Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Zealand - Nexelø - Nexelø Bugt - nexum - nexus - Nexø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geography of N. Z. [Christchurch 1905];
Samme, »N. Z. Handbuch der regionalen Geologie«
[Heidelberg 1911]; Douglas, The Dominion
of N. Z. [London 1909]; Couan, The Maori of
N. Z. [Wellington 1910]; Park, The Geology
of N. Z. [Christchurch 1910]; Playne, N. Z.,
its History, Commerce and Industrial
Resources [London 1912—13]; Russel, N. Z. Today
[Christchurch 1920]; Cocayne, The
Vegetation of N. Z. [Leipzig 1921]; N. Z. Official
Yearbook [Wellington, aarlig]).
M. V.
Nexelø, lille Ø ved Sjællands Nordvestkyst
i Kattegat, Nexelø Bugt (Holbæk Amt,
Skippinge Herred, Føleslev Sogn). Øen, der er 223
ha med 59 Indb. (1921), er fra Nord til Syd c.
4 km, men meget smal fra Vest til Øst; ved en
Stenrevle, der dog staar under Vand, er den
forbundet med Sjælland; den er høj — højeste
Punkt, Elmebjerg, 41,5 m — og har høje
Klinter ved Kysten, saaledes Guldbjerg Klint, og
den er kendt for sin Skønhed; en skovbevokset
Sænkning kaldes Trolddalen. Paa Øen er der
Skole, Mølle, Andelsmejeri og
Statstelefonstation. N. hørte til Stamhuset Krogerup (s. d.) fra
1741 til dets Ophævelse 1800.
(H. W.). M. S.
Nexelø Bugt hedder Farvandet, som i Vest
begrænses af Nexelø, i Syd og Øst af Sjællands
Kyst fra Havnsø Mølle til Ordrup Næs. Dybden
i Bugten er 7 à 9 m, men Landgrunden er fl.
Steder ret bred, og midt i Bugten ligger en
lille Plade med 4 m Vand. Tæt Øst for Havnsø
Mølle er bygget en 230 m lang Anlægsmole med
3,7 m Vand ved Brohovedet. Der er kun ringe
Skibsfart paa Bugten, da Havnsø er det eneste
Udskibningssted, men den kan besejles af de
største Skibe og har gode Ankerpladser.
G. F. H.
nexum (lat. af necto, »binder«), den
»bindende« Retshandel. — Den oldromerske
Privatret, saaledes som den positivt er udtrykt ell.
forudsættes i De XII Tavlers Love, beherskes af
to Retshandler: mancipatio (i ældre
Retssprog mancipium) og n., der begge i ældre
Sprogbrug sammenfattedes under Ordet n. (i videre
Forstand). De blev bindende ved den Form,
hvorunder de stiftedes, den højtidelige
Anvendelse af »aes et libra« »(umøntet) Kobber og
Vægtskaal«, samt Tilkaldelse af (fem) Vidner.
Medens mancipatio var Formen for »Køb«, var n.
(i snævrere Forstand) den Form, hvorunder
Pengelaan højtidelig stiftedes. Udlaanet foregik opr.
umiddelbart ved Tilvejning af umøntet Metal under
Laangiverens solene Udtalelse af, at
Laantageren var forpligtet som dømt (judicatus). Efter
Indførelsen af møntet Metal, Penge, kom den
reale Laangivning — ligesom ved mancipatio
den virkelige Betaling af Købesummen — til at
ligge uden for n., og denne blev kun Formen
for Pengeudlaan. — Den ved n. forpligtede,
nexus, var underkastet de samme Regler som
domfældte. Tilbagebetalte Debitor ikke rettidig
Laanet, kunde Kreditor bemægtige sig hans
Person (manus injectio) og — efter at have
fremstillet ham for Prætor — binde ham og
lægge ham i Lænker. Vilde ingen trods tre
Gange gentaget Opraab udløse ham, blev han
efter 60 Dages Forløb Kreditors Skyldslave.
Kreditor kunde da enten sælge ham til Udlandet
(trans Tiberim) ell. dræbe ham. Havde fl.
Kreditorer Krav mod samme Debitor, kunde de
i den ældste Tid iflg. en Bestemmelse i de XII
Tavlers Love skære hans Legeme i Stykker
(partis secanto) og dele det mellem sig. Disse
Regler mildnedes senere, og der aabnedes
Debitor Adgang til ved Slavearbejde at aftjene sin
Gæld. (Litt.: H. H. Pflüger, »N. und
mancipium« [1908]).
C. W. W.
nexus (lat.), Sammenhæng, Sammenføjning,
Forbindelse, Baand.
Nexø, Købstad midt paa Østkysten af
Bornholm, Sønder Herred, ligger under 54° 3,6′ n.
Br. og under 2° 33,4′ ø. L. f. Kbhvn (Kirken),
c. 28 kan Øst for Rønne og 8 km Syd for
Svaneke paa en flad Kyststrækning, hvis Underlag er
Sandsten. Nogle km Syd for Byen gaar den
dog over til Sandbund med Klitdannelse, og
Vest for Byen hæver Overfladen sig betydelig
og gaar over i de for deres Skønhed bekendte
Helvedes- og Paradisbakker. Byen er Bornholms
næststørste (naar Allinge og Sandvig regnes
som to Byer); den havde 1. Febr 1921 736
Gaarde og Huse med 2724 Indb. (1911: 2703,
1901: 2523, 1850: 1403, 1801: 1274), og dens Areal
er 431 ha. Byens største Udstrækning er i
Syd—Nord (se i øvrigt Kortet); dens Hovedgader er:
Strandgade, Storegade, Brogade, Stormgade,
Havnegade, Nørregade og Hallandsaas. Husene
er for det meste smaa (et Stokværk) og mange
af dem endnu af Bindingsværk om end ikke
særlig gamle. Ejendommelig for Byen er de
mange smukt opsatte Sandstensdiger, som
indhegner Gaardspladser og Haver. Af offentlige og
andre Bygninger samt Institutioner kan nævnes:
Kirken, opført af Kamp og hvidtet, har ved en
Tilbygning faaet Vinkelform, den har intet Kor,
mod Vest et lavt Taarn, hvis øverste Del er
Bindingsværk, og som 1910 forsynedes med
Tagrytter; Metodistkirken Ebenezer (opført
1895), Valgmenighedskapellet Siloam, et luthersk
og et indremissionsk Missionshus, et
Baptistkapel, den kommunale Borgerskole i to
Bygninger, Realskolen, Teknisk Skole (det tidligere
private Seminarium nedlagdes 1917), Raad-,
Ting- og Arresthuset (opført 1856), hvis Sal
benyttes som Retslokale og til Byraadsmøder,
desuden er der Udvalgsværelser og Politistation;
en kommunal Kontorbygning med
Kæmnerkontor; Sygehuset (fælles for By og Amt) med
Epidemiafdeling; et Børneasyl for 50 Børn
(Etatsraadinde Kofoed’s Legat); Gasværket
(opført 1906), Elektricitetsværket (opført 1910);
Vandværket; Banegaarden, opført 1900—01 af
Sandsten (Arkitekt M. Bidstrup),
Dommerboligen (Statens); Posthus, Telegrafstation og
Toldkammer er installeret i private Bygninger. Vest
for Byen er der et lille Anlæg, og mod Syd er c.
50 ha beplantet. Af Beboerne beskæftiges den
største Gruppe (c. 2/5) ved Haandværk og
Industri; de vigtigste andre Næringsveje kommer
derefter i flg. Orden: Handel o. l., Transport,
 |
| Nexøs Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
