- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Julius - Nielsen, Kai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskheden før havde haft i Byens Forretningsliv.
Endvidere var han Formand for de sønderjyske
Handelsforeningers Fællesrepræsentation, for
Tilsynsraadet i Haderslev Bank og for
Nordslesvigsk Kreditforening, ligesom han var
Medlem af Handelskammeret i Flensborg. Ogsaa de
rent nationale Organisationer nød godt af hans
Dygtighed; han gav saaledes Stødet til
Dannelsen af »Jernfondet«, og han var Medstifter
af og Formand for »Sønderjysk Kreditforening«,
der oprettedes 1919 med Genforeningen for Øje.
I det politiske Liv deltog han som Medlem af
Kredsdagen i Haderslev Kreds og fra 1902 til
1908 som Medlem af den preuss. Landdag for 1.
slesvigske Landdagsvalgkreds (Haderslev). Som
Politiker sluttede han sig nøje til sin Kollega i
Landdagen, H. P. Hanssen-Nørremølle, og
førte særlig Ordet, naar der skulde klages over
Preuss. Indgreb i Nordslesvigs kommunale
Selvstyre ell. over Forsømmelse af denne
Landsdels økonomiske Interesse. N.’s private
Virksomhed gjorde det meget vanskeligt for ham
at varetage Landdagsgerningen i Berlin
saaledes, at det kunde tilfredsstille ham selv. Til
sine Vælgeres Beklagelse nægtede han derfor
at tage mod Genvalg, da Valgperioden udløb
1908. Siden 1887 boede han paa sin Ejendom
Damager i Gl. Haderslev.
H. L. M.

Nielsen, Kai, dansk Billedhugger, f. 26.
Novbr 1882 i Svendborg. Malersvend 1901. Elev
af Akademiet 1902—05. Udstiller først paa
Charlottenborg (»Gryet« 1903), fra 1908 paa den Fri
Udstilling. Til hans Udspringstid hører en Rk.
Statuetter, hvor Hensynet til vedtægtsmæssig
Skønhedsbegreb er sat til Side med rask Haand
for Karakter og Formens Bugnen, saaledes
»den tykke Kone« (Kunstmus.) og »fornem
Dame, som gnider sin Hofte med
Kamferspiritus« (1907, Nationalgaleriet i Kria), begge
Motiver grebne med en livsglad Ironi og mærkelig
frisk og haandsikker Formbehandling. Derhos
nogle yndefulde Figurer af Smaabørn og et Par
morsomme Hundestatuetter (1909—10). Af større
Arbejder kom 1908 Statuerne af en gammel
Mand (Bronze, Faaborg Museum) og en siddende
ung Pige »Nøgen« (Kalksten, Kunstmus.), begge
gjorte med stor Formdygtighed og en skrap
Naturalisme af lgn. Art som den, der i de
foregaaende Aartier havde faaet sit mest
ejendommelige Udslag i fransk Kunst (Rodin), men som
dog hos K. N. optoges med Selvstændighed og
den for al begavet Ungdom nærliggende
Uafhængighedstrang over for det tilvante, det
mildnede og pæne. Hans personlige Præg bryder
helt igennem i Marmorfiguren »Lille Pige«
(1909, Faaborg Mus.), hvor hans meget
oprindelige Følelse for Figurens Forhold til
Stenblokken og for den nøje indre Sammenhæng
mellem alle Figurens Linier og dens samlede
Rumudfylden vel for første Gang faar helt klart
og fast Udtryk. Endnu mere bevidst betonet
kommer dette frem i Granitbusten af Thorvald
Bindesbøll, hugget 1910 paa sin Plads ved
Kunstindustrimuseet paa Vestre Boulevard, hvor
han har været ganske klar over, hvilke
Hensyn der maatte tages til Virkningens
Afhængighed af de omgivende Bygninger. 1911 udførte
han, ogsaa paa Stedet, Mindesmærket over
Mylius-Erichsen og hans Fæller paa Langelinie,
hvis Relief dog nærmest maa opfattes som en blot
indridset Tegning paa den kolossale
Kampesten, for ikke at bryde Helheden i Stenens egen
Overflade. Hans Sans for Kompositionens
Blokhelhed helt rundt behersker den store
Brøndgruppe »Jætten Ymer dier Koen Ød-Humble«
(1913, Torvet i Faaborg), hvor den bløde
Sandsten dog medfører en mere elastisk og
mangfoldig Formgivning, end den haarde Granit vilde
tilstede. Dette sidste Materiale, som vel er det,
der bedst passer for K. N.’s formerobrende
Naturel, benyttede han igen 1913—15 til
Skulpturerne paa Blaagaards Plads, i
Helhedsanordningen af denne under Samarbejde med
Arkitekt Ivar Bentsen. Emner for de enkelte
Figurer eller Grupper er Arbejdertyper med deres
Børn. I dette Værk hersker atter Sansen for
Figurernes rumlige Enhed med den Blok, hvoraf
de er bugne, i høj Grad over Kompositionen,
og samtidig er selve Formens Liv af en saadan
indefra kommende Styrke, at den — for at
bruge K. N.’s eget Udtryk — sprænger
Blokken, vælder ud over, saa Figurerne »ved at
være større end den klart indskrevne
geometriske Figur, blev store«. Blaagaards Plads er
vel nok hidtil K. N.’s Hovedværk, selv om den
staar underlig fremmed mellem de alt andet
end monumentale Bygninger, som danner
Omgivelsen. Af senere Arbejder kan nævnes nogle
som er udførte til fri Luft, som »Leda med
Svanen« (1918), »Liggende Kvinde med en Mængde
Smaabørn« (blot kaldet »Parkfigur«) og »Zeus
og Io« (begge 1918, tilhører Skibsreder
Klavenes i Kria) og den af en meget harmonisk
Ligevægtsrytme baarne og fint tænkte »Venus med
Æblet« (1918, tilhører samme), hvor Æblet
aandfuldt er udlagt som et spædt Barn. Til
Studentergaarden har K. N. udført en Rk.
Portrætbuster. Foruden det nævnte har han udført
adskillige Relieffer i større og mindre
Maalestok. Betydeligst af disse og typisk for hans
Behandlingaf denne Kunstform er det store
»Vorherre puster Liv i Eva« (1915, Kalksten,
Kunstmuseet). Han arbejder i Relieffet slet ikke med
den sædvanlige Modsætning mellem Figur og
Baggrund, men med Stenen som samlet
ensartet Masse, komponerer paa primitiv Maade
udefra ind i denne og nogen egl.
Baggrundsflade mærkes som Regel ikke. Han fylder hele
Stenen med et rytmisk nøje sammenflettet Spil
af hvælvede Flader og stærke Linier, som ikke
tilsteder døde ell. neutrale Punkter, og som
derved faar noget myldrende og voldsomt groende
ved sig, der bærer det fortællende Indhold.
Ejendommeligt er overhovedet det samlede og
roddybe i den Kraft, hvormed K. N. omslutter
baade sine Opgavers Følelses- og
Fortællingsindhold og Fremstillingens rent plastiske
Væsen, dens Materiale, dens Forhold til Lys, Plads
og Omgivelser, alt i fast indgaaende Samvirke.
Den gl. Forening af fri kunstnerisk
Opfindsomhed og haandværksmæssigt nøje Forhold til
Materialet og dets Muligheder er hos ham
bleven levende igen. Han er den fødte
Billedhugger, med Formsansen »i Fingrene«, og han er i
mærkelig Grad klar over sin Kunsts Væsen og
dens uomgængelige Forhold til Natur og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free