- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
885

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newton, Isaac - Newton Abbot - Newton in Makerfield - Newtonit - Newton's Metal - Newton's Ringe - Newton Stewart - Newtown - Newtown - Newtownards - New Ulm - New Westminster - New Whatcom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Beregninger. Ved Principia fik
Opdagelserne paa den rene Mekaniks Omraade deres
Afslutning, hvad selve Grundsætningerne angaar
(se »N.’s Love« under Bevægelse), og ved
Opdagelsen af Tyngdeloven blev der skabt et
nyt Grundlag for den beregnende Astronomi.
Paa den egl. Fysiks Omraade griber denne
Opdagelse for saa vidt mindre ind, som hverken
N. ell. nogen anden har kunnet finde
Forbindelsen mellem Tyngden og nogen anden
Naturkraft (jfr dog Relativitetsteori).
Derimod fik N.’s optiske Arbejder, især Opdagelse
af Farvespredningen (se
Dispersion) og dens rigtige Tydning, en vidtrækkende
Indflydelse paa Fysikkens Udvikling. N. havde
tidlig givet sig af med Optik. 1668 lavede han
sit første, 15 cm lange Spejlteleskop, og 1671
sendte han sit andet Spejlteleskop til Royal
Society
. 8. Febr fremsatte han her sin Lære om
Farvespredningen under Titlen »En ny Teori
om Lys og Farver«. Dette Arbejde gav
Anledning til megen Strid. Hooke havde tidligere
gjort et lignende Forsøg som N.’s med en
Lysstraales Gang gennem et Prisme. Han
hævdede derfor for sig Æren af Forsøget, og N.’s
(rigtige) Forklaring vilde han ikke gaa ind paa.
Det sidste var Tilfældet med fl. andre, og N.
blev saa ked af Striden, at han nær havde
opgivet Naturstudiet med det samme. Paa et
enkelt Punkt havde han ogsaa Uret; han paastod,
at et Stofs Evne til at bryde Lyset er
proportional med dets Evne til at sprede
Farvestraalerne, og at man derfor ikke kan ophæve en
Linsekikkerts Farvespredning (se Kikkert,
S. 834). 9. Decbr 1675 sendte N. til Royal
Society
et optisk Arbejde, hvori hans
Farveringe (se Interferens) for første Gang
omtales. Sine Arbejder over Lyset samlede han
i »Optics« (1704). Han er den virkelige
Grundlægger af Emissionsteorien (se Lys S.
174) og nægtede at gaa ind paa Huygens’
Bølgeteori, fordi han mente det umuligt at forklare
Straalernes retlinede Gang ved denne. Efter sin
Ansættelse ved Englands Mønt fik N. ikke megen
Tid til videnskabeligt Arbejde. At en Sygdom
1693 skulde have berøvet ham Evnen hertil og
været Aarsagen til, at han senere gav sig af
med teologiske Studier, er sikkert urigtigt.
Ogsaa før den Tid omtales N. som en dygtig
Teolog; han gjorde kritiske Studier over Ny Test.’s
Grundtekst og har fra 1690 korresponderet med
John Locke om religiøse Spørgsmaal. (Litt.:
Af N.’s samlede Værker findes kun een [ikke
fuldstændig] Udgave ved Horsley [5 Bd,
1779—85]. Af Principia kom der tre Udgaver i N.’s
Levetid, senere fl., af hele Værket ell. Dele
deraf. Motte oversatte det 1729 paa Engelsk,
Wolters 1872 paa Tysk. Den udførligste
Biografi er Brewster’s Life of N. [1855, 2. Udg.
1860]. Paa Tysk haves en større Biografi af
Rosenberger [Leipzig 1895]; paa Dansk en
mindre af Kroman [Kbhvn 1884]. En
fortrinlig Redegørelse for Resultaterne af
Forskningerne over N.’s Liv og Arbejder findes i
Dictionary of National Biography).
(K. S. K.). A. W. M.

Newton Abbot [↱nju.tən-↱äbət], By i det
sydvestlige England, Devonshire, 40 km NØ. for
Plymouth, bestaar af to adskilte Bydele, har
store Jernbaneværksteder, Lejer af
Porcelænsjord, betydelig Handel og (1921) 13837 Indb.
G. G.

Newton in Makerfield [↱nju.tən-in-↱mäkə-fi.£d],
Fabrikby i det nordlige England,
Lancashire, c. 13 km Ø. f. Liverpool, har
Jernstøberier, Sukkerkogerier, Papirfabrikker og
store Jernbaneværksteder. (1921) 18776 Indb.
G. G.

Newtonit [↱nju-], et kaolinagtigt Mineral,
danner mikroskopiske, romboedriske Krystaller,
har Sammensætningen 5H2O . Al2O3 . 2SiO2,
altsaa et større Vandindhold end Kaolin; det
findes i Newton County i Arkansas.
(N. V. U.). O. B. B.

Newton’s Metal [↱nju.təns-], letsmeltelig
Metallegering med c. 52 % Vismut, 32 % Bly,
16 % Tin, smelter ved 94,6°, finder
undertiden Anvendelse som Snellod og til
Fremstilling af Metalmatricer i Galvanoplastiken.
Carl J.

Newton’s Ringe [↱nju.təns-], se
Interferens.

Newton Stewart [↱nju.tən-↱stju.ət], By i det
sydvestlige Skotland, i County Wigtown paa
Grænsen af Kirkcudbright ved Cree og tæller
uden Forstaden Creebridge 1831 Indb. (1921).
G. G.

Newtown [↱nju.ta^un]. By i det nordlige
Wales, Montgomeryshire, ved Severn, er
Hovedsædet for Flonelfabrikationen i Wales, staar
i Kanalforbindelse med Shrewsbury og tæller i
Forening med Nabobyen Llanllwchaiarn (1921)
5670 Indb.
G. G.

Newtown [↱nju.ta^un]. By i U. S. A., Stat
Connecticut, ligger 15 km Ø. f. Danbury og er
Centrum i et Fabriksdistrikt. (1910) 3012 Indb.
N. H. J.

Newtownards [↱nju.ta^un´a.ədz], Fabrikby i
Staten Northern Ireland, County Down, c.
15 km Ø. f. Belfast og ved Nordenden af
Strangford Lough. Industrien omfatter navnlig
Trikotage, Forarbejdning af Hør, Hamp og især
Bomuld (Damask). I Omegnen findes en Del
Kirkeruiner. N. havde (1911) 9587 Indb.
G. G.

New Ulm [↱nju.-↱ă£m]. By i U. S. A., Stat
Minnesota, ligger 130 km SV. f. St Paul paa
højre Bred af Minnesota River. (1910) 5648
Indb. N. U. har Mølleindustri og Ølbryggerier.
N. H. J.

New Westminster [↱nju.-↱westminstə], By i
Dominion of Canada, Prov. British Columbia,
ligger 24 km oven for Fraser-Flodens Munding
ved den kanadiske Pacific-Bane og har
Savmøller, Laksefiskeri og Træhandel. (1921) 14495
Indb., hvoraf 1100 Indianere. N. var tidligere
Provinsens Hovedstad.
N. H. J.

New Whatcom [↱nju.-↱(h)wåtkăm], tidligere
selvstændig By i U. S. A., Stat Washington,
ligger 196 km NNØ. f. Olympia ved
Bellingham-Bugten og er meget søgt af Turister, der
herfra besøger de 16 km fra Byen liggende Juan
Øer. 1903 dannedes af Byerne N. W. og
Fairhaven Byen Bellingham, der 1920 havde
25585 Indb.
N. H. J.

New York [↱n(j)u.-↱jå.ək] (forkortet N. Y.),
en af de østlige Stater i U. S. A., afgrænses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free