- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
920

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels (dansk konge) - Niels (Kongesøn og Helgen) - Niels (Grever af Halland) - Niels Ebbesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde bedre Udsigt til at blive hans Efterfølger
end hans egen Søn Magnus. Men han vovede
ikke at træde op imod Knud, der ved sit
ridderlige Væsen og sin fremragende Dygtighed
rev alle med sig. Knud’s Overlegenhed lagde
sig idelig for Dagen, saaledes under en Krig
med Pomrer-Fyrsten Vratislav: N. vilde
forræderisk holde Fyrsten fangen, da han havde
indfundet sig til en fredelig Samtale, men Knud
afværgede med Hærtingets Tilslutning denne
Skændsel. Alt dette maatte stemme N. bittert.
Yderligere hidsedes han af Henrik Skatelaar (s. d.)
og af sin 2. Dronning, Ulvhild, der dannede
skarp Modsætning til den milde Margrete og
hendes Fredspolitik. At Knud efter Henrik
Sigridssøn’s og hans Sønners Død var bleven
Vendernes Fyrste og næppe altid drog Grænsen
mellem, hvad han var som saadan, og hvad han
var som dansk Jarl, gav N. Vaaben i Hænde.
Paa et Møde anklagede han Knud for at have
taget Kongenavn og indført ny Skik i Landet.
Knud svarede stolt, at han ikke var Venderkonge,
men kun »Knés«, og den ny Skik, han
havde indført, var den Ro og Tryghed, som
nu raadede i Landet. Dermed var N. afvæbnet.
Nu foretrak han at lade andre fælde Knud. Han
vidste om den Sammensværgelse, hans Søn
Magnus dannede, men traadte ham ikke i Vejen,
ja fralokkede endog Knud hans Ring, fordi
den efter hans Mening var en dyrebar
Talisman. Efter Knud Lavard’s Drab (7. Jan. 1131)
blev N. af Ringsted Landsting tvungen til at
lade Magnus gaa i Landflygtighed; straks efter
lod han sig overtale til at kalde ham tilbage,
og nu begyndte Erik Emune en voldsom
Hævnkamp imod ham. Erik havde Tilslutning paa
Sjælland og i Skaane, men Jyderne stod
overvejende paa N.’s og Magnus’ Side. Erik drog
til Jylland, hvor Biskop Thure af Ribe ved
falske Efterretninger gjorde ham tryg, saa N.
overrumplede og slog ham paa Jælling Hede.
Det lykkedes ogsaa N. og Magnus, som nu var
Faderens Medkonge, at afværge den tyske Kong
Lothar’s Hævntog; men Lothar fik Lenshøjhed
over Danmark og skulde have 4000 Mark Sølv.
Forgæves belejrede N. dernæst Erik i Slesvig;
men 1132 fangede han Erik’s mægtigste
Tilhænger i Jylland, Kristjern Svenssøn, og drev
Erik selv tilbage ved Onsild, og 1133 angreb
han ham paa Sjælland og sejrede ved Værebro,
hvorpaa Erik flygtede til Norge. Mishandlingen
af tyske Borgere i Roskilde foranledigede, at
Magnus Nielssøn paa end mere iøjnefaldende
Maade maatte underkaste sig Lothar, og
imedens havde Erik Emune atter sat sig fast i
Danmark og hængt N.’s Svigersøn, Jarlen
Ubbe, paa Falster. Med en stor Hær drog N. og
Magnus imod ham. Ved Fodevig i Skaane vandt
Erik dog en glimrende Sejr 4. Juni 1134;
Magnus faldt. N. undkom med Nød og næppe,
flygtede til Jylland og gjorde Harald Kesje til
Medkonge, men stolede for øvrigt kun paa den
tyske Kejsers Hjælp og red derfor S. paa.
Han maatte tage ind i Slesvig, skønt nogle
advarede ham mod »Edslaget«, det Gilde, Knud
Lavard havde været Oldermand for. Da
huggede Borgerne Byportene i og klemtede med
Gildeklokken, og N. blev dræbt (25. Juni 1134).
(Litt.: Ræder, »Danmark under Svend
Estridsen og hans Sønner« [Kbhvn 1871]; H.
Olrik
, »Knud Lavard« [Kbhvn 1887];
samme, »Danske Helgeners Levned« [Kbhvn
1893—94]; Samme, »Konge og Præstestand«, I2
[Kbhvn 1905]; A. D. Jørgensen, »Den nord.
Kirkes Grundlæggelse« [Kbhvn 1873—78]).
H. O.

Niels, Kongesøn og Helgen, d. 1180, var
Frillesøn af Knud Magnussøn og blev som Dreng
religiøst greben, da han fik at vide, at hans
Fødsel havde kostet hans Moder Livet. Han
levede nu strengt og afholdende, enten paa sin
Gaard i Skiby V. f. Aarhus ell. paa
Kongsgaarden Viby ved Aarhus. Efter hans Død ymtede
man om Jærtegn ved hans Grav i Skt Clemens
Kapel i Aarhus. Valfarterne blev alm., og
Gaver strømmede ind; snart kunde Trækapellet
ombyttes med en statelig Stenkirke, der endog
blev Byens Domkirke. Man skrev om hans
Levned og Jærtegn, i Aarhus paa Latin, i Skiby
paa Dansk; men Aarhus-Kirkens Forsøg paa at
faa Paven til at kanonisere N. kronedes ikke
med Held. Ikke des mindre var han
Middelalderen igennem en fejret Helgen. En
Strandkilde ved Aarhus fik Navn efter ham. (Litt.:
»Danske Helgeners Levned« ved H. Olrik
[Kbhvn 1893—94]).
H. O.

Niels, Grever af Halland: 1) Uægte Søn
af Valdemar II, forlenedes 1216 med Halland,
ægtede Oda, Datter af Grev Gunzelin af Schwerin,
men d. allerede 1218. — 2) Foreg.’s Søn
(1218 —51). Efter sin Morfader Gunzelin, der døde
1220, var han berettiget til Halvdelen af Grevsk.
Schwerin, og Valdemar II lod i sin Sønnesøns Navn
denne Del besætte (1221). Gunzelin’s
Broder Henrik, der dengang var i det hellige Land, maatte
ved sin Hjemkomst finde sig i det skete, men
han tørstede efter Hævn, og 1223 lykkedes
det ham at fange Valdemar paa Lyø. Den store
Konge maatte løskøbe sig bl. a. ved paa N.’s
Vegne at frafalde Kravet om Halvdelen af det
schwerinske Grevskab. I Stedet fik N. senere
Nørrehalland (1241). N. var gift med Jakob
Sunesøn’s Sønnedatter Cæcilia; en af deres
Sønner var Junker Jakob, der senere blev forlenet
med Nørrehalland og var bl. dem, som kendtes
skyldige i Erik Klipping’s Drab.
H. O.

Niels Ebbesen, jysk Herremand, d. 1340.
N.’s Navn er udelukkende knyttet til en enkelt
Bedrift: Drabet af den holstenske Greve
Gerhard III i Randers 1. Apr. 1340. En gl. stedlig
Overlevering gør ham til Ejer af Nørring Ris
i Folby Sogn ved Frijsenborg; om hans
Identitet med en i samtidige Breve forekommende
Herremand fra Vendsyssel af samme Navn,
hørende til Slægten Strangesøn, hersker der
Uenighed. — En dansk Krønike nævner 47
Mænd som Deltagere i Sammensværgelsen, der
gik ud paa et natligt Overfald paa Grev Gert i
Randers, hvor denne laa med en betydelig
Krigerstyrke, der skulde kue den begyndende
Modstand i Nørrejylland. Ved at udgive sig for
en tysk Vagtpost slap de ind i Byen, og midt
om Natten brød de med Vold ind i Grevens
Stenhus og dræbte ham i hans Seng. N. E. lod
derpaa Trommerne røre for at forøge
Forvirringen i Byen, og under denne lykkedes det
ham og hans Følge at slippe ud af Byen og over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free