Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Anton Lauritz - Nielsen, Asta Sophie Amalie - Nielsen, August Carl - Nielsen, Augusta Wilhelmine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kultur vakte ikke ringe Opmærksomhed hos
de litterært dannede, og de bredere Lag maatte
desuden særlig tiltales af Forfatterens moralske
og religiøse Tendens og af hans Sympati for de
Smaa i Samfundet. Man kan altid være sikker
paa en harmonisk Afslutning af Fortællingen,
undertiden til Skade for den kunstneriske Form,
der i det hele ikke er N.’s Styrke. — N. havde,
særlig paavirket af Ernst Trier, tilegnet sig det
grundtvigske Livssyn og forfattet de stærkt
tendentiøse Skrifter, »Om Hans, der kom paa
Folkehøjskolen« (1867), og »Om Karen, der kom
paa Højskolen« (1868). 1868 overtog han, paa
Opfordring af Mads Hansen, Folkehøjskolen i
Vester Skerninge paa Fyn (senere i Ollerup),
som han ledede til 1884. Her fortsatte han sin
Forfattervirksomhed (»Livet paa Landet«, 1871,
o. fl.) og rejste 1873 til Syden paa det Anckerske
Legat. Denne og senere Rejser har han
skildret i en Række Bøger. I sine sidste Aar
syslede han navnlig med sine Livserindringer, som
han fremdrog i Bøgerne »Landsbyliv« (1893),
»Seminarieliv« (1894), »Højskoleliv« (1896) og
»Skolemesterliv« (1897). N.’s Bondefortællinger
har fundet stor Udbredelse; 1807 samledes »Fra
Landet« i en Folkeudgave.
(S. M.). P. L. M.
Nielsen, Asta Sophie Amalie, dansk
Filmsskuespillerinde, f. 11. Septbr 1881 i Kbhvn,
var Elev af Emmanuel Larsen og det kgl.
Teaters Elevskole, tilhørte 1902—05 Dagmarteatret,
hvor hun vakte Opmærksomhed i enkelte
udprægede Karakterroller, der passede til hendes
umelodiske, næsten hæse Stemme (f. Eks.
Opvartningspigen i »Den Anden«). N. deltog i »de
Otte«’s Tourné 1905 til Norge, spillede derefter
i Provinserne og blev 1908 engageret til »Det
ny Teater«, men da hun 1910 var brudt igennem
i Urban Gad’s tidstypiske Filmsdrama
»Afgrunden«, forlod hun den talende Scene og vandt
snart Ry som en af Filmens ejendommeligste
Pionerer. Hun ejer paa »det hvide Lærred«
Evnen til at leve i den givne Situation og til at
karakterisere sine Skikkelser gennem
Paaklædning og Bevægelser. Ved disse Egenskaber og
ved sit slanke, dekadente Ydre, sine
udtryksfulde Øjne og sin levende Mimik har »die Asta«
fundet Forstaaelse over hele Verden. (Litt.:
P. Diaz, »Asta Nielsen« [Berlin 1919]).
R. N.
Nielsen, August Carl, dansk Komponist,
f. 9. Juni 1865 i Nørre Lyndelse, S. f. Odense.
Hans Fader, Malermester og Landsbymusikant,
var med til at danne en Musikforening i sin
Egn, der endog raadede over en fast
Strygekvartet. Under disse Omgivelser fik N. sin
musikalske Sans udviklet, lærte selv Violin og
Trompet og blev, efter et Par Maaneder at have
været i Handelslære, ansat ved Militærmusikken
i Odense. Her gav han sig til at komponere og
fik Undervisning af Kantor Larsen. Med en
Kvartet i Lommen drog han til Kbhvn, og viste
sit Arbejde til N. W. Gade, der fik Interesse for
ham og anbragte ham som Elev af det kgl.
Konservatorium, hvor han fik Orla Rosenhoff og
V. Tofte som Lærere i henh. Komposition og
Violin. Efter endte Læreaar debuterede N. for
Offentligheden som Komponist 1888 med en Suite
for Orkester, Aaret derpaa med en
Strygekvintet. Samtidig blev han ansat som Violinist i det
kgl. Kapel (1889—1905). Rejste paa det
Ancker’ske Legat til Paris og Italien. I Paris indgik han
Ægteskab med Billedhuggerinden Anna Maria
Brodersen (se ovenf.). Kapelmester ved det kgl.
Teater i Kbhvn 1908—1914. Dirigent i
»Musikforeningen« siden 1915. Direktør i kgl.
Konservatorium 1916. Medlem af Bestyrelsen for det
Ancker’ske Legat, Medlem af det kgl. sv.
Akademi for Musik og af »Akademie der Künste« i
Berlin samt Dommer i »Musikaliska
Konstföreningen« i Sthlm. Tillige et Par Sæsoner
Dirigent for Göteborg Symfoniorkester.
Som Komponist staar han afgjort som den ny
Tids Mand, endda som en markant
Førerskikkelse herhjemme. Hans første Ungdomsværker,
indtil Op. 4 incl., fornemlig Kammermusikværker,
viste endnu hen imod overleverede Former
fra Romantikkens sidste Tider. Men allerede
med sit Op. 5 — Strygekvartetten i F-moll og
de derefter flg. Værker, Symfoni i G-moll Op. 7
og Symfonisk Suite for Klaver, Op. 8 — bryder
han overtvært, gaar helt imod Strømmen og
toner sit eget Flag for en ny Musikkens
Aandshorisont, hvor det gælder Renhed og Storhed i
Linieføringens Arkitektur. Karakteristisk er hans
Mangfoldighed i Rytmikken og ikke mindre i
Harmonikken, hvor han ligesom andre
Modernister ikke netop skyer de skrappeste
Haardheder, naar det gælder den rene Linieføring.
Værker: For Kor og Orkester »Hymnus
amoris« og »Søvnen«. Operaer: »Saul og David«,
»Mascarade«. Musik til Drachmann’s »Hr. Oluf
han rider«, Ludv. Holstein’s »Tove«,
Oehlenschläger’s »Aladdin«, Helge Rode’s »Moderen«.
Helios-Ouverture, »Snefrid«, »En Sagadrøm«,
»Pan og Syrinx« samt Suite for Orkester. Fem
Symfonier for Orkester, hvorimellem »De fire
Temperamenter«, »Espansiva« og
»L’inestinguibile« (»Det uudslukkelige«). Symfonisk
Rhapsodi for Orkester. Kantate for Universitetets
Aarsfest samt andre Kantater. Violin-Koncert.
Fem Strygekvartetter. To Sonater for Piano og
Violin. Fantasistykker f. Obo. Sange og
Pianostykker. Danske Viser (med Th. Laub). En
Samling Salmemelodier.
A. H.
Nielsen, Augusta Wilhelmine, dansk
Solodanserinde, f. i Kbhvn 20. Febr 1822, d.
smst. 29. Marts 1902, fik sin Uddannelse paa
Balletskolen af August Bournonville og
debuterede 6. Septbr 1839 som Sylfiden paa det kgl.
Teater, hvor hun optraadte sidste Gang 21.
Febr 1849 i »Gamle Minder«. N.’s Skønhed,
navnlig hendes ladylike Skikkelse, og hendes
store tekniske Kunnen, der yderligere
udvikledes under Ophold i Paris, hvor hun 1842
dansede paa Operaen, gjorde hende til den
bortrejste Lucile Grahn’s Arvtager, men
hendes Kunst savnede Lidenskab, og hendes
Fremstillinger var ensartede i mimisk Henseende;
Danserinden Céleste i »Toreadoren« blev N.’s
bedste Ydelse, fordi Opgaven væsentlig stiller
koreografiske Krav. Et Bekendtskab med
Tronarvingen, Prins Frederik af Hessen, udviklede
sig til et Forhold og afbrød hendes Karrière.
1849 blev hun gift med den sv. Forf. A. J.
Afzelius, der var dansk Premierløjtnant og Ridder
for sin frivillige Deltagelse i det første
slesvigske Felttog, men Ægteskabet ophævedes
allerede 1851. (Litt.: Robert Neiiendam,
»En Danserinde« [Kbhvn 1918]).
R. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
