- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York - New York (by)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Industrien sysselsætter over Trediedelen af
Befolkningen, og Værdien af Industriprodukterne
beløb sig 1914 til 5,5 Milliard Doll. ell. nærved
1/3 af hele Produktionsværdien i U. S. A.
Næsten enhver Industrigren fandtes repræsenteret.
Af de 48208 industrielle Anlæg, som fandtes i
Staten 1914, var de 29621 (61,5 %) beliggende i
Byen N. Y. Andre betydelige Industricentrer
var Buffalo, Rochester, Yonkers, Syracuse,
Schenectady og Niagara Falls. Langt den
vigtigste Industrigren er Beklædningsindustrien,
som 1914 producerede Varer til en Værdi af
584 Mill. Doll.; derefter følger Bogtrykning,
Støberi, Kødindustri, Sukkerindustri og Bageri.
De fleste industrielle Anlæg benytter
selvfølgelig Damp; men Vandkraften spiller dog en
meget betydelig Rolle. 1911 anvendtes i Staten
Vandkraft i et Omfang af 906000 H. K. Med
Hensyn til Handelen besørger N. Y. c. 62 %
af U. S. A.’s hele Omsætning med Udlandet.
Det er væsentlig en Transithandel, der næsten
udelukkende gaar over Byen N. Y.’s Havn. 1915
havde Staten et Jernbanenet paa 14118 km
dampdrevet Bane og 7828 km elektrisk Bane,
der dog p. Gr. a. nedre Hudsons Bredde havde
sit vigtigste Knudepunkt i Jersey City paa
Staten New Jerseys Grund; over Broerne
neden for Niagara-Faldet staar N. Y.’s
Jernbaner i Forbindelse med Dominion af Canadas.
En meget stor Rolle for den indre Trafik spiller
Kanalerne. 1920 benyttedes 1021 km Kanalvej,
hvor der særlig transporteredes Varer som
Korn, Tømmer, Bygningssten og Mineraler.
Kanalernes Bet. for Handelen er i de sidste 10
Aar gaaet stærkt tilbage. 1910 transporteredes
paa dem 3,1 Mill. t til en Værdi af 59 Mill. Doll.;
1919 var de tilsvarende Tal 1,2 Mill. t og 44
Mill. Doll.; den vigtigste Kanal er den 622 km
lange Erie-Kanal fra Buffalo til Albany, der
fuldførtes 1825 og forbedredes 1918; dens
officielle Navn er nu N. Y. State Barge Canal; den
er 3,7 m dyb og farbar for Skibe indtil 3000 t.
Andre betydelige Kanaler er Black River
Kanalen, Champlain Kanalen og Oswego Kanalen. —
Efter Forfatningen, der er vedtaget 1846 og
revideret 1876, indehaves den udøvende Magt af
en Guvernør, der vælges for 3 Aar, og den
lovgivende af et Senat paa 51 og et
Repræsentanthus paa 150 Medlemmer, der vælges for henh.
2 og 1 Aar. Til Nationalkongressen sender N. Y.
2 Senatorer og 43 Repræsentanter. Staten deles
i 62 Counties. Hovedstad er Albany. I samme
Aar 1609 kom Samuel Champlain Nord fra til
den Sø, der bærer hans Navn, og Hudson kom
fra Atlanterhavet ind i Hudson-Floden. Hudson,
der stod i det hollandsk-vestindiske Kompagnis
Tjeneste, anlagde Nieuwe Amsterdam og gav
Landet Navn Nieuwe Holland; men 1664 kom
det under England, og Karl II’s Broder
Hertugen af York delte det ikke optagne Land
mellem sine Yndlinge. Kolonien, der nu kaldes
N. Y., blev i 18. Aarh. indviklet i blodige Krige
med de 5 indianske Nationer og disses
Forbundsfæller Franskmændene i Kanada. Under
Syvaarskrigen leveredes 1757 det berømte Slag
ved Ticonderoga, hvor den eng. General
Abercromby blev slaaet. Da Uafhængighedskrigen
udbrød, sluttede N. Y. sig straks til Bevægelsen.
Under Borgerkrigen udbrød der i N. Y. nogen
Urolighed, da Præsident Lincoln saa sig
nødsaget til at udskrive Soldater til Armeen, og det
Kontingent, N. Y. leverede, var paa ikke mindre
end 473000 Mand, hvoraf 267000 fra Byen N. Y.
Fra 1865 til Aarh.’s Slutn. har N. Y. som oftest
haft en demokratisk Regering; men
Republikanernes Parti har dog haft en meget anselig
Styrke. Fra 1914 har Republikanerne dannet
Regeringen. Under Verdenskrigen var N. Y. den
Stat, der leverede det største Antal Tropper,
i alt 493892 Mand ell. 10,4 % af den samlede
Styrke. (Litt.: N. Y. Roberts, The
Planting and Growth of the Empire State
[Boston
1887]; D. C. Sowers, The Financial History
of the N. Y. State from 1789—1912
[New York
and London 1913]; J. Douglas, New England
and New France
[London 1914]).
(H. P. S.). N. H. J.

New York [↱n(j)u.-↱jå.ək] (hermed et Kort),
U. S. A.’s største By, ligger i Staten N. Y.,
300 km SV. f. Boston, 345 km NØ. f.
Washington og omtrent paa samme Bredde som Madrid
og Napoli. Indtil 1. Jan. 1898 indtog N. Y. et
Areal paa 108 km2, hvoraf de 57 faldt paa Øen
Manhattan og Resten paa Kvartererne N. f.
Harlem River samt paa de smaa Øer i East
River; men fra dette Tidspunkt forenedes den
med de tilgrænsende Kommuner til Greater
N. Y.
, som nu har et Areal paa 848 km2 og
bestaar af flg. 5 Boroughs: 1) Manhattan, den
opr. By N. Y. med Welfare- (før April 1921
Blackwells Island), Wards-, Governors- og
Randalls Island (57 km2); 2) The Bronx,
Fastlandet N. f. Manhattan med North Brother-, South
Brother-, Rikers-, City-, Rodman-, Hunter- og
Hards Island (105 km2); 3) Brooklyn,
der omfatter en Del af Long Island samt Coney
Island og et stort Antal Øer i Jamaica Bay (201
km2); 4) Queens, en Del af Long Island NØ.
f. Brooklyn samt talrige Smaaøer i Jamaica Bay
(337 km2); 5) Richmond, omfattende Staten
Island og de to ved Opfyldning i Lower Bay
dannede Øer: Swinburne- og Hoffman Island
(Karantænestationer) (148 km2). Greater N. Y.’s
samlede Indbyggertal var 1920: 5620048; de
forsk. Boroughs havde flg. Antal Indb.:
Manhattan 2284103, Bronx 732016, Brooklyn 2018356,
Queens 469042 og Richmond 116531. N. Y. bliver
saaledes Verdens næststørste By; men dens fulde
Bet. som Folkecentrum faas dog først, naar man
til Greater N. Y. regner Newark (414316 Indb.),
Jersey City (298079 Indb.), Paterson (135866
Indb.), Elizabeth (95682 Indb.), Passaic (63824
Indb.) og Rahway (11042 Indb.); dette
Metropolitan District, der ogsaa omfatter den
nordlige og østlige Del af New Jersey, har i alt
c. 7 Mill. Indb. Øen Manhattan, der er Byens
Kerne, ligger mellem Hudson Rivers to Arme
North ell. Hudson River og Harlem River,
hvilken sidste skiller sig fra Hudson River ved
Spuyten Duyvil og gaar mod S. til East River,
der adskiller Manhattan fra Long Island.
Hudson River, der er c. 1370 m bred, danner Grænse
mellem Staterne N. Y. og New Jersey og
udmunder S. f. Manhattan sammen med East
River i Upper Bay, der danner en ypperlig indre
Red. Her ligger Ellis-, Governors- og Bedloes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0931.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free