- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niagara (flod)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyk haard Kalksten, den saakaldte N.-Kalk
(s. d.), under hvilken ligger en 100 m tyk, blød
Skifer, afbrudt af faa og tynde Lag haardt
Materiale. Skiferen udvaskes let af Vandet, saa
der dannes en dyb Hulhed ind under
Kalkstenen, der Tid efter anden styrter ned,
hvorfor Vandfaldet langsomt rykker op mod Erie-Søen.
Større Nedstyrtninger finder Sted med Aars
Mellemrum. Et stort Skred skete, da den
saakaldte Table Rock paa den kanadiske Side
faldt ned 1850. Klippeblokkene ved Faldets
Fod stammer netop fra nedstyrtede Masser.
Faldets Tilbageskridning er selvfølgelig
ogsaa gaaet for sig i Fortiden, saa man
maa tænke sig, at N.-Flodens Vande opr. ved
Queenston styrtede ned over Klippeskrænten til
Ontario-Sletten, og at hvert mellemliggende
Punkt en Tid har haft sit N.-Fald. 1678 var
der 3 særskilte Fald: de nuværende og et
mindre mod NØ. Dette sidste fandtes ikke 1751.
1842—1905 er den midterste Del af Hesteskofaldet
rykket c. 88 m tilbage ell. gennemsnitlig 1,43 m
om Aaret; det amer. Fald har samtidig kun
flyttet sig 11,3 m, 0,18 m aarligt; det har
med sin ringere Vandmængde (4,83 % af hele
N.-Faldets) i de 600—800 Aar, det har
eksisteret, ikke kunnet grave sig en Kløft.
Antager man, Faldet er rykket tilbage med
den største Hastighed, behøvede det 7000 Aar
for at naa fra Queenston til sin nuværende Plads;
og i mindre end 18000 Aar vilde det naa op til
Erie-Søen. Denne Beregning skulde altsaa gælde
Minimum. Imidlertid er det sikkert, at Faldet
maa være dannet efter Istiden ell. i hvert Fald
i Slutn. af denne, idet Overfladen af Goat Island
og Bredderne langs N.-Flodens Cañon dannes af
Alluvialaflejringer, hvis Dyreverden er akkurat
den samme, som nutildags findes i N.-Floden.
Beregningerne over Faldets Tilbageskriden i
Fortid og i Fremtid vanskeliggøres bl. a. ved,
at Vandføringen tidligere har været vekslende,
og ved, at N. ikke længere findes i sin naturlige
Tilstand, idet Kanaler, Kraftanlæg o. a. berøver
det stedse større Vandmængder. Endelig maa
der tages Hensyn til, at Laget af den haarde
N.-Kalksten bliver mægtigere mod S., saa
Nedbrydningen stadig bliver langsommere og
langsommere. Spencer, en af de betydeligste
Forskere, anslaar N.-Faldets Alder til c. 39000 Aar;
men der er dem, der holder paa 100000 Aar. —
For Omegnen spiller Faldet den største Rolle,
dels som Valfartssted, for Turister (c. 1 Mill.
aarlig), dels som Kraftkilde for Industrianlæg.
Man har 1885 indrettet dels Goat Island (32 ha),
dels et Stykke Land ndf. Faldet til en
Nationalpark. En 110 m lang Bro ovf. det amer. Fald
fører til den lille Holm Green Island og videre
til Goat Island og til de smaa Holme »Three
Sisters«. Herfra ser man paa nært Hold de
»kanadiske Hvirvler«, hvor Vandhastigheden er
50 km i Timen. Paa Nordspidsen af Goat Island
kan man med Fodfæste paa en ganske smal
Klippeafsats komme ind under det amer. Fald,
saa man ser de mægtige Vandmasser oven over
og foran sig (cave of the winds — Vindenes
Hule). Faldets Vandkraft beregnes til c. 7 Mill.
H. K. Denne uhyre Kraft er endnu langtfra
udnyttet. 1913 brugtes 455000 H. K., især i Byerne
Toronto og Buffalo, men for øvrigt inden for en


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free