- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
893

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York (by) - New York Herald - New York State Barge Canal - New York Times - New York Tribune - New Zealand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem Long Island Sundet. Paa Staten Island
er begyndt store Anlæg af Piers. En stor Rolle
i Verdenshandelen spiller Børsen, som ofte har
henledet Opmærksomheden paa sig ved sine
Panikker og dristige Transaktioner. En
Ejendommelighed ved det amer. Industri- og
Handelsliv er de store Ringe (trusts), af hvilke 40
af de vigtigste har deres Sæde i N. Y.; blandt
disse nævnes Staal-Trusten, Sukker-Trusten,
Petroleums-Trusten, Læder-Trusten og
Papir-Trusten.

I Spidsen for Byens Styrelse staar en paa 4
Aar valgt Borgemester (mayor), og under ham
staar et Byraad, for hvis Ledelse der staar en
Præsident samt de paa 4 Aar valgte Ordførere
for de 5 Boroughs. Hele Raadet bestaar af 73
Medlemmer, idet der i hver af de 67 Kredse,
hvori Byen er inddelt, vælges en Raadmand for
2 Aar. Mayor’en ansætter Cheferne i hver af de
18 Departementer, i hvilke Forvaltningen er
fordelt, og som sorterer under ham; herfra er
dog undtaget Stadsrevisoren (Comptroller), der
vælges for 4 Aar ad Gangen. N. Y.’s
Administration har Ry for at være meget daarlig;
særlig har de talrige irske Elementer
(Tammany-Partiet) haft en uheldig Indflydelse tidligere.

Byens Budget voksede fra 163,1 Mill. Doll. i
1910 til 345,5 Mill. Doll. i 1921; heraf gik 105,5
Mill. Doll. til Amortisation og Renter af Gælden,
der i 1920 var 1238 Mill. Doll. Desuden
anvendtes 28 Mill. Doll. til Politiet, 17 Mill. Doll. til
Brandvæsen, 16 Mill. Doll. til Gaderensning, 8,7
Mill. Doll. til Vand- og Belysningsvæsenet og
8,1 Mill. Doll. til velgørende Institutioner. —

N. Y. er anlagt 1612 ved det nuv. Battery af
Hollænderne under Navn af Ny-Amsterdam.
1616 talte Nybygden kun 30 Indb., men
1623 købte Hollænderne hele Øen Manhattan af
Indianerne for en ren Ubetydelighed, 24 Doll.
1656 havde Byen 120 Huse og omtr. 1000 Indb.,
1664 overgaves den til Englænderne og kom i
Hertugen af Yorks Besiddelse, efter hvem den
fik Navn, 1700 var den vokset til 6000 Indb.
Under Frihedskrigen var den 1776—83 i
Briternes Besiddelse; men 1785 traadte den første
Kongres sammen i N. Y., og indtil Washington
1800 blev Forbundsstaden, befandt Regeringen
sig her. 1807 byggedes den første Dampbaad
til Sejlads paa Hudson. 1800 var
Indbyggerantallet 60000, 1820 120000, 1840 312850, 1860
805650, 1870 942290 og 1880 1206300. Indtil omkr.
1825 var det Grundejeraristokratiet af holl.
Oprindelse og Tradition, der gav Tonen an i
N. Y.; men derefter skete Omslaget til den nuv.
Tilstand, da det er Pengearistokratiet, der er
ledende. (Litt.: Wilson, Memorial History
of N. Y. from its first settlement to 1892
[New
York 1893]; Samme, N. Y. old and new [N. Y.
1903]; Innes, New Amsterdam and its people
[N. Y. 1902]; A. Penck, »Der Hafen von N.
Y.« [Berlin 1910]; Leslie, History of the
greater N. Y.
[N. Y. 1898]).
N. H. J.

New York Herald [↱nju.-↱jå.ək-↱herə£d], de
nordamerikanske Fristaters største Blad, stiftet
i New York 1835 af Gordon-Bennet, uden
Partifarve, udgaar 2 Gange daglig; med Bladet er
forenet den daglig udgivne Evening Telegram
samt en Ugeudgave og en i Paris fra 1878
udkommende Udgave.

New York State Barge Canal
[nju.-↱jå.ək-↱steit-↱ba.ədз-kə↱nä£] er et under
Staten New York hørende Kanalsystem, hvortil bl. a.
den tidligere Erie Kanal, betydelig udvidet og
forbedret, indgaar. Desuden indgaar der 6 andre
gl. og nye Kanaler i Systemet, hvoraf
Champlain-Kanalen (fra Champlain Søen) og
Oswego-Kanalen (fra Ontario Søen) er de betydeligste.
Systemet sætter Erie-Søen og dermed altsaa
ogsaa de øvrige store Søer i Forbindelse med
Hudson Floden og igennem denne med New
York. Det samlede Kanalsystem har en Længde
af c. 800 km. Hovedkanalen udgaar fra
Buffalo ved Erie-Søen og udmunder i
Hudson-Floden ved Troy; denne Strækning er
c. 520 km lang. Medens Dybden i den gamle
Erie-Kanal kun gjorde 2,1 m, er Dybden i
N. Y. S. B. C. 3,7 m og Bundbredden 23—61 m. Der
er i alt 61 Sluser, hvoraf de 55 har en
Længde af 195 m, en Bredde af 13,7 m og en Dybde
af 3,7 m; de 45 andre er noget kortere; derved
overvindes et samlet Fald af 172 m. Kanalen
er sejlbar for Fartøjer af 2000 t Lasteevne. De
samlede Anlægsudgifter udgjorde 124 Mill. Doll.
J. M.-P.

New York Times [↱nju.-↱jå.ək-↱ta^imz], stiftet
i New York 1851, udgaar 2 Gange daglig. Det
udsender ogsaa en Ugeudgave.
K. F.

New York Tribune [↱nju.↱jå.ək-↱tribju.n],
republikansk Blad i de nordamerikanske Fristater,
stiftet i New York 1861, udgaar daglig. Det
udsender ogsaa en Ugeudgave.
K. F.

New Zealand [↱nju.-↱zi.£ənd], Ny Zeeland,
Øgruppe i det stille Ocean SØ. f. Australien,
britisk selvstyrende Koloni, bestaar af
Nordøen (Te ika a Maui) adskilt fra Sydøen (Te
wahi punamu
) ved Cook-Strædet. Sydøen
skilles atter fra Stewart Øen ved
Foveaux-Strædet. Længere Ø. paa ligger
Chatham-Øerne. Nordøens Areal er 114297 km2, Sydøen
omfatter 150531 km2, Stewart-Øen 1466 km2,
Chatham-Øerne 971 km2, i alt 267265 km2 med
(1921) 1218912 Indb., hvoraf 741255 paa Nordøen,
447558 paa Sydøen og Stewart-Øen, 210 paa
Chatham-Øerne. Hertil kommer 52554 Maorier.
Til N. Z. hører endnu nogle ubeboede Øer og
Øgrupper, nemlig Auckland Øerne (855
km2), Kermadec Øerne (39 km2),
Campbell Øerne, Three Kings Islands,
Antipode Øerne, Bounty Øerne og
den newzealandske Koloni Cook Øerne,
hvortil administrativt er knyttet Manahiki
Øerne
og en Del isolerede Smaaøer,
tilsammen 725 km2 med (1921) 13269 Indb. Endelig
er de forhenværende tyske Samoa Øer,
3000 km2 med (1921) 37051 Indb., under
newzealandsk Administration.

Terrainforhold. Den sydligste Del af Sydøen
opfyldes af Ruinerne af en gammel, fra SØ. til NV.
strygende Bjergkæde. Den sydvestlige Spids af
Sydøen samt Stewart-Øen er saaledes
opbyggede af Gnejs og andre arkaiske Bjergarter,
derefter følger et palæozoisk Bælte, derpaa et
mesozoisk, saa atter et palæozoisk og endelig
atter et arkaisk Bælte, der naar Østkysten ved
Otago-Bugten. Denne gamle Kædes Folder er
imidlertid for længst planerede og danner nu et
mod SØ. skraanende 1500—1700 m højt
Plateau, gennemfuret af dybe Dale med smalle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free