Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York (by)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste, ligesom Højbanerne, udgaar fra Battery
Park. Fra denne sydlige Del af Manhattan gaar
Linier mod N. og Ø., f. Eks. langs Broadway
og Lexington Avenue med Fortsættelse i Bronx.
7 underjordiske Baner fører til Long Island
City og Brooklyn, hvor 4 linier ender paa
Coney Island. Skønt man regner, at det gamle
N. Y. har 660 Kirker og Brooklyn et noget lgn.
Antal, er der dog forbavsende faa, der
udmærker sig ved arkitektonisk Skønhed. Den
religiøse Retning, der har det største Antal
kirkelige Bygninger, er den rom.-kat. med i alt
(1910) 331, derefter følger den episkopale,
Metodisterne, Baptisterne, Presbyterianerne, de
Reformerte og Lutheranerne. Desuden findes en
Mængde mindre talrige Sekter og
Religionsformer. Bl. Jødernes talrige Synagoger maa
fremhæves Emanuel-Templet, der ligger i 5.
Avenue. Bl. Kirkerne nævnes først og fremmest
Trinity-Kirken paa Broadway lige over for
Broadway; den ombyggedes 1839—46 i rød
Sandsten, og fra dens 86,5 m høje Taarn har
man en pragtfuld Udsigt over Byen. Den
første Kirkebygning, der byggedes her 1696,
ødelagdes ved Ildebrand 1776. Endvidere den
episkopale Skt Paul med et gotisk Taarn, Grace
Church ved den øverste Ende af Broadway af
hvidt Marmor og med 40 Vinduer med
Glasmalerier, Skt Georgs-Kirken i byzantinsk Stil,
den kat. Skt Patricks-Katedral, der er N. Y.’s
største og højeste Kirke, samt den holl.
reformerte Kirke, den ældste protestantiske Kirke i
den ny Verden. 1892 lagdes Grundstenen til den
episkopale Catbedral of St John the Divine, som,
naar den bliver færdig, i Størrelse kun kommer
til at staa tilbage for Skt Peterskirken i Rom,
Sevillas Domkirke og Milanos Domkirke.
Kirkegaardene, hvis Antal er 45, ligger alle med
Undtagelse af Trinity-Kirken uden for
Manhattan. Brooklyn, der er blevet kaldt N. Y.’s
Soveplads, fordi saa mange Mennesker, der
tilbringer Dagen V. f. East River, om Aftenen vender
tilbage over Floden, er ogsaa med sine mange
Kirkegaarde N. Y.’s Begravelsesplads. De
bekendteste Kirkegaarde Evergreens og den ovf.
nævnte Greenwood er Befolkningens
Valfartssteder og Seværdigheder, der besøges af
Turisterne. — Bl. de Bygninger, man særlig
lægger Mærke til i N. Y., maa nævnes fl. Banker,
Forsikringsanstalter, Avispaladser og
Forretningshuse. Ved Battery ligger den ny Toldbod
(New Custom House), opført 1902—07 paa det
Sted, hvor Fort Amsterdam laa, samt
Washington Building og Petroleumsbørsen. I Wall Street
ligger Old Custom House, en stor
Granitbygning, hvis indre Gaard overhvælves af en
Kuppel, endvidere Drexel Building og U. S. A.’s
Rentekammer (Sub-Treasury), en
Marmorbygning i Stil med Parthenon og bygget paa det
Sted, hvor den gamle Federal Hall laa, fra
hvis Balkon Washington som Staternes første
Præsident holdt sin Tiltrædelsestale. Dette
Kvarter mellem Battery og Wall Street er det, der
har de fleste Banker, Forsikringsselskaber,
Varemagasiner og Kontorer. Ved City Hall
Park træffer man en Mængde offentlige
Bygninger og storartede Privathuse. Her ligger
midt paa Pladsen City Hall, Raadhuset, en
Bygning i Renaissancestil, der er opført
1803—12, og som i arkitektonisk Henseende staar
højest bl. Byens Bygninger; lige over for denne
samt Hall of Records (Arkivet) og Tinghuset
(Court House), en Marmorbygning, opført
1861—67, ligger den 178 m høje Municipal Building
ved Enden af Brooklyn Bridge. Her ligger
endvidere forsk. Avispaladser, tilhørende New York
Tribune, World og Herald, Press og Sun. Bl.
de talrige iøjnefaldende Bygninger maa
foruden de ovf. omtalte nævnes de mægtige
Hudson Terminal Buildings (fuldført 1909, Plads til
10000 Mennesker), New York Chamber of
Commerce (1903) i Liberty Street, og New York
Times’ Bygning mellem 42. Street og Broadway,
samt af offentlige Stadsfængslet, kaldet The
Tombs (ombygget 1898—99), som med en
overdækket Bro er forbundet med Domhuset, det
smukke Appelate Court House (1900), der som
The Tombs ligger ved Madison Avenue, og
endelig det ny Public Library (1911) paa 5.
Avenue. Paa lignende Maade, som
Forretningsgadernes Kvarter stadig har forskudt sig mod
N., har ogsaa det vigtigste Hotel-Kvarter med
Tiden flyttet sig fra den nedre Del af
Manhattan og opad, saaledes at det nu væsentlig
ligger mellem 4. og 7. Avenue, samt 23. og 59.
Street. De største af Hotellerne er Pennsylvania
(2300 Værelser, Verdens største Hotel),
Commodore (2000 Værelser), Mc. Alpin,
Ritz-Carlton samt det berømte Astor Hotel, der ligger
paa Broadway ved City Hill Park. Ligesom i
London spiller Klubberne, af hvilke flere har
anselige Bygninger, en betydelig Rolle. De
vigtigste er den demokratiske Manhattan-Club,
den republikanske Union League-Club, Calumet-
og Lotos-Clubs samt Union Club, den ældste af
de sociale Klubber (stiftet 1836) og The
University Club (1865) med den overmaade smukke
Klubbygning. Da den gamle Vandledning fra
Croton River, der byggedes 1837—42, blev for
lille i Forhold til Byen, anlagde man 1885—90
en ny Ledning, der kostede over 90 Mill. Kr og
bestaar af en 48 km lang og 9 1/2 m vid Tunnel,
der fører under Harlem River og
gennemsnitlig ligger 53 m under Overfladen; den ender i
Reservoirerne i Bronx og Central Park. Den
kunde dog kun levere 146 Mill. l pr Døgn, og
man begyndte derfor 1905 Bygningen af en ny
Vandledning fra Catskill Mountains. Denne over
150 km lange Vandledning blev taget i Brug
1917; med normal Nedbør leverer den 1625
Mill. l pr Døgn; men allerede 1916 maatte man
p. Gr. a. den mægtige Stigning i Vandforbruget
ved Byens hurtige Vækst paabegynde et nyt
Vandledningsarbejde, som inddrager Schoharie
Creek i N. Y.’s Vandforsyning. Naar dette
Arbejde bliver færdigt 1926, faar Byen normalt en
daglig Forsyning af 5300 Mill. l Vand.
Ledningstrykket kan ikke drive Vandet op i
Skyskraberne, saaledes at hver af disse maa have
sin egen Pumpestation.
For Folkeoplysningen er der gjort meget;
1875 blev Folkeundervisningen obligatorisk
og 1910 besøgtes Skolerne af 62,1 % af
alle Indbyggere fra 6—20 Aar. Fra
Folkeskolerne kan dygtige Elever komme over i
det 1848 oprettede fri Akademi, som fra 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
