- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niagara (flod) - Niagara (by) - Niagara Falls (by i USA) - Niagara Falls (by i Canada) - Niagara Kalk - Niagusta - Niam-Niam - Niari - Nias - Niaussa - Nibby, Antonio - Nibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afstand af 250 km. Kraftanlægget bestaar i, at
man ind under Niagara Falls har ført en
Tunnel, der forsyner kæmpemæssige Turbiner med
Vand. Iflg. Traktat af 1819 danner N.-Floden
Grænse mellem U. S. A. og Kanada; den største
Del af Hesteskofaldet bliver herved kanadisk.
1910 fastsattes den største Vandmængde, der
maa benyttes til Kraftanlæg, til 991 m3 pr Sek.
for Kanada og 515 for U. S. A. — ialt c. 37 %
af Faldets mindste Vandføring. Over N.-Floden
fører nu 5 Broer. Den øverste (fra 1873) findes
ved Buffalo. Umiddelbart ndf. Faldet er den 375
m lange, 78 m høje Hængebro (aabnet 1869) for
Fodgængere; 3 km længere nede findes en
Cantileverbro (fra 1883) og en Hængebro (fra 1897).
Den sidst (1899) opførte er Hængebroen mellem
Lewiston og Queenston. Over 3 af Broerne
gaar Jernbaner. Da Skibsfarten er afbrudt paa
en Strækning af 10 km ved Faldet og
Strømhvirvlerne, har man paa kanadisk Territorium
anlagt Welland-Kanalen, der er 43 km lang og
fører fra Port Colborne til Port Dalhousie.
Kanalen har Navn efter Byen Welland og
overvinder gennem 27 Sluser den 101 m høje
Stigning. — Navnet N., der betyder »Vandtorden«,
er den eng. Fordrejelse af et Irokeserord.
(Litt.: U. S. Geolog. Survey: Geologic Atlas.
Niagara Folio
[Washington 1913]; Spencer,
The Falls of N. [Ottawa 1907]). — 2) By i
Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger over for
den amer. By Youngstown ved N.-Flodens
Udløb i Ontario-Søen. N. kaldes ogsaa
N.-on-the-Lake, har Maskinindustri og er en Bade- og
Turistby. (1911) 1318 Indb.
(H. P. S.). G. G.

Niagara Falls [na^i↱ägərə-↱få.£z], By i
U. S. A., Stat New York, ligger paa højre Bred af
Niagara-Floden umiddelbart ved
Niagara-Faldet. Sammen med dens ndf. liggende Havn
Niagara City ell. Suspension
Bridge
, har den (1920) 50760 Indb. P. Gr. a. Faldet
er N. F. en Turistby med talrige Hoteller og
har i den senere Tid p. Gr. a. mægtige
Kraftanlæg faaet stor Industri (især kemisk). Dens
Skibsfart er betydelig. — 2) Dens Naboby
i Dominion of Canada, Prov. Ontario, paa den
modsatte Side af Niagara-Faldet hed opr.
Clifton ell. Suspension Bridge, men kaldes nu
officielt ligeledes N. F. Byen har stort
Turistbesøg, men dens stærke Vækst i de senere Aar
skyldes især ny Industrianlæg.
G. G.

Niagara Kalk [na^i↱ägərə-], er en i
Nordamerika forekommende, til den gothlandiske
Formation hørende Kaltksten, ved Erosion af
hvilken Niagara-Vandfaldet er opstaaet.
J. P. R.

Niagusta, se Niaussa.

Niam-Niam, Negerfolk i det østlige Sudan
ved Vandskellet mellem Nilens vestlige
Kildefloder og Ubangis Tilløb. N. er et Øgenavn,
givet dem p. Gr. a. deres kannibalske
Tilbøjeligheder, medens de selv kalder sig Azande.
De udgør c. 2 1/2 Mill. og er kraftige, velbyggede
Folk med kort Hovedskal. Deres forholdsvis
lyse Hudfarve og kraftige Haarvækst tyder paa
Indblanding af hamitisk Blod. Haaret opsættes
i fantastiske Frisurer; Tatovering og Spidsfiling
af Tænderne er alm. Dragten, som
hovedsagelig kun bestaar af et Skørt, er lavet af Skind.
I det frugtbare, vandrige Land er Bebyggelsen
spredt. Smaagrupper af runde Hytter med
kegleformede Tage ligger mellem Marker med
Eleusine, Maniok og Yams. Høns og Hunde er
de eneste Husdyr. De er ret dygtige
Haandværkere (Smedning, Træskæring og Kurvefletning)
og frygtede Krigere, som væbnet med Spyd,
Sværd, Kasteknive og flettede Skjolde end ikke
veg tilbage for at angribe de anglo-ægyptiske
Tropper 1904, men siden blev undertrykte. De
udgør talrige, indbyrdes uafhængige Stammer
hver med sin Høvding, men er desuden delt i
Klaner paa totemistisk Grundlag. Religionen er
en kun lidet kendt Aandetro. Ved Udlægning
af Varsler forstaar Troldmændene at skaffe sig
en betydelig Indflydelse. (Litt.: G.
Schweinfurth
,, »Im Herzen von Afrika« [2 Bd.,
Leipzig 1874]; W. Juncker, »Reisen in Afrika«
[3 Bd, Wien 1889—91]).
K. B.-S.

Niari, se Kuilu.

Nias, Ø ved Kysten af Sumatra, er dækket
af tætte Skove og naar i Matjua en Højde af
600 m.
M. V.

Niaussa, Niausta, Niagusta eller
Agostos, By i Grækenland, Nomos Saloniki,
ligger 60 km V. f. Saloniki og har c. 8000 Indb.
N., der har Vin-, Silke- og Faareavl, er anlagt
i 15. Aarh. paa det gl. Kition’s Ruiner. Den led
meget under Ali Pasha’s Kampe og i den gr.
Frihedskrig.
N. H. J.

Nibby [↱nib.i], Antonio, ital. Arkæolog,
f. i Rom 1792, d. 29. Decbr 1839. Fra 1820 til sin
Død var han Prof. i Rom. Han har indlagt sig
stor Fortjeneste ved at lede Udgravninger i
Rom og Omegn. Af hans Skr mærkes Viaggio
antiquario nei contorni di Roma
(2 Bd, Rom
1819), Analisi storio-topografica della carta dei
dintorni di Roma
(3 Bd, 1837—38) og Roma nell’
anno 1838
(4 Bd, 1838).
H. H. R.

Nibe, lille Købstad i det nordlige
Nørrejylland, Aalborg Amt, Hornum Herred, ligger
under 56° 59′ n. Br. og 2° 56,3′ v. L. f. Kbhvn
(Kirketaarnet) ved Limfjorden (N. Bredning)
paa et lavtliggende temmelig jævnt Terrain
(højeste Punkt paa Torvet er noget over 5 m),
til Dels omgivet af høje Bakker og Plantninger.
Den ligger c. 18 km VSV. f. Aalborg og 23 km
Ø. f. Løgstør. Den havde 1. Febr 1921 287 Gaarde
og Huse med 1869 Indb. (1911: 1807, 1901: 1723,
1850: 1161, 1801:1044), og Arealet var 349
ha. Byen har en Mængde smaa Gader og
Stræder, og den sammentrængte
uregelmæssige Grundplan vidner om mange
Aarhundreders Liv som Fiskerflække. Husene er
gennemgaaende smaa, dog er der flere efter Byens
Størrelse forholdsvis store og anselige
Købmandsgaarde; karakteristiske er ogsaa de mange
Haver og Træer; i det hele gør Byen et
tiltalende Indtryk. Af offentlige Bygninger m. m. kan
nævnes: Kirken, der stammer fra gotisk Tid,

Nibe Bymærke.
Nibe Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free