- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
880

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Orleans - New Philadelphia - New Plymouth - Newport - Newport (Wales) - Newport (Ilse of Wight) - Newport (England, Shropshire) - Newport (USA, Rhode Island) - Newport (USA, Kentucky) - Newport News - Newport Pagnell - New Providence - Newquay (Wales) - Newquay (England, Cornwall)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

10,5 m, er der Adgang til N. O. for de største
Oceandampere. Byen udfører især Bomuld,
Bomuldsfrøkager, Hvede, Ris. Tobak, Tømmer
og Mineralolier fra Mississippi-Oplandet.
Bomuldseksporten overgaas kun af Galvestons.
Importen bestaar af Kaffe, Sække og især Bananer.
Før Verdenskrigen gik lidt over 8 % af U. S. A.’s
Udførsel og 4 1/2 % af Indførselen over N. O.
1921 besøgtes den af Skibe paa i alt 12 Mill. t.
1921—22 var Værdien af Importen 104,1 Mill.
$, af Eksporten 365,1 Mill. $. Forbindelsen med
det indre af U. S. A. besørges nutildags, da
Flodskibsfarten er gaaet stærkt tilbage, væsentligst
af Jernbanerne. En Linie gaar til Los Angeles
ved Stillehavet. Skønt Baton Rouge er
Louisianas officielle Hovedstad, maa N. O. i hvert
Fald betragtes som dennes og Nabostaternes
materielle Centrum. — Byen anlagdes 1718 af
Franskmændene, i hvis Besiddelse den blev til
1763. Pelsværk var i Beg. den vigtigste Vare;
derefter blev det Indigo. Allerede 1727 anlagdes
det første Dige. 1763—1800 var hele Louisiana
spansk; men sidstnævnte Aar kom det atter til
Frankrig, der 1803 solgte Besiddelsen til U. S. A.
Nu var især Garverierne og Sukkerfabrikkerne
samt Tømmerhandelen vigtig; og Handelen var
særlig knyttet til Vestindien og Meksiko. 1815
gjorde Englænderne et Angreb paa Byen og
sloges tilbage. Det var særlig efter dette
Tidspunkt, at N. O. blev eneherskende over
Handelen paa Mississippi-Bassinet. 1862 maatte N.
O. overgive sig til Nordstaternes Admiral
Farragut. En Verdensudstilling afholdtes i Vinteren
1884—85. 1900 havde N. O. 287104 Indb., 1910
339075 Indb. (Litt.: Campbell, N. O. in
early days. The Geographical Review
[X, 1920
og XI, 1921]).
G. G.

New Philadelphia [↱nju.-fi£ə↱dä£fjə], By i
U. S. A., Stat Ohio, ligger nær ved
Ohio-Kanalen midt i Tuscarawas Kul- og
Jernmalmdistrikt. Jernstøberier og Fabrikation af
emaillerede Varer og Staalvarer. (1910) 8542 Indb.
N. H. J.

New Plymouth [↱nju.-↱p£iməþ], By paa
Vestkysten af New Zealands Nordø med
Jernbane til Wellington, har (1922) 113510 Indb.
M. V.

Newport [↱nju.på.ət], Navn paa fl. engelske
Byer. 1) N. i det sydlige Wales, Monmoutshire,
ved Mundingen af Usk i Bristolkanalen, 15 km
NØ. f. Cardiff. Havnen er vel en Flodhavn, men
Dokkerne er tilgængelige for de største Skibe.
Der findes en gl Kirke fra Normannertiden og
Ruiner af et Slot fra 12. Aarh. Byen har (1921)
92369 Indb. og driver betydelig Industri:
Jernværker, Skibsværfter, Boltefabrikker,
Traadtrækkerier, Tinværker (Malm fra Malakka). N.’s
hurtige Vækst skyldes dens Beliggenhed i et
rigt Kul- og Jernminedistrikt og dens gode Havn,
der 1920 besøgtes af Skibe med i alt 1,6 Mill.
Netto-Reg.-T. Navnlig er Udførselen stor (især
Kul).

2) N., Hovedstaden paa Øen Wight i Kanalen,
har (1921) 11036 Indb. Den ligger midt paa
Øen, men er ikke desmindre en Søstad, idet
den lille Flod Medina, der flyder mod Nord, er
gjort sejlbar. Byen har et litterært Institut, et
Museum, en Latinskole og store
Tvebaksbagerier. Byens Midtpunkt er Raadhuset med
Torvehallen. Ved Vejen til Cowes ligger en Kaserne
og et Fængsel. N. har betydelig Handel
(Kornbørs) og overfløj tidligt Carisbrooke, nu
kun en Landsby med betydelige Ruiner af et
Slot, hvor Karl I sad fangen 1648.

3) N., By i det vestlige England, Shropshire,
38 km Nordvest for Birmingham, ved en Kanal,
der fører til Severn ved Shrewsbury. Byen har
(1921) 3056 Indb., en Latinskole, Korn- og
Kvægmarkeder, Kul- og Jerngruber.
(M. Kr.). G. G.

Newport [↱nju.på.ət], By i U. S. A., Stat
Rhode Island, ligger paa Vestkysten af Øen
Rhode Island i Narragansett-Bugten. (1920)
30255 Indb. N. har en befæstet Havn og er et af
de fornemste Badesteder i U. S. A., som om
Sommeren besøges af talrige Mennesker fra
alle Dele af Staterne. Omkr. Havnen ligger de
ældre Dele af Byen, medens de ny og
fornemste Kvarterer ligger længere borte langs Kysten.
Ved N. ligger den ejendommelige Bygningsrest
Round Tower, der aabenbart stammer fra 17.
Aarh., men hvis Oprindelse man har villet føre
helt tilbage til Nomannerne i 11. Aarh. N.
anlagdes 1639 af William Cottington og andre
Puritanere fra Massachusetts og havde 100 Aar
efter 5000 Indb. 1770 var Byens Handel betydelig
større end New Yorks, men under
Frihedskrigen led den i meget høj Grad og mistede for
stedse sin Bet. som Handelsstad.
N. H. J.

Newport [↱nju.på.ət], By U. S. A., Stat
Kentucky, ligger ved Ohio lige over for
Cincinnati og har flere Jern- og Staalværker,
Ovnfabrikation samt (1920) 29317 Indb.
N. H. J.

Newport News [↱nju.på.ət-↱nju.z], By i
U. S. A., Stat Virginia, beliggende hvor de tre
Floder: James, Nansemond og Elisabeth River
forener sig til den fortr. naturlige Havn, Bugten
Hampton Roads fra Chesapeake Bay. N., der
blev Stad 1896, er en hurtig opblomstrende By,
som 1920 havde 35596 Indb.; dette udviser en
Stigning paa 76 % fra 1910, hvilket væsentlig
skyldes den store Opblomstring, forsk.
Industrigrene, særlig Skibsbyggeriet, tog under
Verdenskrigen. Endnu er Skibsbygningen den vigtigste
Industri, og flere af U. S. A.’s Krigsskibe er
bygget her. Søfarten er meget betydelig, og
N. N. staar i regelmæssig ugentlig
Dampskibsforbindelse med Liverpool. Der udføres særlig
Korn og Stenkul. Store Kornmagasiner og to
Kornelevatorer, af hvilke den ene er Verdens
største. Endepunkt for en vigtig Jernbane og
elektrisk Bane til Fort Monroe og Hampton.
N. H. J.

Newport Pagnell [↱nju.på.at-↱pägnə£]. By i
det sydlige England, Buckinghamshire, ved
Ouse, 52 km Nordøst for Oxford, har
Bryggerier og Papirfabrikker og (1921) 14753 Indb.
Sit Tilnavn har den fra Familien Paganell.
(M. Kr.). G. G.

New Providence [↱nju.-↱pråvidens], en af
de britiske Bahama-Øer, kun 218,5 km2 stor
med (1921) 12975 Indb. Udmærker sig ikke ved
Frugtbarhed, men ved sin fortrinlige Havn,
Bahama-Øernes Hovedstad, Nassau.
N. H. J.

Newquay [↱nju.ki.], 1) Badeby i det vestlige
Wales, Cardiganshire, ved en Bugt i Cardigan
Bay, med (1921) 1253 Indb. 2) Badeby i det
sydvestlige England, Cornwall, ved den vestlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free