- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ney, Michel - Nezpercé - Ngami - Nganhwei - Nganking - N'gornu - Ni - Niadi - Niagara (flod)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Familie samlede Materialet dertil, og de udkom
1833, men gaar kun til 1805. (Litt.: Bonnet,
La vie militaire du maréchal N. [Paris
1910—11]). — N. efterlod sig 4 Sønner; af disse blev
de 3, Joseph Napoléon N. (1803—57),
Michel Louis Felix N. (1804—54) og
Napoléon Henry Edgar N. (1812—82) alle
fr. Generaler; de var ivrige Bonapartister og
knyttede til Napoleon III.
E. C.

Nezpercé [nepær↱se], et Navn, opr. brugt
som Betegnelse for flere nordvestlige
Indianerstammer, der plejede at gennembore Næsen for
at indsætte en Dentaliumskal. Nu anvendes N.
kun om en enkelt Stamme, som i øvrigt aldrig
vides at have fulgt nævnte Skik. N. hører til
Shahaptin-Sprogætten og boede opr. ved nedre
Snake River og Bifloder. Indtil Hestens
Indførelse muliggjorde længere Jagtekspeditioner,
var Laksefangst deres Hovederhverv, men de
var ogsaa kendt for deres Handel med
Nabostammerne. Efter en blodig Opstand mod
U. S. A. 1877 bor de nu i et Antal af ikke 2000 paa
Reservationer i Idaho og Washington. (Litt.:
Handbook of American Indians North of Mexico
II [Bur. Amer. Ethnol., Bull. 30, Washington
1912]).
K. B.-S.

Ngami, tidligere en Sø i det indre
Sydafrika, britisk Betschuanaland, laa paa 20 1/2°
s. Br. og 23° ø. L. for Grw. og indtog det lavere
Parti af en stor Sænkning af det sydafrikanske
Plateau Nord for Kalahari-Ørkenen. Søen blev
opdaget 1849 af Livingstone og undersøgtes
nærmere af Svenskeren K. J. Andersson 1853 o. flg.
Aar. Den modtog sit Vand gennem et
betydeligt Tilløb fra NV. Okavango, i sit øvre Løb
kaldet Kubango, og havde et periodisk Afløb
mod Øst, Botlette, til det store Saltsumpparti
Makarikari (Saltpandebækkenet). Søen havde da
et betydeligt Vandspejl, paa Livingstone’s Tid
vistnok c. 2000 km2, men senere Rejsende har
konstateret en Udtørring, og da Lugardi og
Passarge besøgte den 1896, var Søen tør. Efter de
Indfødtes Udsagn var Okavango allerede 1890
ophørt med at føre sit Vand ud til Søen, idet
den NV. f. Søen opløste sig i flere snart
udtørrende Arme. Det gamle Søbækken præsenterer
sig nu med en Bevoksning af Rør groende i en
blød, forræderisk Jordbund, under hvilken man
kan finde Brakvand. (Litt.: K. J.
Andersson
, »Lake N.« [1856]; Dr. S. Passarge,
»Die Kalahari« [Berlin 1904]).
C. A.

Nganhwei (Nganhui, Anhui,
Nganhoei), Prov. i det østlige Kina, ligger paa
begge Sider af Jang-tse-kiang og har 142000 km2
med antagelig c. 14—20 Mill. Indb. Den
sydlige Del af Provinsen er bakket, den nordlige
Del, der gennemstrømmes af Hwaiho med flere
Bifloder, derimod flad. Landet er
overordentlig frugtbart og frembringer mod Syd store
Mængder af Te og Silke, mod Nord Ris. Før
Taiping-Oprøret skal Provinsen have talt 37
Mill. Indb., men Oprøret og derefter følgende
Epidemier og Hungersnød bragte
Indbyggertallet stærkt ned. Senere er det atter gaaet op ved
Indvandring fra Naboprovinserne. (Litt.:
Havret, La province de Nganhoei [Shanghai
1893]).
M. V.

Nganking (Ngangking), Havnestad i det
østlige Kina, Hovedstad i Prov. Nganhwei,
ligger ved venstre Bred af Jang-tse-kiang, har c.
40000 Indb. og driver betydelig Handel.
M. V.

N’gornu, Angornu, By i Mellemafrika, i
det tidligere Negerrige Bornu, nu britisk
Koloni Nigeria, ligger paa den vestlige Side af
Tsad-Søen, er en meget besøgt Markedsplads
med livlig Handel. C. 20000 Indb.
C. A.

Ni, det højeste encifrede Tal efter vort
dekadiske Talsystem, spillede i Oldtiden, i
Pythagoræernes Talsymbolik, en lgn. Rolle som
Tretallet, som Fuldendelsens Tal (idet 9 er 3×3).
Hos Nyplatonikere og hos forsk. hemmelige
Selskaber i senere Tider opfattes N. paa lgn. Vis.
I Mytologien forekommer ogsaa Nitallet; der var
saaledes (i alt Fald i Oldtidens senere Dage)
9 Muser.

Niadi, se Kuilu.

Niagara [nai↱ägərə], 1) Flod paa Grænsen af
U. S. A. og Dominion of Canada, danner
Afløbet fra Erie- til Ontario-Søen og strømmer i
Retning Syd til Nord. N. har en Længde af 53
km, og Niveauforskellen mellem de to Søer er
101 m. Ved Fort Erie, hvor den først antager
Karakter al en Flod, er den 1,2 km bred,
derefter indsnævres den til 600 m, men udvider sig
atter til sin opr. Bredde, hvorefter den deler
sig i to Arme, der omslutter den amerikanske Ø
Grand Island. Herefter strømmer den videre
med voksende Hastighed og danner endelig 32
km ndf. Fort Erie det berømte N.-Vandfald.
N. f. Faldet strømmer Floden igennem den 10
km lange Cañon, Faldet i Tidens Løb har
udgravet; dennes Sidevægge er mellem 60 og 100
m høje, og dens Bredde er først 300 m, men
indsnævres hurtig til 240 m og 4 km ndf.
Faldet pludselig til 76 m. Paa den flg. Strækning
er Strømmen p. Gr. a. Sammenpresningen saa
voldsom, at Vandet ligger 3 m højere paa
Midten end ved Bredderne. Strækningen benævnes
Whirlpool, men en egl. Strømhvirvel
(Whirlpool) dannes dog kun et enkelt Sted, hvor
Floden gør en Bøjning mod Øst efter at have
dannet et Bassin. Kun et Par Gange har en Baad
passeret hele Whirlpool. Efter at have forladt
sin Cañon ved Queenston faar N. et roligt og
sejlbart Løb med en Længde af 11 km og en
Bredde af 700 m, hvorefter den udmunder
mellem det amer. Fort Niagara (lige ndf.
Youngstown) og den kanadiske By Niagara. — Selve
N.-Faldet er ved Goat Island (Gedeøen) ell.
Iris Island, hvilket sidste Navn hentyder til de
Regnbuer, der dannes over den, delt i to ulige
store Partier. Det østlige, amer., Fald er 330
m bredt, ved Bredden 50 og i Midten 47 m højt.
Det vestlige, store Horseshoefall (Hesteskofald)
danner en Bue stærkt konveks mod Syd med
en Længde af 578 m (Strømmens Bredde er 372
m), ved Bredden en Højde paa 48 m og i
Midten paa 44 m. De nedstyrtende Vandmasser
anslaas til 500000 Kbm pr Minut. Fra den 75—90 m dybe
Kløft, hvori Vandet styrter ned, opstiger
hvide Skum- og Skymasser, der kan ses
mange km bort. Ligeledes skal Larmen kunne
høres i en Afstand af 60 km. Den Skrænt, Vandet
styrter nedover, dannes foroven af 25 m

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free