Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Hampshire - New Harmony - New Hartford - Newhaven - New Haven - Newington - Newjasha - New Jersey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i S. 1919 beskæftigede den 83074 Arbejdere og
havde en Produktionsværdi af 407,2 Mill. $.
Fodtøj er den største Artikel, derefter kommer
Bomulds- og Uldvarer. 1921 fandtes 2417 km
Jernbane, hvoraf 1/4 var elektriske. — N. H.
styres af en Guvernør og et Raad paa 5
Medlemmer; den lovgivende Magt er i Hænderne
paa et Senat paa 24 og et Deputeretkammer paa
c. 420 Medlemmer. Til U. S. A.’s Kongres sender
N. H. 2 Senatorer og 2 Repræsentanter.
Hovedstaden er Concord. — N., som hører til
»Ny-England-Staterne«, koloniseredes allerede 1623
af Georges og Mason, der grundlagde
Portsmouth. Indtil 1679, da Karl II udskilte N. H.
som egen Koloni, hørte den til Massachusetts.
1775 erklærede N. H. den kgl. Regering for
ophævet, og 1792 vedtoges den Forfatning, der i
det store Hele gælder endnu.
G. G.
New Harmony [↱nju.-↱ha.əməni]. By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger ved Wabash River. C. 1500
Indbyggere. N. H. var 1815—24 Sæde for
Harmonisterne (s. d.), og 1825 erhvervedes Byen af
Robert Owen (s. d.) til et kommunistisk
Forsøg.
(H. P. S.). N. H. J.
New Hartford [↱nju.-↱ha.ətfəd], By i U. S. A.,
Stat Connecticut, har Bomuldsfabrikker og
c. 3000 Indb.
N. H. J.
Newhaven [↱nju.↱heivən]. By i det sydlige
England, County Sussex, 14 km Ø. f.
Brighton, tæt ved Kanalen og ved den lille Flod
Ouse, har en Kirke fra Normannertiden og en
befæstet Havn. Reden er en af de bedste paa
Englands Kyst. C. 1700 havde N. stor Søhandel,
som dog senere svandt noget ind. Alligevel er
N. et af de vigtigste Forbindelsespunkter
mellem England og Frankrig (daglig
Dampskibsfart til Dieppe). Fra Frankrig indføres Vin,
Silke, Frugt. Kysthandelen er især Indførsel af
Kul; der udføres Tømmer og Flint til
Staffordshires Lervarer. 1920 havde Vareindførselen en
Værdi af 9,6 Mill. £, Udførselen af engelske
Varer 11,1 Mill. £, af udenlandske og
Kolonivarer 1,8 Mill. £. Lidt Skibsbyggeri drives. 6209
Indb. (1921).
G. G.
New Haven [↱nju.-↱heivən], største By i
Staten Connecticut, U. S. A., ligger 6 km fra
Long-Island-Sundet ved N. H.-Bugten. (1920)
162537 Indb. Det er en særdeles smuk By med
talrige Haver og Ælmealleer i Gaderne,
hvorfor den har faaet Tilnavnet »Ælmebyen« (City
of Elms). N. H. er Sæde for det berømte Univ.
Yale College, der stiftedes 1701 og 1921—22
havde 753 Lærere og 3930 Studerende; til Univ. er
knyttet et Bibliotek paa (1922) 1250000 Bd samt
det naturhistoriske Peabody-Museum. I N. H. er
desuden Connecticut Academy of Arts and
Sciences, American Oriental Society samt
Archæological Institute of America. Her ligger
Statens Landbrugs-Forsøgsstation. Fabrikation af
Korsetter, Gummivarer, Laase, Papir, Maskiner
og Vogne. Særlig kendt er
Winchester-Fabrikken, der tilvirker Vaaben, samt
Sargent-Etablissementerne for Metalvarer. Handelen, der
væsentligst bestaar af Import, drives først og
fremmest med Antillerne. N. H. er en vigtig
Kysthandelsby og har daglig
Dampskibsforbindelse med New York. Byen grundlagdes 1638
og var sammen med 5 andre Byer en
selvstændig Koloni, som 1662 optoges i Connecticut.
Indtil 1873 var N. H. afvekslende med Hartfort
Hovedstad i Connecticut.
(H. P. S.). N. H. J.
Newington [↱nju.iŋtən], en Del af London,
ligger S. f. Themsen, mellem Lambeth og
Bermondsey, med (1911) 116794 Indb.
G. G.
Newjasha, litauisk Nevežis, Biflod til
Nemunas (Njemen) i Litauen, har en Længde
paa 1888 km og er ved Højvande sejlbar i sit
nedre Løb. Paa Hansaforbundets Tid spillede
den Rolle for Skibsfarten.
N. H. J.
New Jersey [↱nju.-↱dзə.zi], officiel
Forkortelse: N. J., en af de østlige Stater i U. S. A.,
grænser mod Nord til New York, mod Vest til
Pennsylvania og Delaware, mod Syd til
Delaware-Bugten og mod Øst til Atlanterhavet. N.
J. danner en Halvø, hvis Sydpunkt er Kap May.
Arealet er 21299 km2 med (1920) 3155900 Indb.
ell. 149 pr km2. Kysten fra Kap May til Sandy
Hook er lav med talrige Strandsøer, og det
Indre er en lav Alluvialslette, der langs Kysten
er sandet og bevokset med Naaleskov, særlig
Amerikanernes Pitch pine (Pinus rigida). Inden
for Kysten er et ligeledes med Naaleskov
bevokset Bælte af tertiær Sandsten og inden for
dette Bælte et Bakkeland med en Undergrund
af Trias Sandsten, hvor Basaltrygge enkelte
Steder rager op, f. Eks. Palissaderne, der paa den
vestlige Hudson-Bred, lige over for New York,
danner Klipperanden. Den nordvestlige Del af
N. J. optages af Appalacherne, der i High
Point naar 550 m o. H., og som er bevokset
med udstrakte Skove af Løv- og Naaletræer.
Foruden den nordøstlige Grænseflod Hudson og
den vestlige Delaware nævnes Floderne
Passaic og Hackensack, der begge falder i Newark
Bay. Længst mod Syd er Kystsletten usund p.
Gr. a. Sumpene, men i de nordlige Egne er
Luften ren og sund, og fl. St. findes gode
Søbade. Den aarlige Middelvarme er i N. J.’s
nordlige Egne 2° lavere end i de sydlige. N. J.’s
Befolkning er 1910—20 vokset med 24,4 %.
Grunden til dette er Industriens og
Bybefolkningens Vækst; 1910 boede saaledes 75,2 % af
Statens Indb. i Byerne (over 2500 Indb.), men
1920 var det tilsvarende Tal 78,7 %. Af Bet. er
det ogsaa, at mange af Statens Borgere har
deres Virksomhed i Storbyerne New York og
Philadelphia, ligesom paa den anden Side
talrige industrielle Anlæg i N. J. tilhørte
Kapitalister i disse Byer. 1920 var der 738613
Indvandrere i Staten (23,4 % af hele
Befolkningen). Af disse var 46781 Englændere, 65971
Irlændere, 92382 Tyskere, 157285 Italienere, 10675
Svenskere, 90415 Polakker, 36917 Østerrigere,
40470 Ungarer og 73527 Russere; 3,7 % af den
samlede Befolkning er Negre. Den største Del
af Befolkningen er rom.-kat. For den højere
Undervisning sørger Princeton University,
Rudgers College i New Brunswick, hvor der 1918
aabnedes et College for Kvinder; i Hoboken er
Steves Institute of Technology. Som de fleste
østlige Stater viste Tællingen 1920 en Nedgang
i Farmenes Antal og Værdi. Der fandtes 29672
Farme mod 33487 i 1910. Produktionen steg dog
til Trods derfor p. Gr. a. forbedrede
Dyrkningsmetoder, som atter skyldes de udstrakte
agrikulturelle Undersøgelser, der foretages i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
