- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niebuhr, Carsten - Niebuhr, Marcus von - Nièce - Niecks, Friederich - Niederbayern - Niederbronn - Niederee, Johann Martin - Nieder Lahnstein - Nieder Langenau - Niederle, Lubor - Niedermeyer, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har afsløret først Oldpersernes og siden
Babyloniernes og Assyrernes gl. Sprog og Skrift, og som
derigennem har lært os disse gl. Kulturfolks
forglemte Historie at kende. Fra Persepolis gik
N. tilbage til Bushir, sejlede derfra til Basra,
hvorfra han over Bagdad, Mosul, Diarbekr kom
til Aleppo. Herfra gik han til Cypern, Jaffa,
Jerusalem og Damask. Igennem Lilleasien rejste
han til Konstantinopel, hvorfra han ad
Landevejen i Novbr 1767 naaede tilbage til Kbhvn.
I Kbhvn modtoges N. med megen Udmærkelse
saavel af Hoffet som af Bernstorff og af de
Lærde. Han udnævntes til Ingeniørkaptajn, og
udenlandske lærde Selskaber kappedes om at
optage ham som Medlem. 1772 udg. han
»Beschreibung von Arabien« og derefter
»Reisebeschreibung von Arabien« (2 Bd, 1774—78). Bogen
udkom ogsaa paa Fransk, og paa andre Sprog.
Længe efter hans Død (1837) udg. Gloyer og
Olshausen efter hans Optegnelser en 3. Del om
hans Rejser i Palæstina og Syrien. Derefter
udg. han de bot. Arbejder, som hans afdøde
Rejsefælle Forskål havde forfattet. Hans astron.
Iagttagelser udkom først 1800 (i F. X. Zach’s
»Monatschrift«). De vakte stor Opmærksomhed;
bl. a. optog Institut de France ham derefter
til Medlem. Da Militærtjenesten trættede ham,
og da han 1778 frygtede at ville blive sendt til
Norge for at lede langvarige Opmaalinger, søgte
han og fik Embedet som Landskriver i
Sønder-Ditmarsken, hvor han tilbragte Resten af
sine Dage. N. var i højeste Grad skikket til det
Hverv, der faldt i hans Lod, at være videnskabelig
Rejsende. Af det meget ukendte, han saa,
formaaede han med et klart Blik at fremdrage
det, der havde størst videnskabelig Bet., og at
beskrive det kort, bestemt og nøjagtig. (Litt.:
B. G. Niebuhr, »C. N.’s Leben« [Kiel 1817]).
V. S.

Niebuhr [↱ni.bu.r], Marcus von
(1817—60), ovenn. B. G. N.’s Søn, var 1848—49 en af
Junkerpartiets dygtigste Talsmænd i Pressen
og blev 1851 Kabinetssekretær hos Kong
Frederik Vilhelm IV. Han øvede stor Indflydelse paa
Kongen i reaktionær Retning og stod under
Krim Krigen i hemmelig Forbindelse med den
russ. Regering bag Ministeriets Ryg og maatte
derfor afgaa 1857. I sin »Geschichte Assurs und
Babels« (1857) stræbte han at godtgøre
Overensstemmelse mellem Biblen og de nyeste
Opdagelser efter Kileindskrifterne.
E. E.

Nièce [dansk ni↱æ.sə, fr. niæs] (fr.), Broder-
eller Søsterdatter.

Niecks [ni.ks], Friederich, tysk-eng.
Musikforfatter, er f. 3. Marts 1845 i Düsseldorf,
men kom allerede 1868 til Skotland som
Organist. Efter nogle Studierejser i Tyskland og
Italien tog han Ophold i London, hvor han
opnaaede et anset Navn som Musikkritiker. Fra
1891 til 1914 var N. Prof. i Musik ved
Edinburgh-Univ., hvor han bl. a. foranstaltede hist.
Koncerter og i det hele øvede betydelig
Indflydelse paa Musiklivet. N.’s Hovedværk er en
fortræffelig Biografi af F. Chopin (2 Bd, 1888,
paa Tysk ved Langhans 1889).
W. B.

Niederbayern [↱ni.dərbajərn], Regeringsdistr.
i den østl. Del af Fristaten Bayern paa begge
Sider af Donau, grænser mod NØ. til Böhmen, mod
SØ. til Øvreøsterrig. Arealet 10745 km2 med
(1919) 739967 Indb. Distriktet deles i 6
Rigsdagsvalgkredse, 4 umiddelbare Byer, 21
Amtsdistrikter.
(Joh. F.). O. K.

Niederbronn [↱ni.dərbrån], By i Frankrig,
Dept Bas-Rhin, Alsace, i de nordige Vogeser ved
Jernbanelinien Haguenau-Sarreguemines. (1921)
3323 Indb. Jernværker og i Omegnen
Jernmalmgruber. N. er det betydeligste Badested i
Vogeserne og har to Mineralkilder.
(Joh. F.). E. St.

Niederee [↱ni.dəre.], Johann Martin,
tysk Maler, d. 3. Septbr 1853 i Berlin 23 Aar gl.
N.’s saa hurtig afbrudte Kunst er egl. først
kommen til Ære i den sidste Tid. Man
beundrer hans intime Portrætter og hans lovende
religiøse Monumentalmaleri i Rethel’sk Aand;
tilmed viser hans Malerkunst en for Datiden
paafaldende koloristisk Kraft. (Litt.: P.
Kaufmann
, »J. M. N.« [Strasbourg 1909]).
A. Hk.

Nieder Lahnstein [↱ni.dər-la.n∫ta^in], By i
Preuss. Prov. Hessen-Nassau, ved Udløbet af
Lahn i Rhinen med (1910) 4703 Indb.
Fabrikation af Metaltraad og Glimmervarer, Vin- og
Frugthandel. I Nærheden et Valfartskapel og
et Jernværk.
(Joh. F.). O. K.

Nieder Langenau [↱ni.dər-↱laŋənå^u],
Badested i Preussen, Regeringsdistrikt Breslau,
Station paa Breslau—Mittelwalde-Banen. 370 m o.
H. Der findes Jernkilder, der bruges til
Drikkekure og Bade, og Jernmooret benyttes ligeledes.
Der behandles særlig Patienter med Gigt,
Reumatisme, Blegsot, Skrofulose,
Nervesygdomme og Hjertelidelser. Sæson fra 1. Maj til
Midten af Oktbr.
(Lp. M.). E. F.

Niederle [↱ni.dərlə], Lubor, Professor i
Arkæologi ved Univ. i Prag, f. 1865. Han har
indlagt sig Fortjeneste ved Undersøgelser af forsk.
Art, men i særlig Grad af det tschekkiske og i
det hele de slaviske Folks Forhistorie. Hans
vigtigste Arbejder er den antropologiske
Haandbog »Lidstvo v době předhistorické«
(»Menneskeheden i den forhistoriske Tid«, 1893) og det
stort anlagte, endnu uafsluttede Værk
»Slovanské starožitnosti« (»Slaviske Antikviteter«,
første Del kom i 1902), hertil slutter sig »Život
starých Slovanů« (»Livet bl. Slaverne i
Oldtiden«, udkommet med 4 Bd fra 1911), hvori
tillige den oldslaviske Religions- og Sagnhistorie
er behandlet. Af hans mindre Arbejder kan
nævnes »Přispěvky k anthropologii zemi
českých« (»Bidrag til de tschekkiske Landes
Antropologi«, 1890 og 1894), »O pŭvodu Slovanŭ«
(»Om Slavernes Oprindelse«, 1897) og det
mønstergyldige etnografiske Oversigtsværk
»Slovanský svět« (»Den slaviske Verden«, 1909). Han
har endvidere ydet en betydelig Indsats ved
Ordningen af det nationalhistoriske
Museumsvæsen.
E. D.-H.

Niedermeyer [nidærmæ↱jæ.r], Louis, fr.
Komponist (1802—61), studerede i Wien og i
Italien og gjorde sig først bekendt som
Sangkomponist; senere forsøgte han sig forgæves
som Operakomponist og grundede derefter i
Paris det efter ham opkaldte (École N.) Institut
for Kirkemusik; for dette har han skrevet sine
bedste Arbejder.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0964.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free