- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
895

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Zealand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorimod de aarlige Temperatursvingninger er
smaa. Dette Klima roses enstemmig som meget
sundt, kun klages over, at det medfører
Tilbøjelighed til Reumatisme. Vandløb.
Nordøen har to større Floder, Waikati, der
kommer fra Taupo-Søen, og Wanganui, der
falder i Cooks-Strædet. Ingen af dem spiller
nogen Rolle for Samfærdselen. Paa Sydøen giver
Højfjeldenes Snemasser Næring til talrige
store Floder. Som Følge af det betydelige Nedslag
og den ringe Sommervarme ligger Snegrænsen
i Southern Alps ikke højere end c. 2000 m o. H.,
og mægtige Bræer skyder deres Tunger ned i
Dalene til begge Sider. De mod V. glidende
Bræer kan naturligvis p. Gr. a. Terrainets
Stejlhed ikke naa den Længde som de østlige, men
til Gengæld naar de meget dybt ned til Egne,
hvor Bræenden er omgivet af frodige Skove.
Særlig bekendt er Frants-Josef-Bræen,
der har en Længde af 14 km og ender i en
Højde af kun 215 m o. H. Den største af de mod
Ø. skridende Bræer er Tasman-Bræen, 28
km lang, der ender i en Højde af 730 m o. H.
Gamle Moræner længere nede viser, at N. Z.
ligesom Nordeuropa har haft sin Istid.
Vestkystens Floder er naturligvis kun korte. Til
Østkysten strømmer derimod flere betydelige
Vandløb, hvoraf dog kun faa har saa roligt Løb, at
de kan besejles. Flere af Floderne
gennemstrømmer ved Højfjeldets Fod betydelige Søer,
saaledes Weiaa River, der
gennemstrømmer Te-Anau Lake, Molyneux River,
der danner Afløb fra Wakatipu Lake og
Wanaka Lake, Waitaki River o. fl.
a. De nordlige Floder kan en Del af Aaret være
næsten helt udtørrede, medens de i
Snesmeltningstiden og efter Regnskyl kan svulme op til
mægtige Strømme. Plantevæksten
udmærker sig ved sine talrige endemiske Arter.
Den har gennemgaaende en subtropisk
Karakter, kun længst mod Nord findes de yderste
Forposter af tropisk Vegetation, saaledes
Mangrove, der dog kun dannes af en tropisk Art,
Avicennia officinalis, sammen med en endemisk
Art, Plagianthus divaricatus, der noget længere
mod S. bliver eneherskende. Paa Skov er N. Z.
temmelig rigt, men de forsk. Dele af Landet
forholder sig i saa Henseende meget uens. Mest
iøjnefaldende er Forskellen paa Sydøen, hvor
den fugtige Vestside næsten helt er dækket af
tætte Skove, medens Østsiden er ganske skovløs
paa enkelte Pletter nær, der ligger aabne mod
Sydvestvinden eller ud for de laveste Passer i
Southern Alps. Paa Nordøen, hvor
Terrainforholdene er mindre udprægede, er Forskellen
mellem Ø. og V. langt mindre. Skovene er
stedsegrønne og sammensættes i Reglen af
talrige Arter, kun faa Træer vokser selskabelig
og danner rene Bestande, saaledes som
Sortbirken (Nothofagus fusca), Kahitea-Fyrren
(Podocarpus dacryoides) og længst mod NV.
Kauri-Fyrren (Agathis australis), der dog p. Gr. a.
sit værdifulde Træ og Harpiks næsten er
udryddet. Bl. Skovtræerne er især Taxaceerne
(Dacrydium, Podocarpus, Phyllocladus) talrige,
dernæst Myrtaceer (Metrosideros) og Bøge
(Nothofagus). Underskoven dannes af forsk.
Buske, træagtige Bregner, Aralier, og indtil
Midten af Sydøen en Palme (Kentia sapida).
Træerne er overbevoksede med epifytiske Bregner,
Astelier (Convalariaceæ) og Smaabuske, der
ligesom de talrige Lianer (Metrosideros,
Senecio, Lygodium o. s. v.) giver Skovene et
halvtropisk Udseende. I Bjergenes højere Dele
forsvinder Mangfoldigheden, og kun en meget
smaabladet Bøg (Nothofagus solandri) og to
Naaletræer bliver tilbage for endnu højere oppe at
afløses af en lavstammet Bøg (Nothofagus
cliffortoides
), afvekslende med Krat af
skælbladede Veronicaer og Epacridaceer, tornede Buske
og sparsomt Græs. Den alpine Region har i
Reglen nøgne Klipper, i hvis Revner forsk.
xerofile Urter og Smaabuske fører en haard Kamp
for Tilværelsen. Østsidens Plantevækst har en
helt anden Karakter. Her veksler tørre
steppeagtige Græsgange med Krat af Ørnebregner
(Pteridium aquilinum var. esculentum) og
xerofile Buske (Pomaderris, Veronica), paa
Nordøens Pimpstensflader vokser Krat af tornede
Buske og Urter. Først højt oppe i Bjergene
begynder Bøgeskoven uden Underskov, Lianer og
Epifytter. I Sumpe paa Østsiden vokser den
newzealandske Hør (Phormium tenax). Den opr.
Dyreverden er overordentlig fattig. Af
Pattedyr fandtes indtil Europæernes Komme kun 2
Arter af Flagermus, en Rotte og en Hund.
Fugleverdenen er betydelig rigere og tæller 133
Arter, hvoraf 73 endemiske. Ejendommeligt for
N. Z. er, at flere Fuglearter af forsk. Familier
enten ganske mangler Flyveevnen eller har den
stærkt reduceret. Dette gælder Kivien, flere
Papegøjer, en Sumpfugl (Ocydromus australis)
og de nu uddøde, kæmpemæssige Moafugle. Bl.
de faa Arter af Krybdyr er Hatteria punctata
interessant som eneste nulevende
Repræsentant for en allerede i den palæozoiske Tid talrig
Øgleorden. Befolkning. Bortset fra
Maorierne er næsten alle Indbyggerne Hvide, paa
faa Indvandrere nær, af britisk Nationalitet.
Bedst befolket er Sydspidsen af Nordøen,
medens den vestlige Del af Sydøen er saa godt som
ubeboet. Maorierne, de opr. Indb., bor næsten
alle paa Nordøen. De hører til den polynesiske
Sprogstamme. Paa Cook’s Tid vurderedes deres
Tal til c. 100000, men som hos de fleste andre
polynesiske Folk er Fødselshyppigheden meget
ringe, saa deres Antal i lang Tid
formindskedes, først i dette Aarh. tager de atter til i
Antal. Omtr. i 13. Aarh. skal de iflg. deres egen
Overlevering være indvandrede fra en Ø,
Havaiki. Maorierne ligner deres Frænder,
Samoanerne og Tonganerne, de er muskuløse,
kraftige og høje af Vækst. Hudfarven er lys og
Ansigtstrækkene ofte smukke. Tatoveringen var
højt udviklet, og særlig i Ansigtet var ingen
Plet fri. Klædedragten bestod af Kappe og
Underklædning forfærdigede af Phormium tenax.
Boligerne var lave Hytter med Vægge af
Fletværk, beklædte med Græsmaatter. De var
samlede i Landsbyer (Pa), liggende paa stejle
Klipper, omgivne af Palissader. Indgangen prydedes
med udskaarne Gudebilleder. De levede af
Fiskeri og Havebrug. Animalsk Føde skaffede de
sig ved vidtdrevet Menneskeæderi. Nu er alt
forandret. Maorierne er blevne kristne.
Nationaldragten er veget for europ. Klæder. De
dyrker deres Marker efter europ. Mønster eller
lever som Daglejere. Kolonisterne faar stadig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free