- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicaragua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde Coseguina 1835 et Udbrud, hvorved
udslyngedes c. 50 km3 Aske og Lava, hvilket er
det 5. største vulkanske Udbrud, som kendes
paa hele Jorden. Masaya havde et mindre
Udbrud 1902. Nærmest Kysten er yngre Dannelser
fra Kvartær- og Tertiærtiden fremherskende.
Overfladen bestaar overvejende af vulkanske
Dannelser som Lava, Tuf, Andesit og Trakyt.
N.-Sænkningen strækker sig som en lang
Gravsænkning tværs over Mellemamerika fra
Fonseca Bugten til San Juan Flodens Udløb. Hele den
lange Rk. af de tidligere nævnte Vulkaner er
aabenbart dannede over den Spalte, som i V.
danner Sænkningens Begrænsning mod det
pacifiske Bjergland. Sænkningens østlige
Begrænsning markeres endnu skarpere af en Brudlinie
langs Foden af det nordlige Bjergland. Den Del
af Sænkningen, som ikke udfyldes af N.- og
Managua-Søen, er dækket af mægtige Tuf- og
Lavalag. Ved Rio Tipitapa findes endnu
vulkanske Eftervirkninger i Form af hede Kilder og
rygende Solfatarer. — Den store nordlige Del
af N. er et Bjergland, hvis Vestrand dannes af
Cordillerernes Hovedkæde, der løber parallelt
med Stillehavet; i sin sydlige Del bøjer den dog
mod Ø. og naar ud til det caraibiske Hav, hvor
den ender i Forbjerget Monkey Point. Ogsaa
den er, om end i mindre Grad end Kystlandet,
vel forsynet med Vulkaner. Ø. f.
Cordillerer-Kæden er N. kun lidet kendt og undersøgt. Fra
denne udgaar i østlig Retning fl. Bjergrygge,
der begrænser fl. Højsletter, som dog kan
sammenfattes til to: en sydlig, der gennemstrømmes
af Bluefields og er aaben mod det østlige
Kystland, og en nordligere, mere sammensat
og delvis lukket mod Ø. af Mesas de los Toakas.
Mod N. og S. er der dog Skraaninger ud til
Kystlandet, hvorigennem Floder baner sig Vej.
Østlandets Hovedfloder Rio Coco mod Nord og
Rio Grande med dens Biflod Tuma afvander
Dele af Højsletten. I denne Del af Landet synes
gl. krystallinske Dannelser at danne
Underlaget, medens Overfladen ogsaa her bestaar af
unge vulkanske Lavaer og Tuflag. Højlandet
overskrider ingen St. 1800 m. Derimod bestaar
det østlige Lavland, der med et kuperet
Overgangsbælte er forbundet med Højlandet, af
ganske unge Flodaflejringer, som dækker over
ældre og yngre ((tertiære) Eruptiver. Gennem
dette Sletteland er Floderne delvis sejlbare, om
end nogle, som Prinzapolka, er belemrede med
Strømsnævringer. Indtil Rio Vaspuc er Rio
Coco farbar for mindre Dampere og Rio Grande
omtr. op til Rio Tuma. Langs Kysten findes en
Rk. af indbyrdes forbundne Laguner: Vounta,
Perlas o. a. og Mangrovesumpe. Fl. af Floderne,
som Prinzapolka og San Juan, danner Deltaer.
Gennem dette Virvar af Vandveje, Creeks, der
snart er brede som Søer, snart smalle som
Kanaler og alle omgivne af tæt Skov, kan man
kun komme frem med Baade. End ikke
Indianerne er altid i Stand til at finde Vej gennem
denne Vandlabyrint. Denne Lagunekyst har
efter en Indianerstamme faaet Navnet
Mosquitokysten.

Iflg. sin Beliggenhed har N. Tropeklima.
Varmen er mest følelig i Lavlandet langs
Havene, hvorimod Højlandet har et mere
tempereret Klima. Østkysten ligger udsat for
NO.-Passaten hele Aaret, medens Vestkysten kun har
Passat om Vinteren og svage sydlige Vinde om
Sommeren. Bluefields paa Østkysten har for
koldeste Maaned (Februar) 25,4° C. og for
varmeste (Maj) 28° C. I Rivas paa Vestkysten
falder i aarligt Gennemsnit 169,9 cm Regn og
i Greytown paa Østkysten 658,3 cm. Maanederne
Jan.—April er Tørtid. Hovedmængden af
Regnen falder i Maj—Oktbr med Maksimum i Juni
og Oktbr. Østkysten har dog ingen Tørtid. Paa
Klitterne ved Østkystens Laguner vokser
Ipomea pes capræ, omkr. Lagunerne Mangrove og
Krat af Acacia, Mimosa og Euphorbia. Det
østlige Lavland er et Skov- og Savanneland.
Mellem Rio Coco og Prinzapolka er Savannen
fremherskende, sydligere og vestligere derimod
Urskoven. Foruden forsk. Arter af Palmer er
en harpiksrig Fyr Savannens karakteristiske
Træer. I Højlandet og det østlige Lavland
findes jomfruelige Urskove med talrige
Nytteplanter, som Kakaotræer, Vanille, Gummi- og
Guttaperkatræer, Cederen og Mahognitræet. Paa
den mere tørre Vestkyst vokser Prosopis
horrida
og Eugenia guayaquilensis samt en Del
sydamerikanske Palmer (Bactris, Geonoma,
Iriartea). Indtil 1000 m’s Højde findes spredte
Arealer med Tropeskove, hovedsagelig af
Acrocomia og højere oppe af Chamædorea pacaya,
Træbregner og Egearter. Dernæst følger
Savanner og Fyrreskove, og oven for 1300 m-Linien,
altsaa paa isolerede Bjerge og paa Højsletten,
Agavebevoksninger. N.’s Dyreverden har et
tropisk og sydamerikansk Præg. Saaledes findes
baade Bæltedyr og Myresluger. Jaguaren og
Pumaen holder til i Bambustykningerne, og
Vildsvinet er Indianerens kæreste Vildt. Tapiren og
et Par Hjortearter er ikke sjældne mod Øst.
Bl. N.’s Abearter tiltrækker Brøleaben sig især
Opmærksomheden. Af Fugle findes navnlig
Kalkuner, Tukaner og Papegøjer. Foruden
Giftslanger (Bothrops lanceolatus, Lachesis muta)
findes Boa Constrictor. Af lavere Dyr er
Termitterne og de talrige Moskitoer samt Sandlopperne
en Plage for Menneskene.

Befolkningen er i høj Grad uensartet. Af de
638119 Indb., som Folketællingen 1920 opgiver,
betegnes 107167 som Hvide (Blancos), 440601
Brunlige (Trigueños) 60654 Sorte (Negros), 29284
Kobberfarvede (Cobrizos) og 413 Gule
(Amarillos). Disse Tal maa forstaas saaledes, at der
til Hvide er regnet et betydeligt Antal lyse
Mestizer. De Brune er mørkere Mestizer og et
mindre Antal rene Indianere. De Kobberfarvede
er Blandinger mellem Negre og Indianere
(Zamboer), og de Gule er Kinesere og Japanesere.
Ved Atlanterhavskysten er Negrene, der mest
er indvandrede fra Vestindien, de
toneangivende. Landets Tyngdepunkt ligger mod Vest. I
Lavlandet ved det store Ocean bor 2/3 af
Befolkningen. Dog er ogsaa her den dyrkede Del
kun spredte Pletter. I Sommeren 1923 forsøgtes
en dansk Kolonisation i den østlige Del af
Matagalpa Plateauet mellem Rio Grande og Rio
Tuma. Forsøget er foreløbig faldet meget
uheldigt ud. Dyrkningen af Kaffe, Bananer,
Sukkerrør, Kakao, Tobak og Bomuld drives i
saa stor Udstrækning, at der kan udføres en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free