Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Kai - Nielsen, Knud Christian Julius - Nielsen, Konrad Hartvig Isak Rosenvinge - Nielsen, Laurits Christian - Nielsen, Ludolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdsvilkaar. Han forener i sjælden Grad
Udtrykket for Arbejdet udefra indefter i Stenen
med Udtrykket for Formens levende Fylden i
Rum indefra udefter, ligesom spændt af sin
egen Grokraft. Hans Form har Vælde, hans
Fantasi en Rigdom, der altid længes mod store
og omfattende Opgaver og i sin Brusen kan faa
noget voldsomt over sig. Dette overskummende
Sind kan man ogsaa læse ud af en Skildring af
en Rejse til Lofoten, som han 1915 lod trykke
i Tilskueren; men han giver sig dog der en
Ubændighed, som ikke tager Magten fra ham,
naar han virker som Billedhugger, thi der
arbejder han altid med klar Bevidsthed om sin
Kunsts Love. Om disse og om Billedhuggerkunstens
Væsen og Vilkaar i det hele har han i det
norske Tidsskrift »Kunst og Kultur« (1920)
skrevet en Rk. »Maksimer«, som i al deres Knaphed
er sande Visdomsord. Til Studentergaarden
udfører K. N. et stort Relief af Bør’s Sønner, som
skaber Jorden af Ymer’s Krop. 1908 valgte Akad.
K. N. til Medlem af sin Plenarforsamling, men
han afslog at modtage Valget. (Litt.: Chr.
Engelstoft i »Tilskueren« 1910).
P. J.
Nielsen, Knud Christian Julius,
dansk Søofficer og Skibskonstruktør, f. i Kbhvn
26. Maj 1845, d. i Leith 12. Septbr 1909. Som
Kadet deltog han om Bord i Fregatten »Niels
Juel« i Helgolands-Affæren 9. Maj 1864, blev
Søofficer 1866, men kastede sig efter nogle Aars
aktiv Tjeneste over Studiet af
Skibsbygningskunsten. 1874 konstitueredes han som
Underdirektør ved Orlogsværftets Skibsbyggeri,
udvidede senere sine tekniske Kundskaber ved en
toaarig Studierejse i Sverige, Frankrig og
England og blev 1876 Underdirektør. 1883—95 var
han Direktør for hele Orlogsværftets tekniske
Ledelse. Fra 1895 var han Direktør for
Aktieselskabet »Burmeister & Wain’s Skibsbyggeri og
Maskinværksteder«, idet han udtraadte af
Marinens Tjeneste med Kommandørs Karakter. Som
Værftets tekniske Direktør har han konstrueret
Panserskibene »Tordenskjold« og »Ivar
Huitfeldt«, desuden Fregatten »Fyen«, Krydserne
»Valkyrien«, »Heimdal«, »Geiser« og »Hekla«,
til Dels ogsaa Panserbatteriet »Skjold«; som
Chef for Marinens Haandværkerkorps har han
udvidet og organiseret disse Afdelinger
betydelig og oprettet Skolen for Skibsbyggeri og
Maskinlære. Desuden har han udfoldet en stor
Virksomhed som Statsbanernes Konsulent —
navnlig ved Konstruktion af Dampfærger, som
Borgerrepræsentant o. m. a. Under hans
Bestyrelse af Burmeister & Wain’s Etablissement
er Kejseryachten »Standard« bleven fuldført
foruden talrige private Skibe og Selskabets
Administration væsentlig reformeret. Han
udtraadte i Foraaret 1907 af Direktionen for
Burmeister & Wain’s Aktieselskab p. Gr. a.
Uoverensstemmelse med Bestyrelsen; hans
virksomme Karakter forbød ham imidlertid at ligge
ledig, og han kom da snart i Virksomhed ved
Aktieselskabet P. I. Thorsteinson & Co., i hvis
Interesse han foretog fl. Rejser til Island. Da
han Septbr 1909 vendte hjem fra en saadan,
blev han angrebet af en Ørelidelse og maatte
gaa i Land i Leith, hvor han døde.
C. W.-S.
Nielsen, Konrad Hartvig Isak
Rosenvinge, norsk Sprogforsker, Søn af
nedenn. S. A. N., f. i Vik, Helgeland, 28. Aug.
1875, blev Student 1892, cand. theol. 1896. Det
flg. Aar begyndte han at beskæftige sig med
Lappisk og Kvænsk (Finsk) og blev 1899
beskikket som Docent i disse Sprog ved Univ. i
Kria. 1903 tog han den filosofiske Doktorgrad
ved Helsingfors Univ. med Afh. »Die
Quantitätsverhältnisse im Polmaklappischen« (i Bd
XX af Mémoires de la Société Finno-Ougrienne
[1902]). Fra 1911 ekstraordinær Prof. Af hans
andre videnskabelige Arbejder, som er udkomne
paa Tysk, Finsk, Ungarsk og Norsk, kan nævnes
»Zur Aussprache des Norwegisch-Lappischen«,
I (1901), »Accentueringen i Tyrkisk (Osmanisk)«
(i »Kria Vid. Selsk. Forh.« 1906), »Til
undersøkelsen av lappiske Stedsnavn« (smst. 1920) og
Palatogrammes de deux patois lapons (1922).
1913 paabegyndte han Udgivelsen af et
lappisk-tysk Dialektleksikon. I Aarene 1911—12 foretog
han Rejser i finsk Lapland for at studere
Rendriftsforhold; det indsamlede Materiale blev
bearbejdet til Brug ved Voldgiftsretten i Kbhvn.
Han var Medlem af Renbejtekommissionen
1913—17. N. har nu (Marts 1924) under Trykning
en »Lærebok i lappisk«, der vil udkomme paa
offentlig Foranstaltning.
(K. F.). Wt. K.
Nielsen, Laurits Christian, dansk
Forf., Søn af nedenn. M. C. N., f. 27. Oktbr
1871 paa Holsteinsminde og blev Student 1894.
Foruden de tre fortællende Digte, som han
under Fællestitelen »Tre Mænd« (1897) debuterede
med, har han udgivet to smukke Digtsamlinger
(»Mit Land« 1898 og »Vaardigte« 1901), et Bind
Skildringer fra Orlogslivet »Drenge til Orlogs«
(1899) samt et Udvalg af Faderens Breve og
Foredrag, »Chr. N. En dansk Højskolemand«
(1900). Han har desuden skrevet en stor
Mængde Kantater og Digte, hvoraf fl. er optagne i
Samlingen »I Sten og Sand« (1909). N. har
fremdeles forfattet en Roman »De onde Aar« (1902)
ud fra Stemninger om Aarhundredskiftet og
nogle mindre Prosaarbejder. Men hans Navn er
overvejende knyttet til Lyriken (seneste Saml.:
»Broget Høst« — »Sangene til Sara«).
J. Cl.
Nielsen, Ludolf, dansk Komponist, f. 29.
Jan. 1876 i Nørre-Tvede i Sydsjælland. Sin
første Musikundervisning fik han hos stedlige
Musikanter, kom senere til Kbhvn som Violinelev
af Koncertmester Ludv. Holm, derefter af det
kgl. Musikkonservatorium. Særlig dyrkede han
Bratschen, blev Medlem af Bjørvig-Kvartetten,
samt Solobratsch og stedfortrædende Dirigent
i Tivolis Orkester og Palækoncerterne under
Joachim Andersen. Ved Siden af denne
praktiske Virksomhed har N. udfoldet en frugtbar,
talentfuld Kompositionsvirksomhed. Indtil nu
foreligger af ham dels i Manuskript, dels udg. i
Trykken 3 Symfonier, 2 Symfoniske Digtninge,
3 Suiter og 1 Koncertouverture for Orkester,
Korværkerne »Skt Hans«, »Babelstaarnet«,
»Dronning Margrethe«, forskellige Solostykker
for Violin og for Violoncel og Orkester, 3
Strygekvartetter, c. 80 Sange, en Rk. Klaverstykker,
3 Kantater samt 3 Operaer, »Isbella« (1 Akt, det
kgl. Teater) til Tekst af P. A. Rosenberg,
»Uhret« (3 Akter) til Tekst af Aage Lind samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
