Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicaragua - Nicaragua-Kanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del. I Højdalene, navnlig omkr. Leon, Managua
og Matagalpa findes de største Kaffeplantager.
Kystlandet paa Atlanterhavssiden egner sig godt
til Banandyrkning. De store Skove leverer
Gummi, Kautsjuk, Farvetræ og Tømmer. Kvægavlen
er størst paa Stillehavskysten og i Sænkningen.
Der findes c. 1200000 Stkr Kvæg.
Bjergværksdriften er i Hænderne paa nordamerikanske
Selskaber. De rigeste Gruber findes ved Rio
Mico, en Biflod til Bluefields, samt ved Piz-Piz
i det nordøstlige N. Der udvindes især Guld og
Sølv, Jern, Kobber og forsk. Smykkestene.
Industrien er meget ubetydelig og indskrænket
til Fabrikation af Sivmaatter, Straahatte,
Hængemaatter og Drikkekar af Kalebasser, der
fremstilles af Indianerne. Handelen er endnu
ubetydelig. De vigtigste Havne er Corinto og
San Juan del Sur ved Vestkysten og Greytown
paa Østkysten. Jernbanerne findes udelukkende
i det vestlige Lavland; 1922 c. 300 km.
Amerikanerne har planlagt en Jernbane fra Bluefields
til N.-Søen. 1920 anløb 779 Skibe med 463925
t N.’s Havne. Efter Verdenskrigen drives
næsten al Handelen med U. S. A. Importen, der
1921 var paa 1094412 £, bestaar navnlig af
Bomuldsvarer, Jern og Staal, Hvedemel og
Kemikalier. Eksporten, der 1921 var paa
1664113 £, faldt paa følgende Varer, hvis
Værdi alle opgives i Dollars: Kaffe 2352487,
Bananer 1405143, Sukker 1308653, Guld 989973,
Tømmer 900679. Før Verdenskrigen handlede
N. mest med Tyskland. Nu har U. S. A. erobret
3/4 af Handelen. N.’s Nationalbank oprettedes
1912 i Managua med en Kapital paa over
100000 Dollars. Andre Banker er The
Commercial Bank of Spanish America og The Anglo
Central American Commercial Bank, Ltd.
Metersystemet er indført, men de gamle, sp. og
eng. Maal holder sig stadig. Ved en ny Møntlov
af 1912 er Sølvmøntfoden erstattet med
Guldmøntfod; den ny Møntenhed, Córdoba, er lig
med en amer. Doll. Cordoba’en findes som
Sølvmønt og Sedler. Telegrafnettet har en Længde
af 5820. km. Desuden findes 1288 km
Telefonledninger med 29 Telefonstationer.
Regeringen har afsluttet Kontrakt om Anlæg af traadløse
Telegrafstationer i Managua, Granada, San
Carlos, San Juan del Norte og Castillo.
Ifølge Forfatningen af 21. Decbr 1911,
ratificeret 1. Marts 1912, ændret 5. Apr. 1913,
bestaar Regeringen af en Præsident og en
Vicepræsident, valgte for 4 Aar, et Senat med
24 Medlemmer, valgte paa 6 Aar, og et
Deputeretkammer med 43 Medlemmer, valgte paa 4 Aar.
Managua (s. d.) er Regeringens Sæde. Landet er
delt i 13 Departementer, 2 Comarcas og 3
Distrikter. Landets Finanser staar paa en daarlig
Fod. Statsgælden er (1922): 1956479 £.
Indtægterne opførtes 1921—22 med 576088 £,
Udgifterne med 572888 £. Paa Fredsfod tæller Hæren 2000
Mand, i Krigstid 7000 Mand.
Historie. Sammen med Guatemala rev N.
sig 1821 løs fra Spanien og erklærede sig 1823
for en Republik i Forbund med de øvrige 4
centralamerikanske Stater, men først 1848 blev
en Forfatningslov vedtaget. N. førte imidlertid
en bevæget Tilværelse. Borgerkrigen rasede
særlig 1854—60, hvor det en Tid lykkedes den
dristige nordamerikanske Eventyrer Oberst
Walker at blive N.’s Overhoved. Han blev ved Hjælp
fra Salvador, Honduras og Costa Rica styrtet
1857, men forsøgte flere Gange senere at tilrive
sig Magten, indtil han 1860 blev fanget og
skudt. N. har ført Krig mod Costa Rica (1853)
om Havnestaden San Juan del Norte og mod
Honduras (1893). Over den østlige Del af N.
Moskitokysten, tiltog England sig Overhøjheden
og besatte 1848 San Juan (Greytown) for at
bemægtige sig Udgangspunktet for N.-Kanalen.
1860 sluttedes dog en Overenskomst med
England, hvorved N. fik Ret til de østlige
Landstrækninger mod en aardig Afgift paa 5000 Doll.
til Moskitokongen, en Indianer, der var
fuldstændig afhængig af disse Egnes
Negerbefolkning. Efter flere forgæves Forsøg afsluttedes
1895 et Forbund mellem N., Honduras og
Salvador. Hver Stat beholdt sin Uafhængighed,
men over for Udlandet var de en Enhed:
Republica mayor de Centro-America. Denne Union
ophævedes atter 1898. 1905 indlemmedes
Mosquito Reservationen i N. og omdannedes til
Dept Zelaya. Navnet fik det efter General José
Santos Zelaya, som havde beholdt
Præsidentposten siden 1894. Han faldt først ved
Revolutionen 1909. Derefter fulgte to provisoriske
Præsidenter, indtil den ny Forfatning traadte i
Kraft. 1911—17 var Adolfo Diaz Præsident.
Imidlertid var N.’s Finanser kommet i en
saadan Uorden, at U. S. A. i 1913 maatte
reorganisere Statens Pengevæsen. I Febr 1913
undertegnede N. en Traktat, hvori U. S. A.
overtog en Gældspost paa 3 Mill. Doll. mod Ret til
N.-Kanalen og visse Rettigheder i
Fonseca-Bugten og paa Corn Islands. 1919 kom N. i
Konflikt med Honduras p. Gr. a.
Troppekoncentrationer ved Grænsen. U. S. A. bilagde
Konflikten. 18. Apr. 1917 afbrød N. den diplomatiske
Forbindelse med Tyskland og erklærede Krig 8.
Maj 1917. N. var repræsenteret som Medlem af
Nationernes Forbund i Versailles og ratificerede
Fredstraktaten 5. Apr. 1920. N. indtraadte ikke
i den centralamerikanske Union af 1921.
1917—20 regerede Emiliano Chamorra som Præsident
og efterfulgtes 1921 af den nuv. Præsident Diego
Manuel Chamorra. (Litt.: Bovallius,
Nicaraguan antiquities [Sthlm 1886]; K. Sapper,
»Mittelamerikanische Reisen und Studien«
[Braunschweig 1902]; Samme, Ȇber
Gebirgsbau und Roden des südl. Mittelamerika« [Pet.
Mitt. Ergbd 32, 1906]; B. Mierisch, »Eine
Reise quer duren N.« [Pet. Mitt., 1895];
Portas, Compendio de la historia de N.
[Managua 1918]).
N. H. J.
Nicaragua-Kanalen [nika↱ragua-], planlagt
Kanal gennem Mellemamerika for at forkorte
Søvejen mellem det atlantiske og det stille Hav.
Kanalen skulde med Benyttelse af
Nicaragua-Søen, hvis Vandspejl ligger c. 33 m o. H., en
Højde, der nødvendiggjorde Anlæg af 9 Sluser,
gaa fra San Juans Munding i det caribiske Hav
(ved Greytown) til Brito ved det stille Hav.
Repræsentanternes Hus i Washington vedtog
baade 1900 og 1901 at bygge N.-K., men hver
Gang blev Forslaget forkastet af Senatet, der
forlangte, at man skulde vente og se, hvad der
kom ud af Forhandlingerne med det fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
