- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
917

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niebuhr, Barthold Georg - Niebuhr, Carsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1832). Efter hans Død udgaves tillige de
Forelæsninger, han havde holdt i Bonn, nemlig
»Vorträge über römische Geschichte« (3 Bd,
1846—48), »Vorträge über alte Geschichte« (3 Bd,
1847—51), »Vorträge über alte Länder- und
Völkerkunde« (1851), »Vorträge über römische
Alterthümer« (1858) samt »Vorträge über das
Zeitalter der französischen Revolution« (1845).
Hertil kommer endvidere 2 Bd Afh. (1828—43) og
»Nachgelassene Schriften nichtphilologischen
Inhalts« (1842). Endelig har han udgivet Fronto
(1816) o. a. Oldtidsforfattere samt været med til
Grundlæggelsen af det filol. Tidsskrift
»Rheinisches Museum« og Corpus scriptorum
historiæ Byzantinæ
.

Uagtet N.’s videnskabelige Virksomhed i en
stor Del af hans Liv nærmest var en
Bibeskæftigelse for ham, er den dog af gennemgribende
Bet., saa at han endog kan betegnes som
Banebryder for den moderne hist. Kritik. Han
omstyrtede den tidligere naive Tro paa
Rigtigheden af Romernes hist. Traditioner, som han
ansaa for opstaaede af gl Heltedigte, og gav sin
Samtid et helt nyt Syn paa den rom. Historie.
For ham var Romerne kun mønsterværdige, saa
længe de var et Bondefolk i Smag med de
Ditmarskere, bl. hvilke han havde tilbragt sin
Barndom, og saa længe de endnu besad alle
republikanske Dyder. Hans egen politiske
Virksomhed bidrog ogsaa til at aabne hans Øjne for
mangfoldige Forhold i Roms ældre Historie; for
Romerstatens senere Udvikling havde han
derimod ingen Sympati. Betegnende er det ogsaa,
at hans eget Ophold i Rom var ham i høj Grad
ubehageligt. Størst Bet. har unægtelig N.’s
negative Kritik af den rom. Historieoverlevering,
uagtet han navnlig i sine senere Aar søgte at
supplere den ved af de senere Historikeres
Beretninger at udsondre de ældre Kilder. Hans
kritiske Metode er af andre Historikere med
stor Fremgang bleven anvendt paa den nyere
Historie, men selve N.’s Hovedopfattelse af den
rom. Historie kan ikke længere glæde sig ved
synderlig Tilslutning. (Litt.:
»Lebensnachrichten über B. G. N.« [3 Bd, Hamburg 1838—39];
Biografier af J. Classen [Gotha 1876] og F.
Eyssenhardt [Gotha 1886]).
H. H. R.

Niebuhr [↱ni.bur], Carsten, dansk
Rejsende, f. 17. Marts 1733 i Hadeln i Hannover, d.
26. Apr. 1815 i Meldorf i Ditmarsken. N., der
tilhørte en velhavende Marskbondeslægt, maatte
som mindreaarig forrette Bondearbejde, men
fik tidlig Interesse for Landmaaling, saaledes at
han, da han blev myndig, straks begyndte at
anvende sine ikke videre store Midler paa sin
Uddannelse, særlig i denne Retning. Han blev
1755 Elev i et Gymnasium i Hamburg og kom
1757 til Univ. i Göttingen. Her vakte han snart
Opmærksomhed, og Prof. J. D. Michaëlis
anbefalede ham til Bernstorff som fortrinlig
egnet til at deltage i den Ekspedition til Arabien,
som den danske Regering efter Tilskyndelse af
Michaëlis dengang forberedte, og for hvilken
F. C. van Haven, der studerede i Göttingen,
var udset til Leder. Imedens denne skulde være
Ekspeditionens Filolog, bestemtes N. til dens
Astronom og Naturhistoriker. Begge fik
Statsunderstøttelse i 1 1/2 Aar til at forberede sig,
og N. benyttede Tiden til at sætte sig grundig
ind i forsk. Fag, der vilde være af Bet. paa
Rejsen. 1760 kom N. til Kbhvn og blev
udnævnt til Løjtnant i Ingeniørkorpset.
7. Jan. 1761 afsejlede han, der af Bernstorff
beskikkedes til Togets Skatmester, med de
andre Deltagere paa Orlogsskibet »Grønland«
til Dardanellerne, herfra gik de først til
Konstantinopel og derfra til Søs til
Alexandria. I Ægypten ligesom senere
paa Sinai-Halvøen foretoges vigtige
bot., fys., arkæol, og geogr. Undersøgelser —
N. aftegnede saaledes en hel Del hieroglyfiske
Indskrifter paa Genstande fra Oldtiden, der var
førte til Kairo og saas i Gader og paa Pladser
— hvorpaa man i Septbr 1762 i Sues indskibede
sig for at naa Sydarabien. 29. Decbr gik man i
Land i Loheia, hvorfra Rejsen over Land gik til
Mokka. Her døde v. Haven, der ikke længe efter
fulgtes af Forskål, som døde, inden man naaede
Saná, Hovedstaden i Jemen. N. gennemsøgte
store Strækninger af det af Europæere ikke
tidligere undersøgte Land i Løbet af 8 Maaneder
og vilde gerne have fortsat sine Undersøgelser
her, men Omstændighederne nødte ham til 23.
Aug. 1763 at gaa om Bord i Mokka paa et Skib,
der førte de Rejsende til Bombay. Paa Rejsen
døde Ekspeditionens Tegner, Maleren G. W.
Baurenfeind, og snart efter Ankomsten Lægen C. C.
Cramer. N. var nu ene tilbage af Ekspeditionens
Medlemmer med en sv. Tjener, der dog
bukkede under paa den videre Rejse. N. blev 14
Maaneder i Bombay, undersøgte bl. a. Ruinerne
paa Øen Elefanta o. s. v., og afsejlede derpaa
til Maskat i Arabien, Omans Hovedstad.
Herfra sejlede han over til Bender-Bushir i Persien,
hvorfra han rejste til Shiras, Hovedstaden i
Farsistan, det gl. Persis. Fra Shiras drog han
til Levningerne af det gl. Persepolis, hvis Ruiner
han nøje undersøgte. Særlig gjorde han sig det
til Opgave at tage nøjagtige Afskrifter af de
Kileindskrifter, der var indhuggede paa
Ruinerne, og om hvis Indhold og Oprindelse ingen
vidste Besked. Arbejdet var yderst besværligt;
hans Syn svækkedes i det blendende Sollys;
han maatte udstaa Savn af enhver Art, men
alligevel tabte han ikke Modet og arbejdede
videre, indtil alle Indskrifter i første Kolonne
og fl. af de øvrige, der bestod af langt talrigere
Tegn, end der fandtes i første Kolonne, var
nøjagtig gengivne. Hans Afskrifter er saa
paalidelige, at saavel Grotefend som Rask o. a. af
dem kunde udfinde Grundlaget for en Tydning
af Kileskriften, og N. kom herved til at lægge
Grundvolden til det vidensk. Arbejde, der for os

C. Niebuhr.
C. Niebuhr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free