- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
913

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicolaysen, Nicolay - Nicole, Pierre - Nicolini (Ernst Nicolas) - Nicolosi - Nicols Prisme - Nicosia - Nicosia - Nicot, Jean - Nicotera (by) - Nicotera, Giovanni - Nicotiana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hverv, der blev knyttet til den 1844 stiftede
»Forening til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring«. Lige siden dennes Stiftelse havde kan
deltaget i det af den udfoldede Arbejde og blev
tidlig Medlem af Direktionen, senere Formand
og Sekretær. Et rigt og omfattende arkæol.
Undersøgelses- og Udgravningsarbejde foregik i
Aarenes Løb under hans Ledelse, saaledes
Udgravninger af Munkelivsklostret i Bergen (1860),
af Maria-Kirkens Levninger i Oslo (1865), af
Gokstadskibet (1880) o. fl. Ligeledes indlagde
han sig Fortjenester som Medlem af
Kommissionerne vedrørende Restaurationen af
Trondhjems Domkirke og Kongehallen paa
Bergenshus. Han gav Stødet til Oprettelsen af
Kunstindustrimuseet i Kria og udfoldede en
betydningsfuld Virksomhed for Kunsthaandværkets
Fremme. Af N.’s talrige Værker skal nævnes
»Mindesmærker af Middelalderens Kunst i
Norge« (1—5, Kria 1853—55), »Arkæologisk-historisk
Fortegnelse over Norges Levninger af Kunst og
Haandværk fra Middelalderen« (1855), »Norske
Stiftelser« (1—5, 1854—94), »Norske Magazin«
(1—3, 1858—70), »Norske Bygninger fra
Fortiden« (1.—3. Rk., 1860—80), »Norske
Fornlevninger« (1862—66), »Bergens Borgerbog
1550—1751« (1878), »Langskibet fra Gokstad« (1882) og
»Kunst og Haandværk fra Norges Fortid« (1881
ff.); hermed fulgte Beskrivelser af Lyseklosters
og Hovedøens Klosters Ruiner samt af
Stavanger Domkirke. Af hans mindre Skr mærkes
Fremstillinger al Trondhjems Domkirke og
Stor-Hammers Ruiner. Han leverede et stort
Antal Afh. af forsk. Indhold — særlig
Topografi og ældre Bygningsvæsen — til »Norske
Samlinger« og (norsk) »Historisk Tidsskrift« og
forestod til 1899 Udgivelsen af
»Aarsberetningerne fra Foreningen til Norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring«, hvor han bl. a. gjorde Rede
for de af ham hvert Aar foretagne
Undersøgelser og Udgravninger. 1904 fratraadte han
Stillingen som Antikvar.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Nicole [ni↱kål], Pierre, fr. Teolog, f. 13.
Oktbr 1625 i Chartres, d. 16. Novbr 1695 i
Paris. Han hørte til Mændene i Port-Royal og
skrev bl. a. skarpt mod Jesuitterne. Hans store
Lærdom roses af hans samtidige. Bl. hans
talrige Værker maa nævnes Logique de Port-Royal
(1659) og en lat. Oversættelse af Pascal’s
Provincialbreve. (Litt.: Reuchlin, »Geschichte
von Port-Royal«, II; Goujet, Vie de Nicole
[1741]; Sainte-Beuve, Port-Royal [1888]).
A. Th. J.

Nicolini [nikåli↱ni], egl. Ernst Nicolas,
fr. Tenorsanger, f. i Tours 23. Febr 1834, d. 18.
Jan. 1898, var 1855—59 ved Opéra comique i
Paris uden at gøre sig særlig bemærket, gik
derefter til Italien og England, men hans egl.
Berømmelse stammer derfra, at han senere blev
en stadig Ledsager af Adelina Patti paa hendes
Turneer og 1886 giftede sig med hende.
S. L.

Nicolosi, By paa Sicilien, Prov. Catania,
ligger paa Sydskraaningen af Ætna 11 km VNV.
f. Catania, (1911) 3870 Indb. Fra N. plejer man
at bestige Ætna.
C. A.

Nicols Prisme [↱nikə£z-], se Polarisation.

Nicosia, By i det indre af Sicilien, Prov.
Catania, ligger ved Salso i en vild Bjergegn, er
Bispesæde og har gotisk Domkirke, Svovlkilder,
Saltværker og (1911) 16920 Indb.
C. A.

Nicosia, d. s. s. Levkosia.

Nicot [ni↱ko], Jean, fr. Diplomat og Lærd,
f. i Nîmes c. 1530, d. i Paris 1600. N. var opr.
Advokat og kaldtes 1554 til Hoffet i Paris,
hvorfra Henrik II 1559 sendte ham som Ambassadør til
Lissabon; der lærte han Tobaksplanten at kende,
ell. som den den Gang kaldtes Petunia, og han
sendte den til Katharina af Medici, Kardinalen
af Lorraine og flere andre, idet han roste
dens medicinske Egenskaber. Den blev ogsaa
hastigt en Vidunderurt, der kunde helbrede alt
og alle (se Tobak). N. kaldtes tilbage 1561 og
genoptog nu de filologiske Studier, han havde
dyrket siden sin Ungdom, og fuldendte Thrésor
de la langue française
, der blev udgivet
posthumt og opnaaede fl. Udgaver. Et Monument for
N. er rejst i Nîmes. Slægten, Nicotiana er
opkaldt efter ham.
J. S. J.

Nicotera [ni↱kåtera], By i Syditalien, Prov.
Catanzaro, ligger ved det tyrrhenske Hav, er
Bispesæde og har Fiskeri og (1911) 10800 Indb.
C. A.

Nicotera [ni↱kåtera], Giovanni, ital.
Statsmand, f. 9. Septbr 1828 i Calabria, d. 13. Juni
1894. Han deltog 1847—48 i de revolutionære
Bevægelser i sin Hjemstavn og udmærkede sig
1849 som Officer under Roms Forsvar, levede
siden i Turin som Korrektør. 1857 var han med
paa det af Mazzini fremkaldte Togt til
Syditalien, blev haardt saaret og fangen, samt
derefter dømt til livsvarig Galejstraf. Han
frigjordes ved Opstanden paa Sicilien 1860 og fulgte
senere Garibaldi paa hans Tog, baade 1862 og
1867, samt under Krigen 1866. Desuden var han
fra 1861 Medlem af det ital. Deputeretkammer,
hørte til yderste Venstres Førere og viste sig
som en udmærket Taler. Marts 1876 blev han
Indenrigsminister under Depretis, sluttede sig
ærlig til Kongedømmet og udfoldede stor Kraft
til at hindre alskens Opposition, baade fra
klerikal og radikal Side, samt til at undertrykke
Forbrydersamfundene (Camorra og Mafia) i
Syditalien. Hans Voldsomhed paadrog ham mange
Fjender, og han blev styrtet i Decbr 1877; var
senere en af Førerne for det oppositionelle
Venstre og blev Febr 1891—Maj 1892 paa ny
Indenrigsminister under Rudini. (Litt.:
Giordano, La vita ed i discorsi di G. N. [Salerno
1878]; Mario, In memoria di G. N. [Firenze
1894]).
E. E.

Nicotiana L. (Tobaksplante), Slægt af
Natskyggefamilien, en eller sjældnere
fleraarige Urter med store, hele og stærkt
kirtelhaarede Blade og en Top af anselige Blomster,
der har et 5-lappet, rør- ell. klokkeformet
Bæger og en grøn, gul. rød ell. hvid Krone med
et langt Rør og en udstaaende, lidt
uregelmæssig Krave af 5 Flige. Af Støvdragere findes 4
omtr. lige lange og 1 kortere. Kapselen er
2-klappet og indeholder talrige smaa Frø.
Henved 50 Arter i Nord-, Central- og Sydamerika.
Flere Arter dyrkes i tempererede og varmere
Egne. N. tabacum L. (Virginsk T., se Fig.)
er enaarig og 1—2 m høj; Bladene er siddende,
elliptisk-lancetdannede og tilspidsede mod
begge Ender. Blomsterne, der sidder i en endestillet Top,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free