- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newquay (England, Cornwall) - New Red Sandstone - New Rochelle - New Ross - Newry - Newshehr - New Scotland - New Shorehəm - New South Wales

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del af Watergate Bay, Cornwalls
Nordvestside. N. udfører Jernmalm, Porcelænsler,
Granit og Fisk. (1921) 6633 Indb.
(M. Kr.). G. G.

New Red Sandstone [↱nju.-red-↱sändstoun]
kaldes i England de her forekommende, til
Perm og Trias henhørende rødlige Sandstene,
Mergelaflejringer og Konglomerater i
Modsætning til ældre (devoniske) Aflejringer af lgn.
Udseende, hvilke benævnes Old R. S.
J. P. R.

New Rochelle [↱nju.-rå↱∫e£], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 23 km NØ. f. New York.
paa Long Island, har fl. Fabrikker, (1920) 36213
Indb. Byen grundlagdes 1687 af udvandrede
Hugenotter. N. R., der blev Stad 1890, er en
Forstad til New York, som den staar i
Forbindelse med ved Jernbaner og elektriske Baner.
N. H. J.

New Ross [↱nju.-↱rås], By i det sydøstlige
Irland, County Wexford, ved Barrow, 30
km oven for dennes Udmunding i Atlanterhavet.
Den har en Del Handel, og ved Flodtid kan
Skibe paa indtil 800 t gaa op til Byen. Op ad
Barrow og Grand Canal er der Sejlads helt til
Dublin. N. havde (1911) 5547 Indb.
G. G.

Newry [↱nju.ri]., By i Staten Northern
Ireland, paa Grænsen af de to Counties Armagh og
Down, i den smukke Dal ved Floden Newry,
der efter et sydøstligt kanaliseret Løb løber
ud i Carlingford Lough, en Fjord fra det irske
Hav. Ved en Kanal er N. ogsaa sat i
Forbindelse med Lough Neagh. Byen har betydelig
Industri (især Lærred) og er i Forbindelse med
de længere nede liggende Smaabyer
Udførselshavn (Landbrugsprodukter, Hør, Lærred) for et
stort Omraade. Større Skibe kan ikke gaa op
til N., men lægger til ved Warrenpoint,
10 km, neden for N. I Nærheden drives
betydelige Granitbrud. N. har (1911) 11963
Indbyggere.
G. G.

Newshehr [nef↱∫e.r] (Neffsher), By i det
asiatisk-tyrkiske Vilajet Konia med c. 20000
Indb. Omegnen er berømt ved sine mægtige
Tufstensdannelser, der er udhulede til Boliger,
Kirker, Grave o. s. v. og hvis Benyttelse i sligt
Øjemed gaar tilbage til Oldtiden.
M. V.

New Scotland [↱nju.-↱skåt£ənd], se Nova
Scotia
.

New Shoreham [nju.-↱∫å.rəm] ell.
Shoreham, eng. By ved Kanalen i Sussex, ved
Mundingen af Adur, med (1921) 7272 Indb., 10 km
Vest for Brighton, med hvilken den er
forbunden ved en Bane, har Søbade, et Museum og en
gl Kirke, i hvis Bygningsstil man ser en
Forening af tidlig Spidsbuestil og normannisk Stil.
Byen har Skibsbyggeri og en Del Handel. I
Nærheden ligger Old Shoreham, nu en
Landsby, men i Oldtiden en betydelig By, som
i Normannertiden dog gik tilbage til Fordel for
N. S.
(M. Kr.). G. G.

New South Wales [nju.-↱sa^uþ-↱wei£z], Ny
Syd Wales, Stat i den selvstyrende britiske
Forbundskoloni Australien, ligger ved Fastlandets
Østkyst mellem Queensland og Victoria, 799139
km2 med (1921) 2099763 Indb. Kysten er rig paa
naturlige Havne, dannede ved, at Landet paa
et tidligt Tidspunkt af Kvartærtiden har
undergaaet en Sænkning, saaledes at Havet trængte
ind i Flodmundingerne og omdannede dem til
Fjorde. Senere har Landet atter hævet sig
0,3—4,5 m, hvorved der fl. St. er dannet smaa
Kystsletter med Strandvolde og Strandsøer.
Bjerggrunden har allerede været udsat for Foldning
i prekambrisk og kambrisk Tid. Der dannedes
Bjergkæder fra Nordøst mod Sydvest. Efter
disse Bjergkæders Planering sænkedes Landet
under Havfladen for atter at hæves og foldes i
Slutningen af Devontiden, hvor der dannedes
Bjergkæder fra Nord mod Syd. Senere har
Landet ikke været Genstand for Foldning, og kun
ubetydelige Omraader har lejlighedsvis været
sænket under Havets Niveau. Efter den
devoniske Kædes Planering aflejredes betydelige
Sedimentlag i Ferskvandssøer, navnlig i de
mesozoiske Perioder. I Slutn. af Tertiærtiden
skete store Forskydninger langs Brud, og
derved er Hovedformerne af det nuv. Terræn
opstaaet. Inden for Kysten strækker sig et lavere
Kystland af vekslende Bredde. Det er et lavt
Plateau, furet af Floddale og mange Steder
meget ujævnt, men frugtbart. Inden for
Kystlandet hæver sig Højlandsbæltet, en Rk. af
Plateauer, furede af snævre Floddale og af brede
Sænkningsdale. Gennemgaaende er
Plateaukarakteren fremtrædende, men mange Steder er
Terrænet stærkere kuperet og antager Karakter
af Bjergland. De enkelte Plateauer har deres
Lokalnavne: New England Range mod Nord,
Liverpool Range, Blue Mountains med Mount
Beemarang (1250 m) Vest for Sydney. Ved
Sydgrænsen ligger Australian Alps, Fastlandets
højeste Bjerge, med Mount Townsend (2241 m)
og Mount Kosciuszko (2236 m). Vandskellet
mellem Kystfloderne (Hunters River, Hawkesbury
River o. fl.) og Murray River betegnes ofte som
Great Dividing Range, selv om Højlandet i N. S. W.
aldrig har Karakter af virkelige
Bjergkæder. Vest for Højplateauerne strækker sig et
Sletteland, som skraaner mod Vest og optager
den største Del af Statens Omraade. Hist og her
rager Bakkedrag op over de flade Sletter, som
gennemstrømmes af Murray River og dens
Bifloder, af hvilke Murrumbidgee River og Darling
River er de betydeligste. Store Strækninger er
dog uden Afløb til Havet. Klimaet er
subtropisk. Middeltemperaturen for Juli og Januar er:
i Port Macquiarie 12,5° og 22,8°, i Sydney 11,3°
og 21,9°, i Eden 10,6° og 20,1°.
Middelekstremerne for de samme tre Byer er: 2,6° og 32,4°,
3,8° og 37,8°, 3,2° og 33,4°. Kysten er altsaa
frostfri. I det Indre er Forskellen mellem
Aarstiderne større. I Bourke ved Darling River har
Juli og Januar saaledes 10,8° og 29,0° i
Middeltemperatur. Middelekstremerne er ÷ 0,1° og
45,9°. Selv her i Nærheden af Statens
Nordgrænse er saaledes Vinteren ikke frostfri,
medens der om Sommeren indtræffer meget høje
Temperaturer. Nedbøren er rigelig ved Kysten.
I Sydney falder saaledes i Aarsgennemsnit 122,8
cm med Maksimum om Efteraaret, men i øvrigt
temmelig jævnt fordelt paa Aarstiderne.
Længere mod Nord falder den største Del af
Regnen om Sommeren. Det samme er Tilfældet i
det Indre, hvor Nedbøren tager stærkt af mod
Vest, og ved Statens Vestgrænse kun er c. 25 cm
aarlig. Som overalt i Australien falder
Nedbøren ofte i meget stærke Regnskyl, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free