- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
889

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York (by)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arealer, der ligger i deres opr. Tilstand som
skovklædte Klipper med Søer og Floder. Van
Cortlandt Park er 446 ha og forbundet med den
291 ha store Bronx Park ved Mosholu Parkway.
Bronx Park er ligeledes et naturligt Landskab,
hvor Bronx River løber i smukke Kløfter. I den
vestlige Del af Parken ligger Botanisk Have
(oprettet 1896) med Verdens største botaniske
Museum, samt den zoologiske Have (oprettet
1898) med en særlig stor Fuglesamling, foruden
Pattedyr, Krybdyr o. s. v. — Efterhaanden som
Manhattan i stedse højere Grad bliver
Forretningskvarteret, søger Befolkningen mere og
mere Bolig i de andre Boroughs, ikke mindst
Brooklyn, hvis Indbyggerantal i de sidste Aar
ogsaa er taget langt stærkere til end
Manhattans. Denne Bydel var længe kendt under
Navnet »Kirkernes By«, men bliver nu efterhaanden
mere og mere »Hjemmenes By«. Navnet
»Kirkernes By« har den faaet ikke alene p. Gr. a.
de over 600 kirkelige Bygninger, der findes der,
men ogsaa ved de mange smukke Bygninger,
som ligger paa »The Heights« lige over for
Manhattans sydlige Spids. Her er Brooklyns
fornemste og smukkeste Kvarter, særlig omkr.
Montague, Pierrepont og Remsen samt nogle af de
Gader, der fra den store Clinton Street
(tidligere 5. Avenue) gaar ned til East River. Mange
smukke Bygninger ligger her, baade Kirker
(bl. a. den bekendte Plymouth Kirke samt Pilgrims
Kirken), Hoteller og Klubber. Brooklyn er rig
paa Parker; først og fremmest nævnes den 223
ha store Prospect Park, hvorfra den 82 m
brede, 11 km lange Ocean Parkway fører ned
til den for sine talrige Forlystelsesanlæg
bekendte Coney Island. Parken staar i Skønhed ikke
tilbage for Central Park; her staar fl.
Mindesmærker, bl. a. et for de Mænd og Kvinder, der
døde i Verdenskrigen. Ved Parkens
Hovedindgang ligger den store aabne Plads Plaza med
Mindesmærke for Soldaterne fra Borgerkrigen,
medens Greenwood Cemetry, den smukke
Kirkegaard, hvor 395000 Mennesker er begravet,
ligger mod S.; bl. Kirkegaardens Mindesmærker
nævnes Monumentet paa Battle Hill, som 1919
rejstes til Minde om Long Island Slaget 27.
Aug. 1776. Frihedskrigens første Slag. Til de
mere fremtrædende Bygninger i Brooklyn
hører det smukke Raadhus af hvidt Marmor. Ved
Wallabout Channel fra East River ligger U. S. A.’s
vigtigste Marinestation med store Skibsværfter
og Marinehospital; paa Værfterne, hvor til
Stadighed 4000 Mand arbejder, er bygget mange
af U. S. A.’s største Krigsskibe; bl. de sidste kan
saaledes nævnes »Mexico« (1917) og »Tennessee«
(1919). Forbindelsen mellem Manhattan og de
nordlige Kvarterer sker ved 13 Broer over
Harlem River; særlig kendt bl. disse er den
445 m lange, 35 m høje High Bridge og den
730 m lange, 41 m høje Washington Bridge.
Over East River fører 4 Hængebroer. Den
sydligste og først byggede af disse er den 1870
paabegyndte og 1883 aabnede Brooklyn Bridge,
der er 1052 m lang, 41,1 m over højeste
Vandstand og indrettet saavel til Jernbanefærdsel
som til Køretøjer og Fodgængere. Denne Bro
blev dog snart utilstrækkelig, og man har senere
bygget endnu 3 andre Broer over East River.
Disse er fra S. til N. 1) Manhattan Bridge,
bygget 1901—10 med en Længde paa 3000 m,
hvoraf 448 m paa den største Spændvidde. Over
Broen fører 8 Jernbanespor samt Baner for
Køretøjer og Fodgængere. 2) Williamsburg
Bridge (1897—1903), samlet Længde 2227 m og
størst Spændvidde 488 m. 3) Queensboro Bridge
fører fra Manhattan til Long Islands City over
Welfare Island (Blackwells Island), den er
bygget 1903—08, har en samlet Længde paa
2270 m og største Spændvidde paa 360 m. Ved
en Tælling af Trafikken i 1920 blev Resultatet,
at disse 4 Broer over East River i 24 Timer
passeredes af 914358 Mennesker, hvoraf 28 %
var i Morgen- og Aftentimerne. Den mest
befærdede Bro var Williamsburg Bridge. I de
sidste Aar er endnu en Bro bygget, nemlig
Hellgate Bridge, som aabnedes 1917; med en
samlet Længde af 4830 m fører den fra Bronx over
Randalls Island og Wards Island til Long
Island City, og bliver saaledes Verdens længste
Staalkonstruktionsbro; den spiller særlig en stor
Rolle for den gennemgaaende Trafik, saaledes
at Passagerer til de transkontinentale Baner
ikke behøver at skifte i N. Y. Brodækket er
43 m over alm. Højvande. Foruden Broerne er
der anlagt talrige Tunneler, som besørger
Trafikken mellem Manhattan og henh. Brooklyn og
Jersey City. Under East River fører saaledes
7 Tunneler, hvoraf kan nævnes Battery Tunnel
fra Bowling Green paa Manhattan til Borough
Hall i Brooklyn, samt Belmont Tunnel fra 42.
Street og Lexington Avenue, Manhattan til
Jackson Avenue, Long Island City; disse to
Tunneler fuldførtes 1908, medens Queensboro
Tunnelen (ved Queensboro Bridge) først blev
færdig 1915. Fra den mægtige Hudson Terminal
Building fører to Tunneler under Hudson River
over til Jersey City, og længere mod N. fra
Morton Street fører ligeledes en Tunnel fra
Manhattan til Jersey City. Længere mod N., 32.
Street, gaar Pennsylvania Railroad under
Floden i en Tunnel (fuldendt 1910) ind til
Pennsylvania Station; derfra føres Banen i 4 Rør
under East River. 1920 paabegyndtes
Bygningen af en Trafiktunnel fra Canal Street,
Manhattan til Jersey City; den skal være færdig
1924, og man regner med, at den aarlige Trafik
til at begynde med bliver som Williamsburg
Bridges. En meget vigtig Faktor ved Trafikken
mellem Bydelene er de mægtige Færger, der
har Plads til baade Mennesker og Køretøjer,
og som i talrige Ruter krydser Hudson River
og East River. Samfærdselsmidlerne er for
øvrigt udviklede til en høj Grad af
Fuldkommenhed. Da de talrige Sporvogns- og
Omnibuslinier aldeles ikke kan overkomme Trafikken,
har man allerede temmelig tidligt (1868)
begyndt at bygge Højbaner samt underjordiske
Baner. Højbanerne følger i Hovedtrækkene 2.,
3., 6. og 9. Avenue og fortsætter sig i to Linier
i Bronx. Desuden gaar der to Grene henh. over
Brooklyn- og Williamsburg Bridge til
Brooklyn, som gennemskæres af Højbaner mod NØ.,
mod Ø. (til Canartil ved Jamaica Bay) og mod
SØ. til Coney Island. Det mest betydningsfulde
Trafikmiddel er dog det overmaade indviklede
System af underjordiske Baner, hvoraf de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free