Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nidelven (Nea, Sør-Trøndelag) - Nidelven (Nisserelv, Arendalsvasdraget) - Nidhugg - Nidicolæ - Nidifugæ - Nidingen - Nidstang - Nidud - Nidularia, Nidulariaceæ - Nidularium - Niebergall, Ernst Elias - Niebuhr, Barthold Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Klæbu gaar N. i Krumninger mod NV. indtil
dens Udløb i Trondhjemsfjorden ved
Trondhjem. Den danner paa denne Strækning 8
Fosser, hvoraf de mest bekendte er Lerfossene S. f.
Trondhjem; Lerfos er næst Fiskemfos i Namsen
den største Fos Nordenfjelds. N.’s Vandmasse
kan i Flomtiderne gaa op til over 500 m3 pr
Sekund ved Lerfos. Af N.’s Bielve er de
vigtigste Tya, St. Heina, Lødølja, Usma og Rotla;
dens Nedslagsdistrikt er c. 24500 km2. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Søndre Trondhjems Amt« [Kria 1898]).
(N. S.). M. H.
2) N. (Nisserelv, Arendalsvasdraget),
større Elv i det søndenfjeldske Norge. N. har sine
Kilder i den øverste Del af Setesdalen; den gaar
først under forsk. Navne mod Ø. i Telemark
Fylke, indtil den falder i det store Nisservand
(80 km2, 243 m o. H. [se Nissedal]). Paa
Sydenden af Nisservand gaar N., her kaldet
Nisserelv, i sydlig Hovedretning med mange
Krumninger videre gennem Telemark Fylke,
hvor den gennemstrømmer Kjørulvand og
optager det største af dens mange Tilløb,
Fyreselven, kommende fra det store Fyresvand (58
km2). N. gaar saa ind i Aust-Agder Fylke,
gennem Sandnesvand og Nelaug, indtil den i nogen
Afstand fra Kysten tager en nordøstlig Retning
og inden Udløbet i Havet deler sig i to Arme,
der indeslutter Hisøen ved Arendal. Neden for
Nisservand optager N. foruden Fyreselven
tillige fra Vest Fiskeelven, Kvasselven og Gjev, fra
Øst Heimdøla. Vasdraget danner en Rk.
Fossefald; dets Nedslagsdistrikt er efter Sammenløbet
med Fyreselven c. 2400 km2. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Bratsberg Amt«
[Kria 1900]).
(N. S.). M. H.
Nidhugg, Slange der gnaver ved Roden af
Verdenstræet Ygdrasil; æder døde Kroppe paa
Ligstranden.
(A. O.). G. K-n.
Nidicolæ bruges i den systematiske
Ornitologi til at betegne Fugle, hvis Unger bliver
længe i Reden i Modsætning til Nidifugæ,
hvis Unger straks forlader Reden. Udprægede
N. er f. Eks. Rovfugle og Spurvefugle,
udprægede Nidifugæ, Hønsefugle.
O. H.
Nidifugæ, se Nidicolæ.
Nidingen, et lavt Skær ud for den sv. Kyst
i Kattegat, 5 km SV. f. Malö. Fra Skæret
udskyder sig Rev indtil 1 km’s Afstand mod Øst
og Sydvest. Paa N. er opført to Fyrtaarne samt
en Del Bygninger til Fyr- og Sirenestation.
G. F. H.
Nidstang, et Trolddomsmiddel i den
norsk-islandske Oldtid: en Stang, hvorpaa der blev sat
et afhugget Hestehoved med opspærret Gab,
vendt imod den, man ønskede at skade;
saaledes skulde de lykkebringende Vætter
skræmmes fra at følge ham. Særlig berømt er
Skildringen af, hvorledes Egil Skallagrimsson rejser
N. imod Kong Erik Blodøkse.
(A. O.). H. El.
Nidud (oldnord. Niðuðr), i Vølund-Sagnet
den onde, gerrige Konge over Njarerne (i
Sverige?), som lod Vølund gribe og mishandle, og
paa hvis to Sønner og Datteren Bødvild Vølund
hævnede sig grusomt.
H. El.
Nidularia, Nidulariaceæ, se Redesvampe.
Nidularium Lem., Slægt af Ananasfam. med
skarpt savtakkede og rosetstillede Blade.
Henimod Blomstringen ligner de midterste Blade en
Rede, i hvis Bund Blomsterne sidder, omgivne
af stærkt farvede Højblade. Blomsterne har et
sambladet Bloster. 15 Arter i Brasilien; flere
dyrkes som Prydplanter, saaledes N. fulgens
Lem., hvis Blade har mørkegrønne Pletter,
vinrøde Højblade og røde og blaa Blomster, N.
Innocentii Lem. med orangefarvede Højblade og
hvide Blomster, N. Meyendorffii Ant. med
mørkplettede Blade, karminrøde Højblade og blaa
Blomster o. fl.
A. M.
N. formeres ved Sideskud. Den dyrkes i
Varmhus, og efter Afblomstringen skæres Planten
ned paa et kraftigt Sideskud, som da kultiveres
videre. Jordblanding: lige Dele Sphagnum og
Lyngjord.
(L. H.). P. F.
Niebergall [↱ni.bərgal], Ernst Elias,
tysk Forf., f. i Darmstadt 13. Jan. 1815, d. smst.
19. Apr. 1843. Han studerede Teologi, blev
Huslærer, men forfaldt til Drik. Han har som
Dramatiker vundet sig Navn ved sine naturalistiske
Lokalfarcer, af hvilke »Der Datterich« (1841) er
en Forløber for G. Hauptmann’s »College
Cramton«. Nævnes kan ogsaa »Der tolle Hund« (1837),
trykt under Pseudonymet E. Streff. N.’s
»Dramatische Werke« med biografisk Indledning
udgav Georg Fuchs (1894). I vore Dage er begge
nævnte Farcer blevne spillet med Held. (Litt.:
Karl Esselborn, »E. E. N.« [Darmstadt
1923]).
C. B-s.
Niebuhr [↱ni.bu.r], Barthold Georg, tysk
Historieskriver og Preuss. Statsmand, nedenn. C.
N.’s Søn, f. i Kbhvn 27. Aug. 1776, d. i Bonn 2. Jan.
1831. Sin Barndom tilbragte han i Meldorf i
Holsten og studerede derefter 1794—96 i Kiel. 1796
kom han igen til Kbhvn, hvor han blev
Sekretær hos Finansminister Grev Schimmelmann,
senere ved det kgl. Bibliotek. 1798—1800 opholdt
han sig i England og Skotland og foretog
Studier i forskellige Retninger. Efter sin
Tilbagekomst blev han Assessor i Kommercekollegiets
ostindiske Bureau, 1804 Bankdirektør og
Kommitteret i Kommercekollegiet. Da han imidlertid
snart følte sig tilsidesat, tog han imod et Tilbud
fra preuss. Side og udn. 1806 til Meddirektør
for Søhandelsselskabet i Berlin samt til
Bankdirektør. I de flg. Aar, som p. Gr. a. Napoleon’s
Overmagt i Europa var saa vanskelige for
Preussen, udfoldede N. en meget stor og
gavnlig Virksomhed, navnlig i finansielle Sager; han
udnævntes bl. a. til Gehejmestatsraad. Ved
Siden af sin Embedsvirksomhed havde han dog
stadig haft Tid til at beskæftige sig med hist.
og sproglige Studier, og 1810 blev han kgl.
Historiograf. S. A. begyndte han at holde
Forelæsninger over den rom. Historie ved Berlins Univ.
Snart kom han dog atter ind i den politiske
Virksomhed; 1814 ledede han fra preuss. Side
Underhandlingerne med England om Subsidier,
og 1816—23 var han preuss. Gesandt i Rom og
førte som saadan betydningsfulde Forhandlinger
med Pavestolen om den kat. Kirkes Stilling i
Preussen. Senere bosatte han sig i Bonn, hvor
han fra 1825 til sin Død holdt Forelæsninger
ved Univ. uden dog at være fast knyttet dertil.
N.’s videnskabelige Hovedværk er hans
»Römische Geschichte«, hvoraf 2 Bd udkom i
Berlin 1811—12, 3. Bd derimod først efter hans Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
