- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
886

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod Nordvest ved de store Søer Erie og
Ontario og ved St Lawrence-Floden fra Dominion
of Canada, grænser mod Øst til Vermont,
Massachusetts og Connecticut, mod Sydøst til
Atlanterhavet, mod Syd og Sydvest til New
Jersey og Pennsylvania. Staten har Form som en
Trekant, hvis Vinkelspidser ligger mod Sydøst,
Nordøst og Vest. Øerne Manhattan, Long Island
og Staten Island hører til N. Y. Arealet er
127448 km2 med (1920) 10385227 Indb. ell. 82 pr
km2. Ved sin Folkemængde, der er nær ved
1/10 af Unionens Befolkning, og ved at være i
Besiddelse af den største og vigtigste Handels-
og Havneby, der tillige rummer de største
Kapitaler, er N. Y. og har altid været den første
Stat i U. S. A., og den faar hyppig
Hædersnavnet the Empire State. N. Y.’s
Overfladeforhold frembyder den største Mangfoldighed.
Gennem den sydøstlige Del af Staten strækker
sig Appalacherne med to Kæder, af hvilke den
østlige ved West Point gennembrydes af
Hudson-River, hvorefter Kæden under Navn af
Taconic-Range bøjer mod Nord og danner
Østgrænsen for Hudson-Dalen. Denne østlige Kæde
er et temmelig bredt Bjergdrag, hvis
Kulminationshøjde er 518 m. og som neden for West
Point har et brat Affald, Palissaderne, mod
Hudson. Vestranden af Hudson-Dalen dannes
paa en Strækning af Catskill Mountains, der
imidlertid bøjer imod Vestnordvest langs
Sydsiden af Mohawk-Dalen. Medens der i
Appalacherne i N. Y. ogsaa findes arkæiske og
mesozoiske Strøg, bestaar de vestlige 4/5 af
Staten af palæozoiske Dannelser, der udgør
Appalachernes lave og jævne, vestlige
Skraaning, som dog er i Besiddelse af et Vandskel,
idet kun de nordlige Egne har Afløb til Søerne,
hvorimod de sydlige sender Grene til Delaware
og Susquehannah og det sydvestlige Hjørne
endogsaa gennem Alleghany River til Ohio. Disse
palæozoiske Dannelser er næsten altid dækket
med meget frugtbart Ler (Till). Endnu maa
omtales Adarondack Mountains længst mod Nord.
Det er skovklædte, sørige Bjerge, hvor
Granitten rager frem. Det højeste Punkt, Mount
Marcy, er 1639 m. Ingen Stater i U. S. A. er
saa godt forsynede med Søer og Vandløb, der
kan tjene Skibsfarten. Foruden allerede nævnte
findes endnu den 200 km lange Lake Champlain
paa Østgrænsen. Det er særlig Grænserne, der
dannes af sejlbare Vande, og man regner, at
560 km dannes af Søer, 450 km af Floder, 400
km af Havet (Økysterne medregnede) og 870
km af Land. Skønt N. Y.’s Atlanterhavskyst
egl. er ualmindelig kort, spiller den dog ved sin
udmærkede Havn større Rolle end nogen anden
Stats. N. Y. har et udpræget Fastlandsklima,
der dog Ø. f. Bjergene og paa Øerne mildnes
betydelig ved Havluftens Indflydelse; dog er
disse østlige Egne om Vinteren udsatte for
hurtig og pludselig Temperaturveksel. De store
Søer spiller en lgn. Rolle som Havet; men
alligevel er Havnen ved Buffalo tilfrossen til
ind i Maj, hvorimod Hudson kun spærres af
Is i c. 40 Dage. I Byen N. Y. er
Gennemsnitstemp. for Jan. og Juli henh. ÷ 1,0° og 23,1°;
i det Indre bliver Vinteren koldere, saaledes at
de tilsvarende Temp. for Albany er ÷ 5,3° og
22,2°. Den aarlige Regnmængde er i Byen N. Y.
1140 mm, i Albany 940 mm og i Buffalo 950
mm. Vegetationsperioden varer 152 Dage ved
St Lawrence mod 186 paa Long Island.
Skovene, som, naar undtages Bjergene, har maattet
vige for Agerland, bestaar mest af Naaletræer,
f. Eks. Weymouth Fyr, Hemlock, Lærk, Thuja
og Enebær; ind mellem dem staar saa Eg, Lind,
Løn, Ask, Poppel, Valnød m. m. Paa særlig
leret Jord er Bøgen skovdannende. Der er 1901
nedsat en Kommission for at bevare Skovene
paa Catskill og Adirondack Mountains; der
plantes nu særligt Fyr, Gran og Lærk. Ved
Tællingen 1920 udgjorde Kvinderne i N. Y. et
Flertal paa c. 10000. Og i Folketallet var ikke
medregnet 6053 Indianere, der levede i to
Reservationer paa 355 km2. Der var endvidere
198483 Negre og Mulatter, samt 5793 Kinesere
og 2686 Japanere. Indvandrere 1920 var 2786112
(26,8 % af hele Befolkningen); heraf var 545173
Italienere, 529240 Russere, 295650 Tyskere,
284747 Irlændere, 151172 Østerrigere, 135305
Englændere, 111972 Kanadiere, 53025 Svenskere,
37654 Skotter, 32179 Franskmænd, 27573
Nordmænd og 15053 Schweizere. Halvdelen af
Befolkningen boede i det sydøstlige Hjørne i og
omkr. Stor N. Y. 1790 havde N. Y. 340000 Indb.
og var da den 5. bl. Staterne; men allerede
1800 overgik den Massachusetts og North
Carolina, 1810 Pennsylvania og 1820 Virginia. 1840
havde den 2429000, 1860 3881000, 1880 5083000,
og 1920 10385227 Indb. 1910 besøgtes de
offentlige Skoler af 1563374 ell. c. 63,7 % af Børn i
Skolealderen. Fraregnet de nordlige Egne, der
med deres Bjergnatur og ypperlige Græsland
særlig egner sig for Kvægavlen, er N. Y. et
frugtbart Kornland. Dog ernærer kun 9 % af
Landbefolkningen sig af Agerbrug. Som
Kornproducent staar Staten som Nr 13 bl. Unionens
Stater. Hovedkornsorterne er Majs og Havre,
men desuden dyrkes der Hvede, Boghvede,
Byg og Rug; af Bet. er ogsaa Kartoffelavlen
samt Frugtavlen, særlig Æbler. Faareavlen
gaar stadig tilbage; 1890 var der i Staten
1400000 Faar, 1910 var dette Tal sunket til
954000, og 1920 var der kun 824000. Som Følge
af dette er Uldproduktionen gaaet tilbage; 1890
produceredes 4 Mill. kg Uld, 1920 1,8 Mill. kg.
Derimod er Mejeridriften af meget stor Bet., og
næst efter Wisconsin havde N. Y. 1920 det
største Antal Malkekøer (1493000) i U. S. A. Af
andet Kvæg var der 909000 og desuden 560000
Heste samt 920000 Svin. Skønt baade
Skovbruget og Fiskeriet frembringer betydelige
Værdier, spiller de dog en underordnet Rolle i
Statens Økonomi. Fiskeriet er dog i de senere
Aar gaaet stærkt frem, særlig Østersfiskeriet i
Long Island Sundet. Bjergværksdriften er
ogsaa kun ringe. N. Y. maa nøjes med at blive
placeret som Nr 20 m. H. t. Værdien af de
producerede Mineraler. Stenkul mangler, men der
findes Bly, Zink, Kobber og Jern, af hvilke
Metaller kun sidstnævnte brydes, og
Udvindingen er endda i Tilbagegang. Yderligere
udvindes lidt Petroleum mod Sydvest samt Naturgas
og Bygningsmateriale som Granit, Marmor og
Skifer. M. H. t. de to Næringsveje Industri
og Handel er N. Y. absolut ledende i U. S. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free