- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Mexico - New Milford - New Mills - New Milns - Newnan - New Orleans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Acres land. Hovedkornsorten er Majs,
dernæst dyrkes Hvede, Havre og Bønner. Det
største Areal anvendes til Dyrkning af Hø og
Foderurter, særlig Lucerne (Alfalfa).
Kvægvavlen er betydelig. 1920 var der i Staten 1640475
Faar, 1237551 Stkr Slagtekvæg og 62794 Stkr
Malkekvæg, 182686 Heste, 20369 Muldyr og 87906
Svin. N. M. har værdifulde Mineralforekomster;
der brydes særlig Zink, Kobber, Bly, Sølv og
Guld samt Kul (1918: 4023239 t). Industrien er
ikke af meget stor Bet.; vigtigst er
Tømmerfabrikation, samt Bygning af Jernbanevogne.
1919 var der i Staten 387 Fabrikker. N. M.
havde 1921 4755 km Jernbane, hvoraf den
vigtigste Linie er Atchinson,
Topeka—Santa Fé-Linien; andre vigtige linier er El Paso &
Southwestern. N. M. styres af en Guvernør,
samt en Regering, bestaaende af et Senat med
24 Medlemmer og et Repræsentanternes Hus
med 41 Medlemmer. Hovedstaden er Santa Fé.
Staten er delt i 31 Counties. N. M., der
tidligere hørte til Meksiko, afstodes 1848 til
U. S. A. og organiseredes 1850 som Territorium. 1863
udskiltes den vestlige Halvdel under Navn af
Arizona. I Borgerkrigen stod N. M. paa
Nordstaternes Side. 20. Juni 1910 fik Territoriet N. M.
Statskonstitution, og Jan. 1912 optoges den som
den 47. Stat i Unionen. (Litt.: Ladd, The
Story of New Mexico
[Boston 1891]; E. A.
Powell
, The End of the Trail: The Far West
from N. M. to British Columbia
[London 1915]).
N. H. J.

New Milford [↱nju.-↱mi£fəd], By i U. S. A..
Stat Connecticut, ligger 65 km VSV. f. Hartford
ved Housatonic. (1910) 5010 Indb. N. M. er et
af Centrerne for Tobakshandelen.
N. H. J.

New Mills [↱nju.-↱mi£z], By i Midtengland,
Derbyshire, ved Goyt, 18 km SØ. f. Manchester,
har Bomuldsspinderier, Kattuntrykkerier,
Jernstøberier og (1921) 8492 Indb.
G. G.

New Milns [↱nju.-mi£(n)z], By i det
sydvestlige Skotland, Ayrcounty, 25 km SV. f.
Glasgow, har Bomuldsvæverier (Kniplingsgardiner
og Moskitonet) og (1921) sammen med
Greenholm 4163 Indb.
G. G.

Newnan [↱nju.nən], By i U. S. A., Stat
Georgia, ligger 58 km SV. f. Atlanta. (1910) 3915
Indb. N. er en vigtig Handelsby.
N. H. J.

New Orleans [↱nju.-å.ə↱linz eller -↱å.ə£inz],
By i U. S. A., Stat Louisiana, ligger paa
Mississippis venstre (nordlige) Bred mellem Floden
og Søen Ponchartrain i en Afstand af 162 km
fra Mundingen. (1920) 387219 Indb. Da Byen
anlagdes i en Krumning af Floden, der her er
omtr. 1 km bred og 35 m dyb, fik den
Halvmaaneform, hvorfor den ældre Del har faaet
Tilnavnet Crescent City. Nu strækker den sig
i en Længde af c. 25 km langs Floden over
en lav og sumpet Slette, der ved Højvande
ligger 0,6—1,2 m under Vandoverfladen og i Alm.
hæver sig 3 m over denne i de højeste Partier.
Et Dige (levee), der er c. 4 m højt og i Byen
5—100 m, uden for Byen 4—5 m bredt, kan ikke
fuldstændig sikre Dele af N. O. mod
Oversvømmelse. Jordbunden er i høj Grad vanddrukken,
3/4 af Byens enorme Areal (484 km2) er Sumpe,
og paa Kirkegaardene er Gravstederne murede
over Jorden. Klimaet er varmt (Juli 27,8°, Jan.
12,7°) og fugtigt (Nedbøren 1269 mm); den milde
Vinter, der dog aldrig er uden Frostdage,
hidlokker mange Rejsende (Jan.—Maj). Om
Sommeren plages man stærkt af Moskitoer, og
Kolera og især gul Feber har altid været en
Trusel for Byen. 1787—1853 døde der
gennemsnitlig 59,6 ‰, 1900 28,9 ‰ bl. Negrene 42
‰). Da begyndte de aabne Afløbsrender at
fortrænges af Kloakledninger. Endnu 1905
rasede en stærk Feberepidemi. Drikkevandet, der
tages fra Floden, filtreres omhyggeligt, saa
Vandforsyningen er nu fortrinlig; Epidemier
bl. den hvide Befolkning kendes derfor næsten
ikke mere. N. O. har i Hovedsagen kun to
Gadesystemer, et, der løber parallelt med
Floden, og et, der som Radier gaar vinkelret
paa Krumningerne. Den smukkeste
Forretningsgade er den 3 km lange og 58 m brede Canal
Street, der skiller det »franske Kvarter« (Vieux
Carré) i NØ. fra det »amerikanske« (New City)
i SV. I den gamle By finder man endnu mange
gamle, maleriske Huse med Balkoner som i
sp. og fr. Byer, hvorimod Gaderne i de nyere
Kvarterer er brede og har høje, moderne Huse.
I Forstæderne finder man atter lave Huse med
store Haver, hvor der Vokser Oranger og
Magnolier. Af Pladser nævnes den parklignende
Jackson Square med General Jackson’s
Monument, Lafayette Square med Franklin’s Statue,
Negrenes Samlingssted Circus Place samt det
fr. Torv ved Havnen. Af Parkanlæg har N. O.
en Snes, hvoriblandt den ny store City Park
mod NØ. Af Bygninger nævnes
St-Louis-Katedralen (i spansk Kreol-Stil, fra 1792,
ombygget 1850), St Patricks-Katedral, Odd-Fellow-Bygningen,
Toldboden, der dækker 4950 m2, den
mægtige Bomulds-Børs, den gamle Mønt og det
gamle sp. Raadhus (Cabildo), nu Retslokale. Af
humane Institutioner nævnes Hospitalerne
Charité og Maison Dieu samt Marinehospitalet.
N. O. har det 1884 oprettede Tulane University
of Louisiana
, der 1922 havde 387 Professorer og
2580 Studenter, og hvortil et Bibliotek og et
naturhistorisk Museum er knyttede. Endvidere
findes det mindre Loyola Univ. og et Univ. for
Farvede, desuden et hist. Mus. samt fl. store
offentlige Biblioteker. Endelig findes af
Forlystelsessteder: Teatre, bl. hvilke en fr. Opera, mange
Koncerthaller og Klubber samt talrige
Spillebuler. N. O.’s Karneval, som fejres ved lystige
Processioner under Ledelse af Prins Karneval
(Rex), der i den Tid faktisk er Byens Herre,
anses for den mest maleriske Fest i U. S. A.
og drager mange Rejsende til Byen.
Befolkningen er ret blandet. Kreolerne, der er
Efterkommere af de fr. og sp. Nybyggere og
Amerikanere, udgjorde (1910) 68 %; fra Udlandet
stammede c. 9 % (Tyskere, Italienere og
Franskmænd). Negrene udgjorde c. 23 %.
Katolicismen er stærk i N. O. Industrien, der især
tilvirker Bomuldsfrø-Produkter, Sukker og
Maskiner m. m., vokser stadig, men er af ringe
Bet. i Forhold til Handelen. N. O., der ligger
nær Mundingen af Nordamerikas største
Flodsystem, er den naturlige Havn for Verdens
vigtigste Landbrugsomraade og er nu U. S. A.’s
betydeligste næst efter New York. Gennem
Flodarmen Southwest-Pass, der nu er uddybet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free