Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newmann, John Henry - Newmarch, William - Newmarket - New Mexico
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gældende inden for den. Mod denne Liberalisme
skulde der kæmpes af den ny Retning, den
saakaldte Oxford-Bevægelse, og N. var ifølge hele
sin Natur mest anlagt for at føre denne Kamp
i Litteraturen. Han blev Udgiver af Tracts for
the Times, som udkom 1833—41 i 90 Numre.
Heri hævdedes den apostolske Succession,
Sakramenternes Bet., Præsteembedets Vigtighed,
Nødvendigheden af at indføre en rigere Liturgi.
Det var Idealer laante fra den ældste Kirke,
som her fremstilledes af begejstrede unge Mænd,
og de mente, at den anglikanske Kirke med
sine 39 Artikler var vid nok til at tillade den
Forstaaelse af Kirken, som de hyldede. Det
regnede ned med Modskrifter. Imidlertid havde N.
fordybet sig i Studiet af Kirkefædrene for at
skrive Nikæa-Tidens Historie og trak sig 1842
tilbage til Littlemore. Hans Studier i
Ensomheden drev ham der, efter at han 1843 havde
udg.: Retractation of Anti-Catholic Statements,
1845 over i Romerkirkens Arme, og 9. Oktbr
blev han af Passionisten Pater Dominic
optaget i den kat. Kirke. Det følgende Aar blev
han præsteviet i Rom og fik den Opgave at
oprette et Oratorium efter Fillippo Neri’s
Forbillede. Han grundede dette i Birmingham og
forestod det til sin Død med Undtagelse af 7
Aar, da han var Rektor for det nyoprettede
kat. Univ. i Dublin. N. var ikke stemt for
Vedtagelsen af Dogmet om den pavelige
Ufejlbarhed og blev derfor forbigaaet ved
Indbydelserne til Vatikankonciliet. Dog blev han 1879 af
Leo XIII kreeret til Kardinal. Efter sin
Konversion spillede han ikke saa stor en Rolle,
men var til sin Død en i hele England højagtet
Mand. Hans Værker er samlede i 32 Bd, dels
Prædikener, dels Stridsskrifter, dels
kirkehistoriske Afh. Mest berømt er hans religiøse
Selvbiografi: Apologia pro vita sua, som han udgav
1864 i en Polemik mod Charles Kingsley.
(Litt.: Anne Mozley, Letters and
Correspondence of J. H. N. [1891]; R. H. Hutton,
Cardinal N. [1893]; H. Jennings, Cardinal
N., the story of his life [1882]; C. E.
Fløystrup, »Den anglokatolske Bevægelse« [1891]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Newmarch [↱nju.ma.e∫], William, engelsk
Statistiker, f. 28. Jan. 1820, d. 23. Marts 1882.
N., der fra 1862 indtil kort før sin Død var
Direktør for Bankhuset Glyn, Miels & Co. i
London, afløste 1869—71 Gladstone som Præsident
for Royal Statistical Society, hvis Sekretær han
i mange Aar havde været. Som
Nationaløkonom var N. en Tilhænger af Ricardo og
Frihandelsskolen. Sammen med Tooke har N.
udgivet History of prices . . . . . 1848—56 (5. og
6. Bd af Tooke’s A history of prices . . . . .
1793—1856). Dette Værk giver en Oversigt over
den merkantile og handelspolitiske Udvikling i
1. Halvdel af 19. Aarh. 1863—82 skrev N. i
Economist Aarsoversigterne Commercial history
of the year.
(K. V. H.). Sv. N.
Newmarket [↱nju.ma.əkit], By i det østlige
England, Cambridgeshire, 20 km Ø. f.
Cambridge, med (1921) 18640 Indb., er kendt for de 8
aarlige Væddeløb, som her afholdes. De største
af disse benævnes Craven Meeting, der
afholdes 2. Paaskedag, og Houghton-Meeting i Oktbr.
Ogsaa uden for Væddeløbsdagene ligger der et
Skær af Væddeløbslivet over Byen, da den er
Jockeyklubbens Hovedkvarter. (Litt.: Hore,
History of N. and the annals of the turf (3 Bd,
London 1886]).
(M. Kr.). G. G.
New Mexico [↱nju.-↱meksikou]. Stat i U. S. A.,
ligger mellem 31° 20′ og 37° n. Br., 103°
og 109° v. L., grænser mod Vest til Arizona,
mod Nord til Colorado, mod Øst til Oklahoma
og Texas og mod Syd til Texas og Meksiko.
Arealet 317609 km2 med (1920) 360350 Indb. ell.
1,3 pr km2. N. M. er et Plateauland
(Gennemsnitshøjde 1850 m), der skraaner mod Syd, og
som ved Rio Grandes dybe Cañon, der
gennemskærer hele Staten fra Nord til Syd, deles i to
Partier. Mod Øst strækker sig Rocky Mountains
sydøstlige Udløber, der er højest mod Nord i
Taos Peak (4007 m) og Truchas Peak (4010
m). N. M.’s østligste Egne, der afvandes af Rio
Grandes Biflod Pecos River og den til
Arkansas løbende Canadian River, gaar over i
Ørkenen Llano Estacado, medens der mod Vest og
Syd findes fl. Højsletter (Mesas), der
gennemskæres af indtil 300 m dybe Cañons, og hvor
hyppig findes Saltsumpe, men ogsaa af og til
gode Græsgange. Vest paa findes ogsaa store
Lavadækker. Klimaet er tørt med ekstreme
Temperaturer. Hovedstaden Santa Fé (2146 m
o. H.) har saaledes som Gennemsnitstemp. for
Jan. og Juli henh. ÷ 1,9° og 20,4°. Nedbøren
er paa dette Sted kun 340 mm, som falder
paa 81 Dage; 49 % falder om Sommeren, og om
Efteraaret 25 %. Paa Bjergene findes
Græsgange, Naaleskove og Løvskove, hvor der endnu
findes mange af de opr. amer. Dyreformer.
Befolkningen, der 1850 udgjorde 61500, er i jævn
Fremgang. 1920 bestod den af 190456 Mænd og
169894 Kvinder; af de Indvandrede, som
udgjorde 8,1 % af Befolkningen, var s. A. 68,5 %
Meksikanere og 5,8 % Italienere; 5,4 % af det
samlede Indbyggertal er Indianere,
henholdsvis de fastbosiddende Puebloindianere samt
Apacher og Navajoer, der lever et uafhængigt
Indianerliv i Reservationerne, som 1921 havde et
samlet Areal paa 16300 km2. Hovedmassen af
Befolkningen er en Blanding af Spaniere og
Indianiere, der taler Spansk, hvilket Sprog
ogsaa er hyppigst i Skolerne. Der er i de senere
Aar gjort meget for at fremme Oplysningen;
der er tvungen Skolegang for alle Børn mellem
6 og 16 Aar. 1920 var der 1430
Elementærskoler med 81399 Elever og 2752 Lærere og 71
offentlige Højskoler med 3870 Elever. Desuden
er der 26 Indianer-Skoler med 2291 Elever. I
den øverste Undervisning staar University of
N. M. forrest; desuden er der Landbrugs- og
Maskinskole i Las Cruces, Mineskole i Socorro,
Døvstummeinstitut m. fl. Agerbruget kræver
kunstig Vanding, og er derfor særlig udviklet i
Rio Grandes Dal; i den nyere Tid er man ved
Hjælp af Dry Farming (se Steppe) begyndt
at opdyrke Stepperne Øst for denne Flod. 1920
var der 11390 Farme med kunstig Vanding; det
vandede Areal udgjorde s. A. 31,4 % af den
dyrkede Jord. 1916 fuldførtes den 1910
paabegyndte Elephant Butte Dæmning over Rio
Grande. Herved dannedes Verdens største
Vandreservoirer, idet der herfra kan vandes 180000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
