- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
927

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Fredrik Christian - Nielsen, Hans - Nielsen, Hans - Nielsen, Harald Charles Christian Anton - Nielsen, Henrik - Nielsen, Jakob - Nielsen, Jakob - Nielsen, Jens Peter Zakarias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Idealer i den anglikanske Kirke. (Litt.: J. C.
Kall
, »Biskop F. N.« [Kbhvn 1911]).
L. M.

Nielsen, Hans, norsk Violoncellist, f. i
Eidsvold 1840, d. i Kria 1874, kom som ung til Kria
og blev ansat som Klarinettist i Militærmusikken.
Samtidig lagde han sig efter Violoncel og
udviklede sig saa hurtig paa dette Instrument,
at han snart fik Ansættelse i Kria Teaters
Orkester som Violoncellist. 1863 rejste han til
Dresden og studerede videre under Friedrich
Grützmacher, besøgte saa Kria, hvor han med
overordentlig Bifald gav en Koncert, for 1867
med offentligt Stipendium atter at rejse til
Udlandet. Han opholdt sig nu 2 Aar i Paris, blev
en fremragende Eksekutør paa sit Instrument
og vendte derpaa trods lokkende Tilbud fra
Paris, London o. a. St. i Udlandet hjem til Kria,
hvor han overtog Posten som første
Violoncellist i Teaterorkesteret, gav Koncerter og
medvirkede sammen med G. Böhn i de dengang
højt ansete Kammermusikkoncerter.
I. H.

Nielsen, Hans (Giovanni Fonteio),
dansk Musiker fra 17. Aarh., Medlem af
Christian IV’s Kapel. Muligvis stammer han fra
Roskilde. Af Kongen, der lader til at have
interesseret sig meget for ham, blev han som
ganske ung 1599 sendt til den store
Musikmester Giovanni Gabrieli i Venedig for at
studere Musik og udg. her to Bøger Madrigaler i
Trykken under ovenn. ital. Autornavn. Ved sin
Hjemkomst ansattes han 1604 som
Instrumentist i Kapellet. Af hans Kompositioner blev en
Madrigal optaget i Borchgrevincks Giardino
novo (Kbhvn 1605). Hans i Venedig udg.
Madrigaler synes at være gaaede tabt. Med kgl.
Understøttelse opholdt han sig 1606—08 i
Wolffenbüttel paa Lutspillets Vegne for at
perfektionere sig. Under Kalmar-Krigen fik han
Orlov og gav sig til at studere ved Univ. i
Heidelberg. Vi træffer ham atter i det danske
Kapel som Vicekapelmester, dog kun et kortere
Tidsrum (1623—24), hvorefter han forsvinder af
Kongens Tjeneste.
A. H.

Nielsen, Harald Charles Christian
Anton
, dansk Forf., er f. 20. Apr. 1879 i
Kbhvn. Student 1898, Mag. art. med Æstetik
som Hovedfag 1905. Allerede som Student
udfoldede N. en betydelig Virksomhed som
Litteraturkritiker i forsk. Blade og Tidsskr, og en af
ham udg. Saml. kritiske Essays »Moderne
Litteratur« (1904) vakte en vis Opmærksomhed
ved Selvstændighed i Opfattelse og
Skarpsindighed i Iagttagelser. Senere har N. udg.
adskillige større og mindre Skr (»Af Tidens Træk«
1—8, 1909—22), omfattende baade litterære,
politiske og sociale Betragtninger, og var
Redaktør af »Ugens Tilskuer«. Selv har N. døbt sig
»en moderne Reaktionær«, og denne Betegnelse
karakteriserer i Virkeligheden hans aandelige
Fysiognomi. N. raader over en rank og stejl
Holdning, der til Tider kan slaa over i det
ubeherskede og koleriske, der tager altfor voldsomt
Parti. Denne Lidenskabelighed og Mangel paa
Overlegenhed har altfor ofte overskygget hans
betydelige kritiske Evner og Kundskabsfylde.
1923 udsendte N. ud fra samme Grundlag
»Holberg i Nutidsbelysning«.
J. Cl.

Nielsen, Henrik, dansk Maler, f. 5. Maj
1890 i Kbhvn. I Malerlære 1905, Elev af
Akademiet 1908—12, Udstiller fra 1913. Han har
malet Interiører, Portrætter og Genre; en
Aarrække interesserede han sig for Kompositioner
med nøgne Figurer: 1917 »Nøgne Drenge, der
vasker sig«, 1919 »To Drenge«, 1922 »Susanna i
Badet«. Det sidstnævnte Aar udstillede han
ogsaa et ret stort Billede med to Køer, paavirket
i Komposition og Farve af det 18. Aarh.’s Kunst,
men af megen Fylde og dekorativ Holdning.
Akademiet tildelte ham sin Aarsmedaille første
Gang 1920 for et Portræt, anden Gang 1921 for
»Ruinen«, hvorved han blev Medlem af
Akademiets Plenarforsamling.
P. J.

Nielsen, Jakob, dansk Matematiker, f. 15.
Oktbr 1890 i Oksbøl Sogn paa Als, blev Student
1909, tog 1913 Skoleembedseksamen og
erhvervede s. A. Doktorgraden ved Kiels Univ. ved
Afh. »Kurvennetze auf Flächen«. Han deltog i
Verdenskrigen og var derefter Assistent og
Docent ved Univ. i Hamburg; 1920 ansattes han
som Prof. i Matematik ved Polyteknisk
Læreanstalt i Breslau. I 1921 overtog han Docenturet
i Matematik ved Landbohøjskolen i Kbhvn. N.’s
mat. Undersøgelser, der delvis er foretagne i
Samarbejde med M. Dehn, angaar Topologi og
Gruppeteori; hans Afh. findes overvejende i
»Mathematische Annalen« og det danske »Mat.
Tidsskr.«
Chr. C.

Nielsen, Jakob, dansk Forf., f. 26. Decbr
1830 i Lindum ved Hobro, d. 4. Marts 1901 i
Aarhus. 1851 dimitteredes han fra Ranum
Seminarium og var siden Skolelærer i forsk.
midtjyske Landsbyer. 1867 udsendte han sin første
Bog »Jysk Bondeliv« af Knud Skytte, et
Mærke, han ogsaa altid brugte under sin flg.
flittige Produktion, hvoraf kan nævnes
Samlingerne »Landsbyfolk«, »Fra Østjylland«, »Før og
nu« og de større Fortællinger »Ryddelars«,
»Bedstemoster«, »Politik og Svogerskab«. Det
jyske Almueliv, som han kender til Bunds,
skildrer han baade ædruelig og sympatetisk,
ofte med et fordringsløst Lune, og han har
vundet fortjent Yndest bl. de Klasser, hvorfra han
henter sit Stof.
(S. M.). P. L. M.

Nielsen, Jens Peter Zakarias, dansk
Forf., f. 5. Juni 1844 i Øster Stillinge ved
Slagelse, d. i Charlottenlund 11. Novbr 1922.
Paavirket af Moderen vaktes han tidlig til aandelig
Interesse; hans Hu stod til at blive Lærer, og
allerede 19 Aar gl dimitteredes han fra Jonstrup
Seminarium. Et Aar var han Huslærer paa en
Herregaard, 1864—68 Skolelærer i Nejlinge i
Frederiksborg Amt, derefter indtil 1884, da han
p. Gr. a. Tunghørighed maatte tage sin Afsked,
i Herstedvester. I Nordsjælland paavirkedes
han en Tid af Egnens pietistiske
Lægmandsbevægelse, men ogsaa det Grundtvig’ske Syn
paa Tro og Folkeliv, der udgik fra Hostrup’s
Højskole i Hillerød, gjorde Indtryk paa ham.
Endnu mere fik det at sige for ham, at han i
sit andet Kald havde Kaalund paa Vridsløselille
og Chr. Richardt paa Tune Højskole til Naboer;
med disse to Mænd kom han i en livlig
Forbindelse, og de var hans Vejledere i hans første
Forsøg paa Digterbanen. 1871 udgav N. »Sange
og Smaadigte« uden derved at vække synderlig
Opmærksomhed for sit Navn. Hans flg.
Prosaarbejder (»Haardt prøvet« [1875], »Tre
Fortællinger« [1876] og »To Landsbyhistorier« [1878])

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free