvervede sig store Rigdomme og desuden (1442) fik
Titel af Jarl af Salisbury. I Kampen mellem
Husene York og Lancaster stod han paa sin
Svoger, Hertug Richard’s Side, indtil han i
Slaget ved Wakefield (1460) blev fangen og kort
efter henrettet. Hans ældste Søn var den
berømte »Kongemager«, Richard, Jarl af
Warwick
(se Warwick). Den næstældste
Søn, John N., fik 1464 Titel af Jarl af
Northumberland; ligesom sin Broder tog han Parti
for Huset York, men da Warwick senere rejste
Lancaster’s Fane, fulgte han hans Eksempel og
faldt for den kgl. Sag i Slaget ved Barnet (1471).
Den sidste, der havde Titelen Baron N., var
Charles, 6. Jarl af Westmoreland,
idet han blev dømt som Højforræder for sin
Deltagelse i Thomas Percy’s Oprør mod Elisabeth
(1570); han flygtede til Udlandet, hvor han døde.
Slægten N. er dog gennem en Sidelinie, der
fører Marquistitelen Abergavenny, fortsat
til vore Dage.
(C. F.). H. J-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free