- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
931

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Ludolf - Nielsen, Martinius Valdemar - Nielsen, Mathilde Jacobine Augusta - Nielsen, Morten Christian - Nielsen, Nicolai Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Lola« (3 Akter), endvidere Balletten
»Lackschmi« (kgl. Teater), samt Musik til Skuespillene
»Golgatha« (Rindom) og »Jakob’s Jul«
(Ahlmann).
A. H.

Nielsen, Martinius (egl. Martinus)
Valdemar, dansk Skuespiller og Teaterdirektør,
f. 23. Jan. 1859 i Kbhvn, Brodersøn af
Filosoffen Rasmus N. Som Student agerede N. paa
Hofteatret, og 1880 kom han til Casino, hvor
han optraadte første Gang 7. Septbr som Balder
i »I fremmed Jordbund« og havde sin egl.
Debut — instrueret af Herman Bang — 6. Novbr
s. A. som Aage i »Mester og Lærling«. N. fulgte
1884 Th. Andersen til Dagmarteatret og modtog
1886 sammen med sin Hustru, Fru Oda N.,
Engagement ved det kgl. Teater, hvor han dog
kun anvendtes i et beskedent Repertoire; 1889
vendte han tilbage til Dagmarteatret og fik nu
under Riis-Knudsen adskillige Roller i første
Plan; 1894—97 tilhørte N. Folketeatret og
styrkede navnlig sin Popularitet som Napoleon i
»Madame Sans Gêne«; 1897—1909 styrede han
Dagmarteatret nominelt med Riis-Knudsen som
Meddirektør (til 1905), men i Virkeligheden som
Eneleder. N.’s Bet. for dansk Teater laa i hans
dygtige Styre af denne Scene, som han i nogle
Aar gennem sit kunstneriske Repertoire, ofte af
unge danske Dramatikere, og sine
Skuespillerengagementer gjorde til Hovedstadens førende
Teater, men da han 1902—05 tillige overtog
Direktoratet for Casino, tilføjede han sig selv en
alvorlig Svækkelse, der yderligere uddybedes,
da en Del af hans bedste Skuespillere
udvandrede til Norge 1905. Skønt nogle vendte tilbage,
og N. med stor Energi søgte at hævde Teatrets
Standard, blev han af økon. Grunde nødt til
at forlade Ledelsen i Efteraaret 1909. Siden er
han optraadt som Gæst paa Provinsernes og
Hovedstadens Scener, hyppigst og senest (1923)
paa Casino. 1917—20 var han Instruktør ved
Betty Nansen-Teatret. Som Skuespiller var N. i
Besiddelse af stor Arbejdsevne; han har med
Kraft og Myndighed gennemført en Række
store Roller som Karl Moor, Fiesco, Romeo,
Brand, Cyrano de Bergerac, Hamlet — den
sidste ikke uden alvorlige
Mishagsdemonstrationer, thi N.’s Mangel paa Forvandlingsevne og
hans ejendommelige kommandoagtigt
fremstødende Diktion, som Vilh. Andersen kaldte »en
Fornærmelse mod Modersmaalet«, forringede i
væsentlig Grad det kunstneriske Indhold i hans
Fremstillinger. Naar Rollen faldt sammen med
hans eget distingverede Væsen, f. Eks.
Bjørnson’s Paul Lange, ydede han sit bedste, og i
Lystspil vandt han ved sin Elegance og sine
charmerende Egenskaber megen Popularitet.
(Litt.: Vilh. Andersen, »Kritik« [Teater]
[Kbhvn 1914]).
R. N.

Nielsen, Mathilde Jacobine
Augusta
, f. Neumann, dansk Skuespillerinde, f.
26. Oktbr 1858 i Kbhvn, Søster til Skuespiller
Sophus Neumann, debuterede 23. Aug. 1884 som
Ane i »Fastelavnsgildet« paa Casino, hvor hun
var ansat til 1889; blev derefter med
Undtagelse af Sæsonerne 1892—94, i hvilke hun tilhørte
Folketeatret, knyttet til Dagmarteatret og
virker siden 1914 ved Det ny Teater. N. vandt
Popularitet ved sit barokke Lune i
Fremstillingen af ældre komiske Kvinder, særlig naar
disse skulde have et kbhvnsk Præg (Frk.
Knudsgaard i »Et Sølvbryllup«; Moderen i »Familien
Jensen«; Rullekonen i »Rullen gaar«). Men
ogsaa uden for dette Omraade har N. skabt
fantasifulde Skikkelser, f. Eks. Fattiglemmet i
»Lille Hanne«, den fordrukne Moder i »Zaza«
og navnlig som den nærige, skinhellige Kvinde
i »Césare Girodots Testamente«, hvor hendes
Sammenspil med Broderen var et Lyspunkt i
Privatteatrenes Historie. N. kan ved sin
urokkelige, næsten ramme Naturlighed fremkalde
baade Latter og Uhygge, men hendes Kunst
savner det naive Følelsesindhold, der kan
virke som et forløsende Element. (Litt.:
»Teatret«, VIII [Kbhvn 1909]).
R. N.

Nielsen, Morten Christian, dansk
Højskolemand, f. i Skibsted ved Aalborg 24. Juli
1835, d. paa Hindholm 15. Decbr 1891. N. var
Søn af en Snedker, i hvis Fag han begyndte at
arbejde; men da hans Hu stod til Bogen, kom
han paa Jonstrup Seminarium, hvorfra han
1856 blev dimitteret, og blev straks ansat ved
Garnisonsskolen i Altona, hvorfra han efter
en toaarig Virksomhed blev kaldet til
Lærer ved Hindholm Folkehøjskole og Medhjælper
ved Opdragelsesanstalten paa Holsteinsminde.
Som Løjtnant deltog han i Krigen 1864, blev
Krigsfange ved Dybbøls Fald og fremhævedes
af Overkommandoen for Mod og Udholdenhed i
Kampen. Efter Krigens Ophør vendte han
tilbage til sin Lærergerning og overtog 1867 paa
egen Haand Skolen, ligesom han 1870 indtraadte
i Bestyrelsen for Holsteinsminde, hvilken han
ledede til 1879, da L. Budde afløste ham. Ved
Siden af sin betydelige Højskolevirksomhed (han
havde til Tider henimod 200 Elever) fik han dog
Lejlighed til litterære Sysler. Han udgav
Maanedskriftet »Hindholm« (1863—83),
»Holsteinsminde, philantropiske Meddelelser« (1876) samt
i Oversættelse »Om Dannelse og Selvopdragelse«
af Channing (1866). N. kæmpede ivrig for
Forsvarssagen og Skyttebevægelsen samt for
Afholdssagen. Han kan betegnes som »den
betydeligste Højskolemand uden for den
grundtvigske Kreds«. (Litt.: L. C. Nielsen, »En
dansk Højskolemand« [Kbhvn 1900]).
(Fr. Th.). H. A. S.

Nielsen, Nicolai Peter, dansk
Skuespiller og Instruktør, f. 28. Juni 1795 i
Frederiksborg, d. 13. Marts 1860 i Kbhvn. N. var af sin
Fader, Stutmester F. G. E. N. (1769—1851)
bestemt til Officer; 13 Aar gl kom han ind paa
Landkadetakademiet, 1811 blev han Løjtnant og
1820 Premierløjtnant, men da han ikke længere
kunde bekæmpe sin Lyst til Skuespilkunsten,
betroede han sig til Dr. Ryge og aflagde af
Hensyn til sin Stilling i Hemmelighed Prøve for
Teaterdirektionen, der straks lovede ham
Ansættelse med 400 Rdlr. i Gage, naar han var
blevet løst fra sine militære Forpligtelser. Kort
efter han havde faaet sin Afskedsbegæring
bevilget, debuterede han 12. Septbr 1820 som Axel
i »Axel og Valborg«, og ligesom han havde
erobret Direktionen, sejrede han nu over
Publikum; det stod straks klart for alle kyndige, at
N. vilde blive den rette Fremstiller af den
nordiske Helt og Elsker, som Teatret hidtil havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free