Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicotiana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en lyserød Krone med et langt
Rør. Kapselen er ægformet. Virginsk
Tobaksplante har hjemme i det sydlige Nordamerika
og nordlige Sydamerika. Der findes talrige
Kulturformer af meget ulige Værd: N. fruticosa
L., N. pandurata, Hollandsk Amersfoorter
Tobaksplante, Tysk ell. Landtobak,
Maryland-Tobak (N. macrophylla Metzg.), Kinesisk Tobak
(N. chinensis Fisch.), Kæmpe-Tobak (N.
gigantea Led.) o. fl. a. De dyrkes over meget store
Dele af Verden, de bedste Sorter mellem 15 og
35° n. Br. Den anden, men mindre vigtige Art
er N. rustica L. (Bonde-Tobak, se Fig.),
ligeledes enaarig, 0,60—1,20 m høj; Bladene er
afrundet ægdannede, stilkede og stumpe.
Blomsterne er grønlig gule og har et kort Kronrør.
Kapselen er næsten kugleformet. Denne Art,
hvis Hjem er Sydamerika og Meksiko, men som
ikke mere findes vildtvoksende, dyrkes nu
mange Steder og betydelig nordligere end Virginsk
Tobak; navnlig dyrkes den i Sydøsteuropa,
Vestasien og Afrika; det er især denne Art, som;
dyrkes i Norden, saaledes i Danmark, Sverige og
Finland. Endnu andre Arter benyttes til Avl af
Tobak, saaledes N. persica Lindl. i Persien, N.
repanda Willd. i Centralamerika og det sydlige
Nordamerika, N. quadrivalvis Pursh og N.
Bigelowii Wats., begge i Nordamerika.
Ved Europæernes første Ankomst til Amerika
fandt de N. dyrket over store Strækninger,
lige fra Kanada til et langt Stykke ned i
Sydamerika; og Benyttelsen af Tobak i dens forsk.
Former var yderst alm. og en fra gammel Tid
kendt Sag. De Indfødte paa Haïti kaldte deres
»Cigarer« ell. Piber Tabacos, deraf Navnet
Tobak. Naar Dyrkningen og Benyttelsen af Tobak
er begyndt i Amerika, vides ikke, men at
Skikken at ryge Tobak er ældgammel, fremgaar
tilstrækkelig dokumenteret af de kendte Fund af
ejendommelig formede Pibehoveder i
Atztekgravene i Meksiko og i de indianske Gravhøje
omkr. de store Søer i Nordamerika (se
amerikanske Oldsager, S. 630).
Den første Anvendelse af N. i Europa
skete i medicinsk Øjemed; omkr. 1518 begyndte
man derfor Dyrkning af den i Lissabon. 1560
sendte den fr. Gesandt i Portugal, Jean Nicot
(s. d.), Frø til Paris; efter ham har Linné
givet Tobaksplanten dens lat. Navn. Men
allerede forinden var Europæerne blevne fortrolige
med Brugen af Tobak som Nydelsesmiddel; den
første Snusfabrik blev saaledes anlagt i Sevilla
1500. Og i Slutn. af 16. Aarh. bredte Benyttelsen
af Tobak sig med en efter Datidens
Kommunikationsforhold rivende Hast; 1580 blev
Brugen allerede ret alm. i England. Især med
Søfolk naaede den rundt om i Europa, og under
Trediveaarskrigen bidrog de fremmede Tropper
i høj Grad til Udbredelsen i Tyskland og
Nordeuropa. Snart begyndte man derfor ogsaa at
dyrke Tobak i Europas nordligere Egne; 1615
grundlagdes de første, siden da stadig
vedligeholdte Plantager ved Amersfoort i Holland, og
1631 tog man fat paa Kulturen i Sachsen. I Beg.
af 17. Aarh. var Brugen af Tobak blevet indført
ogsaa til Norden og var formentlig paa dette
Tidspunkt alm. over hele Europa. Nu søgte de
forsk. Landes Regenter, bl. a. Christian IV, at
standse Brugen ved Forbud; Paveforbud
manglede heller ikke. Men det gik overalt
saaledes, at de udstedte Forbud efter faa Aars
Forløb ophævedes (det i Danmark og Norge
1632 udstedte Forbud inddroges 11 Aar senere)
og afløstes af Told paa Indførsel af Tobak. Til
Afrika kom Brugen og Kulturen af Tobak lidt
senere end til Europa, sidst til Australien. Nu
er begge spredte over det meste af Jordkloden.
Selv om Tobak ikke kan dyrkes, saaledes at
den i koldere tempererede Egne kan betale
Omkostningerne derved, og kun giver et meget
maadeligt Produkt, saa er der dog faa Planter,
der lettere end Tobak kan akklimatiseres;
Virginsk Tobak kan drives ved 63° n. Br. og vel
endnu højere, Bonde-Tobak indtil 69° n. Br.
Men bedst lykkes Tobakskulturen i det store i
tropiske og subtropiske Lande. En
Hovedbetingelse for Kulturen er et gunstigt Klima, i
Særdeleshed tilstrækkelige Mængder af Nedbør; i
tørre Klimater ell. under tørre Perioder
lykkes Kulturen ikke.
N. kan dyrkes paa meget forsk. Slags Jord,
blot den ikke er for fugtig. En vis Mængde af
Kalk, Kali o. a. Askebestanddele er nødvendig,
men en rigeligere Ophobning af disse Stoffer er
ikke gavnlig (saaledes som man til visse Tider
har ment det for Kalis Vedk.), tværtimod ret
skadelig. Indhold af Klorider i Jordbunden
formindsker Tobakkens Brændbarhed: det samme
indtræffer ved et større Indhold af Kvælstof i
Jorden, det forringer tillige Aromaen.
N. formeres ved Frø, der saas paa særlige
Bede; her ligesom ofte senere paa Marken maa
de unge Planter beskyttes mod Regnskyl og
for den brændende Sol ved smaa Skraatag.
Udplantningen paa Marken sker c. 3 Uger efter
Saaningen. Og c. 75 Dage efter denne begynder
man Høsten af de udvoksede Planter, der
forhindres i at blomstre. Ogsaa Sideskud afknibes;
ved Fjernelsen deraf bliver Nikotinindholdet i
Bladene større, undertiden alt for stort; derfor
er Metoderne ved denne Side af Planternes
Pasning forsk. paa de forsk. Steder.
 |
| Tobaksplanter. Til venstre Bondetobak, til højre Virginsk Tobak. (Stærkt formindskede). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
